Min seneste YouTube-video
(28/01-2001) – Kursusvirksomheden Landmark anklages for at manipulere deltagerne med buddhisme og magisk tænkning.
Af Anne Korsholm (Kristeligt Dagblad)
Kursusvirksomheden Landmark sælger buddhisme og magisk tænkning på begynderkurset Forum, siger flere sekt-eksperter.
Det passer ikke, mener Landmarks medieafdeling i Canada. Landmark har intet med religion at gøre. Landmark kan slet ikke beskrives med sprogets almindelige termer, fremgår det.
Tidligere kursister og pårørende til kursister udgør nu den største gruppe, der søger hjælp hos Dialogcentret, som fra et kirkeligt ståsted rådgiver om nyreligiøsitet.
Henvendelserne kommer fra kursister, der føler sig hjernevaskede og har svært ved at finde deres egne værdier igen og fra familiemedlemmer, som mener, at deres pårørende har ændret personlighed.
– Landmark benytter sig af menneskers religiøse behov og taler især til deltagere, som også stræber efter succes og kontrol, siger den franskfødte danske psykoterapeut Cyril Malka, som arbejder med ofre for sekter.
– Landmark er hverken antropologi, psykologi eller sociologi. Deltagerne får værktøjer til at opnå større effektivitet, kreativitet og tilfredshed. Landmark lærer dig at skabe nye muligheder, siger Theresa Jabbour, som er mediemedarbejder i det verdensomspændende firma.
Ifølge hende er Landmark ikke religiøst og påvirker heller ikke deltagernes religiøse overbevisning.
I Danmark har Landmark kun udbudt kurser i tre år, men i USA har organisationen opereret siden 1960'erne, og den er velkendt hos den anerkendte amerikanske antikult-organisation American Family Foundation (AFF).
– Landmark bruger en kombination af teknikker, som tilsammen ændrer deltagernes tankegang. De lærer blandt andet, at mennesket altid er totalt ansvarligt for at skabe sine egne muligheder. I den tankegang er der ikke plads til en Gud, så Landmark snyder, når de siger, at de ikke har noget med religion eller tro at gøre, siger Carol Giambalvo, AFF.
Det synspunkt bakkes op af Robert Kronberg fra det danske Dialogcenter.
Han karakteriserer Landmark som en psykokult.
– Fuldstændig som i Scientology får deltagerne at vide, at de selv er årsag til alt i deres eget liv. Landmark lærer, at livet ingen mening har, og når deltagerne har accepteret det, får de at vide, at de selv kan skabe meningen. Det er en blanding af buddhismens »alt er tomhed« og magisk tænkning, siger Robert Kronberg.
Begge dele bliver serveret på kurser, hvor deltagerne gennemfører tre dages intenst forløb med 15 timers daglig autoritær undervisning og deltagernes bekendelser af personlige tragedier.
– Forløbet er så konfronterende og manipulerende, at deltagerne mister deres indre holdepunkter. Det er simpelthen umuligt for dem at blive ved med at holde fast i sig selv – lederen er den eneste, deltagerne kan støtte sig til. Han eller hun bliver den åndelige vejleder, siger Robert Kronberg.
Landmark afviser alle beskyldninger om, at deltagerne lider overlast eller bliver påvirket i religiøs retning.
Tværtimod skulle syv ud af ti kursusdeltagere karakterisere Landmark som en af de mest givende oplevelser i livet, skriver organisationen i sit materiale.
I de seneste tre år har 6000 danskere deltaget på et af Landmarks kurser. Alle deltagere bliver rekrutteret af venner eller familie, som allerede har været på kurset. Selve rekrutteringen er en betingelse for, at deltagerne kan få et gennembrud, fremgår det af undervisningen.
Kristeligt Dagblad meldte sig under falsk identitet til et af Landmarks kurser, hvor Gud og djævel, godt og ondt, ifølge Cyril Malka bliver erstattet af de mål, som deltagerne selv skaber.
