De sagde, at jeg var egoistisk, og at jeg ødelægger det for min far, som har arbejdet hårdt for at blive ældste, og at mine følelser ikke var noget værd. Nu må jeg ikke engang bruge telefonen derhjemme!”
En lille pause
“Men jeg er ligeglad! Jeg kan godt klare mig uden dem! Jeg har mange veninder! Jeg ved, hvor jeg kan gå hen!”
For Gitte (navn ændret), datter af Jehovas Vidner, er der herfra ikke langt til udstødelsen! Specielt taget i betragtning, at hendes familie ikke er synderlig velhavende eller særlig vigtige inden for Vagttårns Organisationen (Jehovas Vidners centrale organ; Big Brother).
At udstødelsen vil ske nu, skyldes flere faktorer: For det første er Gitte som sagt ikke medlem af en af de store “klan” familier, altså kan familien “ofres” uden tab for sekten. Men ofrer familien Gitte, kan resten af familien forblive Jehovas Vidner og ligefrem vinde agtelse ved det.
Da Gittes storesøster er “pioner”, er det vigtigt for hendes familie at holde på sin status inden for Jehovas Vidners samfund. Derfor vil Gitte blive udstødt! For ellers betyder det, at hendes far, som ældste, ikke har styr på sin familie, og hermed ikke fortsat kan være ældste, at hendes søster ikke vil kunne opretholde den respekt, hun har i menigheden som pioner, med en søster, der er “faldet ved siden af“. Derfor kan det bedst “betale sig” for familien selv at “udstøde Gitte fra deres midte“, før Vagttårns Organisationen gør det for dem.
En pioner inden for Jehovas Vidner er helt speciel.
Jehovas Vidner forventes at forkynde ( bl.a. fra dør til dør). Der er ingen tal på, hvor meget et “menigt Vidne” forventes at forkynde, men forkynder man 2-3 timer om ugen, kan man holde sig nogenlunde uden for problemer. Bedst er det imellem 5-10 timer om ugen.
Bedre er det at være “hjælpepioner“; hjælpe pionererne i deres forkyndelse. Dette foregår hyppigst ved hjælpepioner-kampagner forår og efterår, men også resten af året. En “hjælpepioner” binder sig til at forkynde 60 timer i løbet af en måned. Det er på ingen måde tvunget, men uhyre velset, og der føres meget kraftige kampagner for at få så mange som muligt til at binde sig.
De “rigtige” pionerer er så “nidkære“, at de har bundet sig til 90 timer om måneden. Samtidig med forkyndelse skal de forsørge sig selv, som oftest ved deltidsarbejde.
Specialpionerer forkynder i 120 timer om måneden. De bor ofte hjemme hos forældrene, eller til leje billigt hos andre Jehovas Vidner, ligesom de tit spiser hos forskellige medlemmer, der også forsyner dem med tøj o.lign.
Pionererne og specialpionererne er meget velsete i menigheden. Og at have dem til spisning kan sammenlignes lidt med den ære, det var før i tiden, at have præsten til middag. Ligesom det er meget ærefuldt for en familie, hvis en ung pioner vil studere Bibelen med ens børn.
Der er megen prestige i at have en pioner i familien. Alle børn bliver opfordret til at stræbe efter at blive pioner som voksne. “Undlad at stifte familie; bliv pioner. Tjen Gud i din ungdom“. Lyder de talrige opfordringer.
Gittes far er først for nylig blevet ældste. Men da hendes søster allerede i flere år har været pioner, har det være et skub opad for familien. Gittes lyst til at have en kæreste som 16-årig, som for os virker normalt, kan ødelægge det hele for familien.
Vi taler her om et samfund i samfundet, et folkeslag for sig. Et folkeslag med sine egne regler og værdinormer. Vi er ikke altid parate til at forstå dem.
For et ungt Jehovas Vidne er disse værdinormer meget vigtigere, og bestemt mere værd at efterstræbe end dem i “samfundet udenfor“, som alligevel er dømt til døden. Og når en ung, ligesom i Gittes tilfælde, bliver gjort opmærksom på sin uduelighed, og dermed snartkommende dødsdom, så kan det også være lige meget med mange ting!
Når man alligevel er så slem, kan man ligeså godt få det sjovt!
Problemet er, at for os, der modtager de børn, er det ikke altid til at gennemskue. Vi kan ikke bare “afkode” eller overbevise barnet om, at disse værdinormer er forkerte, baserede på løgn og usandhed!
For det første fordi nogle af værdinormerne er ganske fornuftige! For det andet fordi det vil svare til at fjerne rygraden på folk.
En af de ting, som er yderst vigtigt fra den første kontakt med disse børn af Jehovas Vidner, er at få dem til at forstå, at de værdinormer, vi bruger i samfundet uden for vidnernes lukkede verden, godt nok er anderledes end dem, de er vant til, men ikke nødvendigvis dårlige. Og desuden er de ikke til at komme udenom, da hele vores samfund er bygget op omkring dem, uanset om man er enig i normerne eller ej.
Og som noget af det første: Sørg for at få klienten til at træffe nogle valg. Altid! Også i det små. Så klienten lærer at vælge. Det er nemlig et af de punkter, hvor Vagttårns Organisationen har et magtfuldt tag i sine medlemmer. Alle valg er truffet på forhånd igennem Organisationens litteratur.
Hjælpes klienten til at lære at træffe sine egne valg, vil det være nemmere efterfølgende at opnå en tilfredsstillende psykologisk behandling.
Til slut og til orientering kan jeg oplyse, at Vagttårns Organisationen havde 12.288.917 aktive medlemmer i 232 lande pr. 1. januar 1995. Danmark havde efter en nedgang på 1% 24.621 aktive medlemmer (1).
Hvis man tæller de udstødte, de frafaldne (de som er gået selv), og de som i deres familie er berørte ved at et familiemedlem er Jehovas Vidne, når vi nok til et mere imponerende tal.
Snart falder en af sektens største teorier fra hinanden, nemlig den om at generationen, som har oplevet 1914, ikke vil forgå, før verdens ende kommer. Det er det hele sekten er bygget op omkring. Ændringen af denne teori vil sikkert føre til, at vi vil se en masse frafaldne og udstødte vidner i behandlingssystemet. Og når den tid kommer, må vi være rustede til at tage kampen op mod en af de mest magtfulde sekter på verdensplan, for hver eneste “Gitte“, der kommer til at sidde over for os.
© 1995 – Cyril Malka. Udgivet i Socialpædagogen nr. 4 – Februar 1995.
(1) “Vagttårnet” – 1. januar 1995, s. 12 ff.
