ADHD-børn og misbrug

(27/04-2011) – Ifølge en ny undersøgelse har unge, som lider af ADHD, tre gange så høj en risiko for at blive stofmisbrugere end andre børn. Der er tale om stoffer som nikotin, naturligvis, men også cocaine og hash.

Ifølge en analyse af 27 langtidstudier, som har fulgt henholdsvis 4.100 ADHD børn og 6.800 ikke ADHD børn, er risikoen for misbrug hos ADHD-børn højere, og de begynder som regel tidligere end andre børn.

Det er psykologer fra to amerikanske universiteter (Los Angeles og Columbia), der står for studiet, som kan allerede nu læses i e-udgaven og burde komme ud som papirudgave her til sommer.

Typisk konstaterer man ADHD hos børn ved 8 eller 9 års alderen, når skole- og socialkrav bliver mere presserende.

Man antager, at fra 5 % til 7 % af alle skolebørn er ramt af ADHD. Man kan se, at nogle børn har svært ved at fokusere på emnet og tydeligvis har impulsiv og hyperaktiv adfærd, som kolliderer med skole- og socialliv.

Naturligvis kunne man mene, at alle børn trænger til at røre sig og kan være umulige i ny og næ, men adfærden hos et ADHD barn er mere ekstrem end ikke-ADHD-børns. Derudover rammer det flere sider af barnet. Du kan læse mere om DAMP-børn og ADHD i artiklen Per for fuld damp, her.

Ikke blot får barnet indlæringsvanskeligheder, men hans kammerater risikerer at tage afstand fra ham.

Ifølge det nyudgivne studium har ADHD-børn tre gange højere risiko for at blive afhængige af nikotin, 1,5 højere risiko for at blive afhængige af hash og dobbelt så høj risiko for at blive afhængige af cocain end andre børn.

Forældre til ADHD børn skal være ekstra opmærksomme på deres barns adfærd. Hvis barnet drastisk ændrer adfærd eller vennekreds, eller hvis skoleresultaterne dykker drastisk, kan dette være et tegn.

Man ved stadig ikke, hvorfor ADHD-børn er mere tilbøjelige til at blive misbrugere end andre. Er det for at blive accepteret af andre? For at dulme angsten eller den stress, de lider under på grund af deres uhensigtismæssig adfærd?

For øjeblikket er der intet videnskabelig studium som kan give en forklaring (Cyril Malka).