Bevægelsen
I 1960'erne så verden for første gang den blanding af psykoterapi, spiritualitet og forretning, som Landmark repræsenterer. »Large group awareness trainings« (nærværstræning for større grupper) blev fænomenet kaldt – eller blot LGAT. Landmark, som tidligere hed Est, er en af de mest succesfulde og kendte af disse grupper.LGAT lægger altid vægt på fantastiske ord som gennembrud, transformation, muligheder og tilfredsstillelse og er kurser med mindst hundrede deltagere, ledt af en autoritær træner. Ofte er det fysiske miljø kontrolleret helt ned til at begrænsninger af tiden, hvor deltagerne kan komme på toilettet. Deltagernes personlige forsvar nedbrydes, hvorefter programmet tilbyder redskaber til at tage ansvar og bygge livet op igen. Flere observatører har associeret LGAT med new age-bevægelsen og derfor kaldes programmet nogle gange »New age transformational training programs« (New Ages transformations-trænings-programmer). (Kilde: Ph.d. Michael D. Langone/American Family Foundation.)
Landmark
Ifølge Landmark opererer organisationen i 59 lande, og hvert år deltager flere end 100.000 i deres kurser verden over.I Danmark har Landmark siden 1998 holdt 60 kurser med i alt 6000 deltagere.De fleste deltagere er 24-44 år og veluddannede. 40 procent af deltagerne er ansat i liberalt eller teknisk erhverv, mens resten fordeler sig på job i administration, salg og ledelse.Landmark tjener 48 millioner dollars (380 millioner kroner) årligt – hovedsageligt på de fire kurser, som tilsammen udgør Landmarks hovedprogram: The Landmark Forum, The Landmark Forum in Action Seminar, The Landmark Advanced Course og The Landmark Self-Expression and Leadership Program. Derudover tilbyder organisationen omkring 25 tillægskurser, workshops og seminarer. (Kilde: Landmark.)
Kursusvirksomheden Landmark tager imod os fredag morgen på Nordre Fasanvej i København. Vi er cirka 105 mennesker, som sidder med korslagte arme og et skeptisk ansigtsudtryk. Stemningen i lokalet er afventende Ingen ved, hvad vi skal igennem de næste tre dage fra klokken ni om morgenen til midnat. Alt, hvad vi har hørt, er, at Landmarks begynderkursus, Forum, ikke kan forklares, men skal erfares. Og vi er blevet inviteret af venner eller familie, som selv har opnået gennembrud på Forum.
Kristeligt Dagblad har meldt sig til kurset under falsk identitet, for at beskrive det, som flere eksperter kalder en ny forførende blanding af psykologi, religion og forretning.
Inden har vi alle skrevet under på, at vi ikke er blevet presset til at tage kurset, og at vi vi ikke vil holde Landmark ansvarlig for vores fysiske, mentale eller følelsesmæssige tilstand under kurset.
Kurset bliver kritiseret for at være dybt autoritært og manipulerende, samt at deltagerne netop ofte lider psykisk overlast.
– Deltagernes forsvar bliver brudt ned, de er udsat for en hypnotisk talestrøm, som efterlader dem i en let trace. Kurset indeholder en række traumefremkaldende øvelser. Det ved deltagerne ikke, og de kan ikke tage det ansvar, siger antikultorganisationen American Family Foundations medarbejder Carol Giambalvo, der selv har været på Landmark Forum. Kritikken er hun ikke alene om.
– Kursets leder er altid meget autoritær. Hun definerer sandheden fra situation til situation, og når deltagernes personlige forsvar er brudt ned, bliver de dybt afhængige af hende, siger Robert Kronberg fra Dialogcentret, som beskæftiger sig med nye religiøse bevægelser ud fra et kirkeligt ståsted. Dialogcentret får for tiden de fleste henvendelser fra urolige pårørende til Landmark-kursister, som er bange, for at deres nærmeste er kommet ind i en sekt. DOg i dn sidste uges tid har 12 pårørende og tidligere kursister ringet for at få hjælp.
Landmark taler til det religiøse behov hos moderne mennesker, som ønsker fremgang og kontrol, vurderer Robert Kronberg.
