Hvorfor virker slankekuren ikke?

Når den søde juletid er overstået, eller når man nærmer sig sommer og strand-tiden, begynder snakken om slankekure. Det ene efter det andet blad disker op med forskellige solskinshistorier, metoder og opskrifter til at tabe de overflødige kilo.

Hvorfor virker de fleste af de slankekur kun på kortere sigt, hvis ikke slet ikke? Hvad er der galt?

En af hovedårsagerne til, at så mange slankekur slår fejl, er ikke slankekuren i sig selv, men det, at folk ikke kan finde ud af forskellen imellem det, de ønsker og det, de behøver.

Det centrale i det er nedgøring og lav frustrations tolerance.

Nedgøringen viser sig på tre forskellige måder: Nedgøring af dig selv, nedgøring af andre og nedgøring af omverdenen. Vi kommer tilbage til det om et øjeblik.

LFT
Lav Frustrations Tolerance (LFT) kunne man faktisk også kalde for kortsigtede løsninger.

LFT er nok et af de fænomener, man oftest oplever. Jeg vil her give dig nogle eksempler på, hvad folk med LFT går rundt og tænker eller siger. Meget ofte vil man se, at flere af disse tanker eller ubeviselige udsagn følger efter hinanden.

“Det er jo ikke bare svært, sådan en kur. Det er for svært! Jeg kan bare ikke komme igennem det!” Dette efterfølges gerne af noget i retning af: Og det burde ikke være så svært. Næstkommende og rimelig almindeligt er:

“Jeg fortjener at have det nemmere. Hvorfor skal lige præcis jeg have det så svært?” og i samme dur: “Andre burde hjælpe mig, for jeg er så svag. Andre skulle sige til mig, at jeg skal holde op med det og støtte mig i det! Hvordan skulle jeg kunne gøre det alene?”

En af de meste brugte er også: ” Jeg savner det så frygteligt meget! Dette afsavn er frustrerende og ganske frygteligt. Jeg kan ikke klare den frustration!” Deraf den ofte brugte: “Derfor vil det være nemmere i morgen, fordi i morgen vil jeg være stærkere, bedre forberedt…”

Der bliver også brugt en del forsvar som: “Det er min natur! Sådan er jeg født! Jeg kan jo ikke bare lave om på mig selv!”

Eller: “Hvis jeg går i gang med det, vil jeg have det skidt, og så vil jeg blive angst. Jeg kan simpelthen ikke klare det her.”

Der er et par trumfer til i den boldgade som: Der må være en lettere måde. En nemmere måde at gøre det her på end den frustration. Så jeg vil vente, til at man gør den opfindelse, og så vil jeg gå i gang.

Eller: “Jeg er for gammel til at forandre mig.”

Alle disse er udtryk for LFT. Altså, man vil gerne undgå det ubehagelige. Man er parat til at tage 25 kilo på eller få lungekræft frem for at klare en frustration i en kortere periode.

At gå på skrump, holde med at ryge eller tage narko bunder rent faktisk i det samme. Nu koncentrerer jeg min artikel om slankekure for ikke at blive for flyvsk, men samme teknikker kan rent faktisk bruges over for alkoholisme, narko eller blot det at holde op med at ryge.

LFT har meget ofte indflydelse på den nedgøring, man udviser.

Nedgøring af dig selv
Nu skal der ikke længere to, men tre tal, for at vise din vægt, og man er måske ikke sikker på, når du siger de tal, om du taler om din højde eller din vægt. Men slankekure virker aldrig særlig godt for dig.

Hvis man spørger dig, vil du sige: “Ja, men, jeg kan bare ikke gå på kur. Nogle er stærke og kan stå imod, de kan klare det, men ikke stakkels mig. Jeg har ganske enkelt for svag en karakter.”

Dette er, hvad man kalder en selvopfyldende profeti. For hvis du går i gang med en kur med den sindsstemning, vil du højst sandsynligt kaste dig over den første is eller plade chokolade, som kommer til at friste dig, ganske enkelt for du er jo så svag. Og så kommer den: “Ja, se! Jeg er for svag! Jeg kunne ikke! Jeg kan i øvrigt ikke ret meget.”

Det her er en nedgøring af dig selv. For det kunne være interessant, hvis du kunne bevise, at du var svagere end andre. Det eneste, vi ser her, er at du tror, du er svag.

Nedgøring af andre
Nogle gange kommer vrede ind i billedet:

“Du burde ikke forhindre mig i at spise, når jeg nu gerne vil! Du kan jo sagtens spille overstrømer, du ved jo ikke, hvad det indebærer! Det er nemmere sagt end gjort, nemlig!”

Eller: “Du burde gøre tingene nemmere for mig. Hvorfor er du ikke på kur?! Og dig, dit tynde skelet! Har du tænkt dig at æde den kolostore kage foran mig (stakkels mig), som skal lide? Har du absolut ingen medfølelse og forståelse?”

Her er det så omverdenen, der står for skud, for naturligvis skal omverden gøre tingene for en… Men sådan fungerer det bare ikke i det virkelige liv.

Nemme løsninger
Man ved, man er afhængig, og man vil gerne holde op, men ikke betale den pris, det koster. Derfor søger man efter slankekure eller magiske midler, som kan gøre jobbet for en.

Eventuelt kan man gå i terapi… Her er det nogenlunde samme tankegang: Jeg går i terapi de næste 45 år og taler med min terapeut, og så vil problemet forsvinde helt af sig selv… Som dug for solen.

