(14/04-2016) – Nogle gange er man så dybt involveret, at man ikke ser det længere. Det er princippet om ikke at kunne se skoven for bare træer. Måske vil denne tekst få nogle alarmklokker til at bimle eller, omvendt, den vil forsikre dig om, at dine parforholdsproblemer ikke er mere komplicerede end så mange andre og kan sagtens overkommes, hvis I arbejder på det.
Men i det hele taget vil man sige at du er i et giftig forhold, hvis …
Selv når alt går godt, er du spændt. Som om du forventer et fald, et problem, en konflikt. Altid lidt i ventepositionen for hvad der nu kan ske.+
Uanset hvad du gør, uanset hvad du siger, så ved du, hvordan det vil ende. Du kan ikke gøre eller sige noget, som vil forhindre jer at køre lige ind i muren, du kan se foran dig.
Forholdet drejer sig hele tiden om den anden og hans/hendes behov.
Det kan være, at alle de forhold, du har været i har haft dette mønster, fordi du har en (for?) stor tendens til at ville være elsket og tilfredsstille den anden. I så fald gør det dig til et oplagt offer for en psykopat, narcissistisk personlighed eller en anden giftig personlighed.
Men måske er det kun i dette forhold, det sker.Hvis du er sammen med nogen, som synes at hans eller hendes behov, ønsker, lyster altid skal komme først, kan dette udvikle sig til et meget anstrengende forhold … Hvis man kan kalde det et “forhold”, da der skal være mindst to personer til et forhold.
Du har positiv energi, og der er kærlighed. Du er kreativ og ansvarlig og arbejder på forholdet. Du er tydeligvis involveret i forholdet, men problemerne er der stadig og rokker sig ikke. De er vedvarende, forekommer umulige at løse. Uoverkommelige. Du mister ofte håbet.
Hvis du føler dette, betyder det, at det er på høje tid, at du kommer ud af dette forhold, og at du bruger din energi på noget andet, som vil give dig mere tilfredsstillelse.
Forholdet slider på dig, du har det, som om du har abstinenssymptomer og har behov for din dosis. Det er meget forskelligt fra den eufori, man føler i begyndelsen af forhold, hvor man ikke kan få nok af den anden.
I det tilfælde er der ikke tale om den vilde kærlighed fra forholdets begyndelse, men en afhængighedscirkel, hvor du føler behov for noget, men forbliver utilfredsstillet.
Dette behov bygger på en følelse af usikkerhed og angsten for at miste den anden. Der kan også være lidt afsky over sig selv. Afsky over at være så svag.
Den anden kan, bevidst eller ubevidst, fodre den tilstand ved sin adfærd. Der kan sagtens være tale om manipulation fra hans/hendes side. Det kan være din partners ønske at holde dig i psykologisk ubalance, så han/hun kan blive ved med at kontrollere dig.
Lyst er godt, men besættelse er giftigt!
Det er den slags ting, som kan være frygtelig frustrerende og udmattende. Du føler dig alene, som om du skubber en klippe op ad bakke. Som om du var den eneste til at holde forholdet sammen.
Et forhold, som har det problem, har et problem i sin dynamik. I et forhold spiller begge parter en rolle. Hvis du er den eneste som har “et problem”, er det en del af dynamikken. Det er en del af det, der ikke går: Du kan ikke reparere forholdet alene, og jo mere du prøver, desto mere bliver du irriteret, frustreret, deprimeret, angst og trist.
I det hele taget kan du se, at der er en fællesnævner for alle disse problemer, og det er et forhold, som suger din energi uden at give noget energi tilbage. Det er, som om det kun går den ene vej.
Du føler dig nedslået, ligegyldig, uinteressant og uvigtig. Du har på fornemmelsen, at du er i en negativ zone det meste af tiden.
I det tilfælde er der tale om et giftigt forhold, som skal renses ud. (Cyril Malka)