Vores leder viser sig at hedde Ria Bauhofer. Hun er fra Holland og taler så flydende engelsk, at ordene aldrig snubler over hinanden. Ikke en eneste gang må hun ty til et »øh«, og hun leder aldrig efter næste sætning. Hun er iført brunt jakkesæt, har rødt, glat hår og skarpe øjne bag brune briller.
På dette kursus taler vi ikke med sidemanden, fremgår det af Rias instruktion. Vi taler til hende eller gruppen, og det foregår i mikrofonen, efter at vi har rakt håndet op og fået Rias tilladelse.
Men vi taler heller ikke med os selv, lærer vi.
– Det her rum er fyldt med snak. Man kan ikke høre den med ørerne, men I snakker alle sammen. I er dybt involveret i jeres indre konversationer om, hvorvidt det, jeg siger, er rigtigt eller forkert. I Landmark kalder vi det jeres »allerede-altid lytten«, siger Ria.
Vores indre dialog skal stoppes. Kun sådan kan vi være nærværende, fremgår det. Og hver gang, vi griber os selv i at fortsætte vores indre vurderinger, skal vi slippe dem.
Ria siger, at vi skal forvente gennembrud på de områder i vores liv, som i Landmark-sproget er dem »vi ikke vidste, at vi ikke vidste« noget om. Det vil give os følelsen af kraft og frihed.
Vi kan også forvente at få dybt personlige ting at vide om hinanden. De er fortrolige, påpeger Ria. Og i denne artikel er detaljer da også ændret for at beskytte deltagerne.
Vi rækker derfor hånden op og forpligter os på at overholde fortroligheden og Forums regler samt være villige til at blive vejledt af Ria. En enkelt nægter, og han får besked på at tage sin taske og forlade lokalet. Han får hele kursusprisen på 3150 kroner tilbage.
Lokalet har ingen udsmykning, men på podiets tavler, kan vi læse, at vores store behov for at have ret og retfærdiggøre os selv koster kærlighed, helbred og tilfredsstillelse.
Ria underholder med historier fra sit første Forum. Hun gjorde alt det, vi ikke må. Hun var ikke villig til at blive vejledt.
Hun delte ikke sine tanker ved mikrofonen, og stik mod alle reglerne drak hun en stor øl i spisepausen.
Hun ryster på hovedet af, hvor forfærdelig hun var før.
Thommy går til mikrofonen og fortæller, at kvinder altid afviser ham.
– Jeg tør ikke længere at tale med kvinder, siger han.
– Hold dig til sandheden, siger Ria.
– Har en kvinde nogensinde sagt til dig »Thommy, jeg afviser dig«? spørger Ria.
Thommy tøver.
– Hold dig til sandheden, gentager Ria, og Thommy indrømmer, at det er aldrig sket.
– Har du inviteret en kvinde ud for nylig? spørger Ria.
Thommy vrider sig ved mikrofonen.
– Det er vist lidt tid siden, får han sagt.
Nu vil Ria have tingene opklaret. Ria kender livets spilleregler, og hvis Thommy vil vinde det spil, skal han svare.
Hun fortæller en af de mange historier fra sit eget liv, vi kommer til at høre. Hun ringede til en mand, hun kun havde set på afstand og sagde, at hun gerne ville dele livet med ham. Han fløj med det samme fra Frankrig for at møde hende. Siden har de levet lykkeligt sammen.
Thommy skal lave en liste over de kvinder, han kender, og invitere dem ud efter tur, siger Ria.
Efter nogle timer skal vi række hånden op og tilkendegive, at vi forstår, at vores fysiske, mentale og følelsesmæssige tilstand er vores ansvar.
En enkelt vælger i stedet at forlade kurset. Han får sine penge minus 500 kroner tilbage. Vi andre vil ikke få flere chancer. Nu er rutcheturen i gang. Vi vil opleve de store højder og dramatiske nedture, men vi må ikke stå af undervejs.
Helle går til mikrofonen. Hun indrømmer, at hun har brugt sygdom til at slippe for at deltage ansvarligt i livet. I begyndelsen var det bare forkølelser og den slags.
– Så blev det depression, og nu har jeg kræft. Det hele er, fordi jeg ikke vil tage ansvar. Jeg er også på socialhjælp, indrømmer Helle.