Man ved, inderst inde, at det centrale i det, i en slankekur, lige så vel som for at holde op med at ryge er: arbejde! Og man finder også undskyldninger for ikke at gøre det, får derved dårlig samvittighed, og på den måde skaber man endnu et symptom. Kort sagt, man får et symptom på et symptom…

Hvad kan man så gøre?
Det første er at begynde at være opmærksom på, hvordan man tænker. At begynde at tænke mere rationelt. Man kalder det at disputere sine tanker. Disputere er at modargumentere sine irrationelle tanker ved hjælp af mere rationelle argumenter. Man kunne begynde med at spørge sig selv:

Hvorfor er det for svært at holde op?

Og deraf udlede: Det er ikke for svært! Det er blot svært! Det er sådan set nok! Mig bekendt har ingen nogensinde sagt, at ting skal være nemme, vel? Hvorfor skulle de dog være det? Fordi en løsning er enkel (holde op med at ryge er enkelt, man behøver blot at holde op!), betyder det ikke, at den er nem.

Jeg kan huske følgende dialog imellem en klient og mig:

– Det burde være nemmere.
– Hvorfor burde det det?
– Fordi det synes jeg, at det burde.
– OK … Hvorfor synes du det?
– Fordi jeg vil!
– Hvorfor?
– Fordi!

Det var lige før, at vedkommende trampede i gulvet. Og er det ikke det, der sker? Vi tænker: Det burde være nemmere, fordi jeg ikke vil have, at det skal være svært!

Så den slags argumenter kan sådan set ikke bruges til frygteligt meget. På samme måde med disse LFT tanker, som man går rundt med, om at man ikke vil eller kan tåle frustration og helst vil have tingene uden besvær.

“Jamen, jeg savner det. Jeg savner min smøg om morgenen, eller jeg savner at få min chokolade om aftenen, eller mit glas rødvin. Og det er frygteligt at savne sin is, chokolade, peanuts, rødvin, smøg…”

“Javel, men intet er ‘frygteligt'! Frygtelige ting er ting, der er over 100% slemme, og intet er mere end 100% slemt! Hvorfor er det frygteligt?”

“Fordi det kan jeg ikke lide! Det er ubehageligt”

Her igen vi tager det, vi vil eller ikke vil, og skruer det helt op dér, hvor det ikke hører til. En ting er, at jeg synes, at noget er ubehageligt. En anden ting er, at fordi jeg ikke vil have en ubehagelig ting og bliver tvunget til det, så er det frygteligt!

Hvis man er den type, som tager 5 kilo på, hver gang man spiser en peanut, så er man den type. Det nytter ikke at løbe fra det, at synes at det er frygteligt, og at man burde have det anderledes.

Hvorfor?

Fordi det ikke er anderledes!

Ud over at modarbejde disse irrationelle tanker, er det en god idé at arbejde med mere fornuftige tanker også, så disse kan komme i stedet for.

1) Hvis det bliver ubehageligt, så tænk på fremtiden. Er det ikke mere ubehageligt at dø af kræft? Blodprop forskellige steder? At blive syg? Du vil ikke dø af ikke at spise en chokoladeis eller en plade Marabou eller lade være med at ryge 45 smøger… Det omvendte, til gengæld, er mindre sikkert!

2) Fokuser på det positive i det, du gør. Tænk på, at du faktisk hermed skaber et godt eksempel for dine venner, dine børn og andre. At du får det bedre med dig selv psykisk også. For det vænner dig til at blive mere sikker på dig selv. Dette er i øvrigt forklaringen på, hvorfor en del forhenværende tykke piger får en lidt anden omgangskreds, efter de har tabt 50 kilo. De får ofte andre venner.

3) Tænk på fremtiden. Det er sværere i begyndelsen end hen ad vejen. Det bliver rent faktisk nemmere for hver dag. For kunne du klare det i går, hvorfor i alverden skulle du ikke kunne klare det i dag også?

Det er det tankemæssige. Man er nødt til at arbejde med sine tanker, samtidig med at man bestemmer sig for at holde op med at ryge eller gå på skrump.

Dette koblet med en rimelig fornuftig slankekur, dem kan der være mange af, sætter en godt på vej. Men der skal lidt mere til også.

Altså. For det første er det vigtigt at arbejde med og destruere de irrationelle tanker, som forhindrer dig i at nå dine mål.

For det andet er det vigtigt at arbejde med mere rationelle tanker. Ikke positive tanker, men rationelle… Fordi det er ikke nemt! Men sådan er nu dagligdagen.

Som det tredje er det en idé at sammensætte en slankekur og holde dig til den. En hel del af de slankekure, man læser i forskellige blade, er udmærkede. Blot du ikke vælger en decideret sultekur.

Endelig kan du arbejde mere adfærdsmæssigt.

Belønning og straf
Hvis kampen om isen begynder, skal du arbejde med dine tanker, som angivet her ovenover. Lykkes det, skal du gøre noget, du godt kan lide for at gratulere dig selv: Gå i biffen, besøg en god veninde, få sex (nej! Ikke spis en is!).

Hvis du til gengæld taber kampen, må du lige umiddelbart efter gøre noget, du ikke kan lide: Brænde en 100-krone seddel, invitere din svigermor på middag, ringe og tale med din mor i en time, osv.

Disse ting er vigtige. For at du skal undgå at bebrejde dig selv, at du plumpede i. For det kan hænde.

Så i stedet for at banke dig selv i hovedet med, hvor uduelig du er, fordi du faldt i, og derved opgive det, du er i gang med, er det bedre at udføre en straf (og den skal udføres!) og gå videre derfra og arbejde videre.

Der er ingen anden løsning end at arbejde, men det er til gengæld også så fantastisk dejligt, når det lykkes! (Cyril Malka)

Test dig selv
Sæt kryds ved de udsagn, du kan være nogenlunde enig i:

(Cyril Malka)

© Cyril Malka – 1999 – 2001