Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Seksuel utroskab og emotionel utroskab

Dato: 01/22/2015
Skrevet af: Cyril Malka
kiss mark, collar, man-5654536.jpg

I denne post

 

(22/01-2015) – Et studium fra Chapman universitet (USA) bekræfter det, mange har tænkt indtil nu: Mænd og kvinder er ikke jaloux over de samme ting.

Universitetet har lige ført et studium over flere end 64.000 personer og har undersøgt, hvordan mænd og kvinder (heteroseksuelle, homoseksuelle og biseksuelle) forstår og opfatter seksuel utroskab og følelsesmæssig utroskab.

Ifølge resultaterne føler heteroseksuelle mænd sig ramt hårdere end heteroseksuelle kvinder i tilælde af seksuel utroskab (54 % af mændene, men kun 35 % af kvinderne). Til gengæld føler heteroseksuelle kvinder sig hårdere ramt end heteroseksuelle mænd af tilfælde af emotionnel utroskab (65 % af kvinderne, men kun 46 % af mændene).

Deltagerne i dette studie skulle forestille sig, hvad der vil ramme dem hårdest: At deres partner forelskede sig i en anden (men ikke havde sex med vedkommende) eller at deres partner havde sex med en anden uden at forelske sig i vedkommende.

Heteroseksuelle mænd var åbenbart hårdere ramt, hvis deres partner havde sex med en anden, selv om de ikke var forelsket i vedkommende, end hvis deres partner forelskede sig i en anden … så længe intet fysisk skete.

Denne forskel imellem forståelsen af seksuel utroskab og emotionel utroskab er kun til stede i heteroseksuelle par. For de homoseksuelle eller biseksuelle deltagere var der ikke denne forskel.

Hvorfor er der denne forskel i opfattelsen af utroskab?

Der er flere teorier i omløb.

Det evolutionistiske synspunkt peger på et problem som mænd har, som kvinder ikke har: At være sikker på at være forælder til afkommet. Som man siger i Frankrig: “Mor, det er sikkert. Far … måske!” Dette kunne forklare, hvorfor heteroseksuelle mænd reagerer mere voldsomt over for seksuel utroskab end over for emotionnel utroskab.

På den sociokulturelle front mener man, at selv om der ikke er sociokulturelle forskelle mellem mænd og kvinder, så er de to køn socialiserede anderledes. Mænd er konstant under socialt pres, så de kan forekomme mere mandige. Og dette inkluderer at have en høj seksuel præstation. Hvis hans partner har været ham seksuelt utro, vil dette true ham mere, end hvis partneren blot blev forelsket i en eller anden.

Kvinden er socialiseret til at tænke på relationel vis. Altså forhold og bindinger er det centrale. Kvinden er center for forholdets emotionelle tilstand. Hvis hendes partner er hende emotionelt utro, er det en større trussel for hendes personlighed, end hvis han er hende seksuelt utro.

Nu skal det også tilføjes, at utroskab, uanset om det er emotionelt eller seksuelt, skader parlivet alvorligt. Det fører til knuste familier, negative følelser og af og til til nogle tragiske brud, som kan blive voldelige.

Ifølge et etnografisk studium, som blev ført på 16 former for samfund, er utroskab den vigtigste årsag til parforholdets opløsning. (Cyril Malka)

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!