Ria understreger, hvor stygt det er at blive lullet ind i socialhjælpens og sygdommens uansvarlighed. Depressioner fandtes slet ikke tidligere, hvor man måtte arbejde for at overleve, fortæller hun og ønsker Helle tillykke med hendes kæmpegennembrud. Alle klapper.
Bagefter skal vi snakke med sidemanden om, hvor vi selv mangler at tage ansvar. To minutters taletid til hver.
Nogle sniger sig til at udveksle meninger om Ria og om reglerne. Nogle overvejer, om det er en sekt, de er havnet i. Men langt de fleste kaster sig ud i den påbudte selvransagelse og rækker hånden op, da Ria vil udvælge dem, som skal dele deres opdagelser fra mikrofonen.
Før midnat fjerner Ria en af deltagernes hovedpine. Deltageren kommer med alle sine mulige grunde til hovedpinen, men da hun endelig slipper forklaringerne og bare konstaterer, at hovedpinen er der, er den forsvundet, og tilliden til Ria vokser.
Dagen igennem har vi skullet diskutere bestemte emner i programmets pauser, og inden vi mødes næste morgen, skal vi også finde ud af, hvornår vi skjuler vores følelser bag en facade – en såkaldt »racket«. Vi skal skrive et brev til en, som vi har haft en racket på og undskylde, at vi på den måde har været uansvarlige, og vi skal fortælle vedkommende om de nye muligheder, vi har skabt for os selv gennem Landmark Forum på en måde, så modtageren bliver rørt, bevæget og inspireret. Og vi skal ringe til mindst en og sige det samme.
Det hedder at »indrullere« og er en forudsætning for gennembrud. Lørdag er Ria klar præcis klokken ni. I dag vil hun ikke acceptere, at vi taler om noget uden for dagsorden. Vi skal hele tiden bevæge os »fremad i handling«. Det vil sige, at vores personlige beretninger ikke må stå i vejen for gruppens proces, kundgør hun.
Vi deler vores »rackets« og breve med sidemanden. Ria opfordrer os til at tage ansvar for vores gennembrud og gå til mikrofonen. Mange stiller op i køen for at fortælle om forældres og eks-kæresters reaktion, da de blev ringet op i nat og fik at vide, at Landmark Forum-deltageren ville tage ansvar for fortiden.
Kim havde ringet, men ikke fortalt om kurset af angst for, at det skulle lyde som en sekt, fortæller han.
Ria ler inderligt, og Kim indser, at han er gået glip af et totalt gennembrud.
– Hvad vil du nu gøre? spørger Ria.
– Ringe igen og fortælle om Landmark Forum, svarer Kim.
– Hvornår?
– I næste frikvarter, siger Kim, og Ria nikker.
Andre har brugt natten på at indrømme utroskab til kæresten, opsporet ekskærester i udlandet eller indset, at en voldelig far ikke kan beskyldes for at ødelægge deltagerens liv i dag.
I frikvartererne ringer deltagerne fra Landmarks telefoner og egne mobiltelefoner for at være autentiske, tage ansvar og for at »afslutte« med deres forældre.
At afslutte er en bonusmulighed, vi har fået, for at gøre endeligt op med vores forældre og få et stensikkert gennembrud.
Mette har ringet til sin stedfar, som nægtede at have kontakt med hende for mange år siden, og det vil han stadig ikke, fortæller hun snøftende.
– Det ville bare være lettere, hvis, begynder Mette.
– Vrøvl. Du har talt om det i to dage nu. Du kan lige så godt lave lidt sjov. Ring igen og sig, at du stadig elsker ham, afbryder Ria, men Mette bliver ved med at græde.
– Sikke en sæbeopera. Du opfører dig som dramadronningen i Landmarks historie, og du får os alle med på din ufatteligt vigtige historie, vrænger Ria.
Så bliver vi introduceret til en øvelse, hvor Ria vil lede vores tanker, mens vi har lukkede øjne.
Vore sidemænd er farlige, skal vi forestille os. Og det er ikke bare sidemændene, men alle de andre i rummet, vi er bange for.
