Før vi går videre, vil jeg lige klargøre, at her bruger jeg udtrykket intelligens i betydningen: Evnen til at forstå, lære, huske, sammenholde og fremkalde informationer, når et nyt problem skal løses. Dog skal jeg tilføje, at man stadig diskuterer den nøjagtige betydning af ordet. Intelligens betyder altså ikke “at vide meget”. Men det er klart at den evne gør, at man kan have nemmere ved at rumme mere viden.
Altså skulle man jo mene, at børn med en høj IQ, burde være privilegeret … Sådan er det bare ikke …
I børnehaven ses det ofte, at IQ-børn er ret indadvendte og ofte betegnes som egoistiske.
De kan have svært ved at falde til, da de lynhurtigt vil lære at mestre det, som interesserer dem, og derefter gerne vil hurtigt videre. Ofte vil de kræve og have behov for megen voksen kontakt, da de føler at de voksne er i stand til at give mere, end deres jævnaldrende kammerater, men pædagogerne vil sjældent være i stand til at efterkomme dette behov.
I skolen vil IQ-barnet ofte falde ind i den samme grå zone: De ting barnet er interesseret i, vil det fatte med det samme, og barnet vil drønkede sig resten af tiden… Og hvad gør man, når man keder sig? Ja, man laver ballade, man bliver adfærdsvanskelig, forekommer egocentreret, bliver måske “problembarn” ….
I andre tilfælde vil barnet søge kammerater, som er fra 2-5 år ældre, og dette volder også vanskeligheder. Barnet vil kunne tænke som dem (nogle gange endda hurtigere), men er altså det yngre, evt. mere naiv og vil af og til blive betragtet som irriterende, klæbende eller generende og risikerer ofte at blive udnyttet og drillet voldsomt.
I endnu andre tilfælde, eller samhørende med de to ovennævnte, vil barnet gå op i sine fag og stille mange spørgsmål til læreren, være ivrig og lærevillig. Ja, måske endda for ivrig, og vil også her blive betragtet som en lille egoist.
I langt de fleste tilfælde vil barnet have mange tilpasningsvanskeligheder. Da man helst “ikke skal tro, at man er noget”, kan det blive svært for forældrene at gøre noget … Hvordan vil lærerne reagere, hvis et par forældre kom og sagde: “Vores barn er meget intelligent, og skal derfor motiveres mere, og der skal tages mere hensyn til ham!” … Janteloven vil omgående træde i kraft!
Havde barnet været udviklingshæmmet, ville der ikke have været noget problem … Er man ikke opmærksom på situationen, vil man skabe flere problemer, da barnet vil blive såret, føle sig misforstået, føle at han/hun ikke passer nogle steder og have en tilbøjelighed til enten at lave ballade for at blive set, eller til at blive indesluttet, og i begge tilfælde blive tabt på gulvet.
I mit virke som psykoanalytiker og kognitiv terapeut, har jeg ikke kunnet undgå at bemærke, at der ofte er mange temmelig intelligente mennesker, som er elendige til at tænke konstruktivt. Deres fortid spøger stadig …
Det er forunderligt at tænke på, at i et samfund hvor intelligens værdsættes så højt, at det er en gave, tabes så mange på vejen op gennem deres opvækst … (Cyril Malka)
© 1996 – Cyril Malka – Udgivet i Berlingske Tidende (17. juli 1996) – Vi Forældre (December 1996), Skolen (august 1997)
