Vi bevæger os her i et område, hvor vi finder nemme løsninger og syndebukke i stedet for at koncentrere os om problemet.
Hvad er egentligt denne Internet-addiction (Internetafhængighed), man taler omr? Det er en adfærd, og ikke andet. Og denne kategorisering giver ingen forklaring på den adfærd. Bruger nogle mennesker for lang tid on-line? Naturligvis, ja, men nogle mennesker bruger også for meget tid på at læse, på at se fjernsyn, på arbejde. Har vi så “TV-addiction” eller Arbejdsnarkomani, som bliver betragtede som sygdomme for sig?
Det, folk kan lide af, er et overforbrug af noget. Men disse overforbrug er allerede kategoriserede for længe siden. Der er intet nyt i det. Og det er afgjort ikke skabt af teknologi, det så end være video, bøger eller Internet.
Der er undersøgelser, som peger imod dette, siges det. Korrekt… Men der er over 25 millioner amerikanere on-line (undersøgelserne, man bygger på, er amerikanske), og de par hundrede undersøgelser, der har været til dato, dækker mindre end 0,00021% af brugerne. Kan man vitterlig tage sådanne undersøgelser alvorligt?
Man har også en test, der omtaler det. Spørgsmålene drejer sig om, hvorvidt man bruger for lang tid on-line. Bruger du for lang tid on-line, er du måske også afhængig af nettet … Lad mig lige få det igen: For lang tid i forhold til hvad og i forhold til hvem?
Tid alene kan jo ikke være en indikator for, om man er afhængig af nettet. Hvis man er studerende og har en del fritid, eller hvis det er del af ens arbejde, bruger man da nødvendigvis mere tid på Nettet.
Eller hvis det er del af en anden diagnose. For eksempel vil en person med tendens til depression bruge længere tid on-line end en anden, som ikke lider af depression. Man kan ligeledes bruge nettet til at flygte fra dagligdags problemer, som fx et dårligt parforhold. Og det er naturligvis disse ting, man skal koncentrere sig om. Hvor lang tid, man bruger på nettet, er en fuldstændig nyttesløs oplysning i denne sammenhæng.
Internet er tiltrækkende, ja. Internet er en form for socialisering, ja. Og hvis socialisering er afhængighedsskabende, så er jeg afhængig. Man snakker sammen via e-mail, nyhedsgrupper, chatrooms osv. Man bruger tid til at udveksle viden og informationer, man bruger tid til at spille sammen (forskellige on-line spil som Quake eller MUD). Man bruger tid på at være sammen med folk, med hvem man deler interesser. Man kan endda skændes på nettet. Og ja, det kan der gå nogle timer med.
Nogle taler i telefonen i timevis. Enhver forælder til en teenager vil have erfaret, at barnet kan finde på at bruge evigheder i telefonen på at snakke med nogen, barnet ser hver dag! Er der så tale om telefonafhængighed?
Folk bruger lang tid på at læse og kan finde på at glemme hele verden omkring sig: Er man afhængig af bogen?
Hvor har man fra, at det i så fald er sundere/mindre sundt end så meget andet? Her er der tale om politik, ikke om psykologi eller menneskelige forhold. Hvis nogen vitterlig bruger så meget tid på nettet, så er problemet ikke nettet, men hvorfor vedkommende gør det. Hvis det ikke var nettet, ville det være et mørkt værelse eller alkohol eller andet.
Og i så fald er det årsagen, man skal tage fat i, ikke symptomet. Og det er jo altid nemmere at påstå, at det er den ny teknologi, som er synderen. Fejlen ligger i os; mennesker.
Cyril Malka
© Cyril Malka – 1999
