(02/05-2011) – Cirka 10 % af den europæiske befolkning lider af uro i benene. Syndromet går fra spændinger til brændende følelser og kan forhindre en i at sove.
Selv om man kan lide af det i løbet af dagen, er symptomerne stærkere om aftenen, når man hviler sig, og om natten.
Forskere har måske fundet en løsning på problemet. En meget enkelt og billig løsning: Orgasme.
Lad os tage det fra begyndelsen: Ingen ved lige præcis, hvad syndromet skyldes. Der er tale om et neurologisk problem, som udvikler en kilden eller kløende følelse, som kan udvikle sig til smerter, brændende følelser eller ukontrolerbare spændinger og bevægelser i benene.
Det har vist sig, at i cirka 25 % af tilfældene lider patienten under lettere anæmi og jernmangel.
Men i de fleste tilfælde, altså 75 % af dem, er jerntilskud ikke løsningen.
Flere og flere forskningsresultater peger på, at problemet kunne skyldes manglende dopamin i hjernen. Dopamin er en neurotransmitter, som behøves for blandt andet at producere glidende muskulærbevægelser.
Naturligvis findes der medicin, der kan afhjælpe problemet. Man kan få piller, som sender dopamin ud i systemet og dermed hjælper musklerne med at slappe af og modvirker syndromet.
Det er det, der fører os til Luis Marin og hans hold i São Paulo Universitet, i Brasilien. Disse forskere har ganske enkelt udtænkte følgende ligning: Onani fører til orgasme – Orgasme frigør dopamin – Dopamin stopper uro i benene. Altså, logisk konklusion: Onani må være i stand til at stoppe uro i benene.
Og det var lige præcis det, de fik bekræftet, da forsøget blev udført på forskellige patienter.
Man må huske, at ifølge en tidligere undersøgelse har den dopamin, der befries af en orgasme, den samme virkning på vores hjerne som en dosis heroin. Naturlig dopamin virker på vores hjerne som de stærkeste stoffer.
Marin ser i onani en naturlig og meget effektiv behandling, som er langt sundere end medicin, og derfor anbefaler han det til de patienter, der lider af uro i benene.
Dette ville også kunne give spændende samtaler: Bland dig udenom! Jeg tager bare min medicin mod uro i benene! (Cyril Malka)