Nogle deltagere begynder at græde. Nogle gisper.
– Og tænk på alle de mennesker, som findes i Danmark …. – i Europa … i verden, siger Ria.
Gråden bliver hos nogle til hjælpeløs hulken. Flere ryster. En ung mands arme fægter i luften, og overkroppen svajer frem og tilbage, mens han tilsyneladende hyperventilerer.
Pludselig bliver gråden til latter hos nogle deltagere. Inderlige latterbrøl blander sig med de sidste snøft, og Ria fortæller dem, som ikke griner, hvad der er at grine af.
– De andre er jo også bange for dig. Dine venner er bange for dig. Dine forældre er bange.
Mange kan ikke holde op med at grine. Selv de, der ikke selv kan se det sjove, begynder at le af dem, der griner.
Følelsen af at være sammen er intens i rummet.
Søndag morgen klokken ni sidder vi klar på de hårde stole. Flere deltageres øjne lyser af ny klarhed. Ivrige samtaler om nattens telefonopkald og gennembrud fylder stolerækkerne. Flere har allerede inviteret deres kære til den særlige aften – på tirsdag, hvor vi kan invitere gæster, som så skal høre mere om kurset. Og hvor vi selv kan melde os til Landmarks Avancerede Kursus.
Ria siger smilende godmorgen iført et turkis skjorte-bukse-sæt med matchende briller og ørenringe.
Vi skal række hånden op, hvis vi har taget imod lørdagens bonusmulighed for at droppe fornuften og inviteret tre mennesker til tirsdag aften.
– I har fået et gennembrud i at være ufornuftige, roser Ria.
I dag skal vi lære, hvad meningen med livet er, men først skal vi fortælle om det eller de helt autentiske øjeblikke, vi har oplevet. Ria advarer os om, at det ikke kan dreje sig om mange minutter. Hun kender en mand på over 70 år, som kom frem til, at han havde været autentisk i syv minutter og 45 sekunder.
Med sidemanden deler vi de dyrebare øjeblikke helt uden rackets, og som ikke var styret af ubehagelige barndomsoplevelser, der siden har bestemt vores reaktioner – såkaldte »vindende formler«.
Landmark Forum vil give os redskaberne til at leve autentisk hele tiden, så vi ikke dør med syv minutter og 45 sekunders ægte liv bag os.
– Livet er fundamentalt baseret på dine rackets og vindende formler. Og det er alt, der er. Landmark er et spejl. Og nu har du set dig selv i fælden. Du sidder fast, siger Ria.
Hendes budskabet er enkelt. Der er ingen mening. Ria gentager det mange gange.
– Det er, hvad I har betalt 3150 kroner for. Livet har ingen mening. Det er fuldstændig tomt og meningsløst. Og det kan du ikke lide. Hvad så? Tror du, der er nogen, som lytter til din indvending? provokerer hun.
Hun ler af vores forsøg på at tilføje livet mening.
Vi er kun menings-maskiner, siger hun. Enten går vi rundt og bekræfter os selv i, at vores liv skam er godt. Eller vi gør livet til et stort smertefuldt drama.
– Bare ærgeligt, at I ikke kan tjene penge på jeres sæbeopera, siger hun ironisk.
– Jeg kunne havde sagt det her allerede i fredags, men da kunne I ikke høre det. Nu har I lært at lytte. Livet er stimulus, mekanismer og respons, råber Ria.
Ud af tomheden kan vi selv skabe mening. Lige den vi har lyst til. Vi er fri, lyder budskabet. Nogle deltagere begynder at le. De er lettede over, at der endelig ikke er nogen mening, fortæller de ved mikrofonen.
Men Ida er ikke enig.
– Og hvad så? spørger Ria.
– Jeg tror, der er noget, som er større, siger Ida.
– Virkelig, siger Ria.
– Jeg synes, at det ville være rart, hvis nogen ville sige det højt, siger Ida med svag stemme.
– Og hvad så? Du har allerede været imod hele weekenden.
– Nej, jeg har ej, siger Ida.
Folk i salen ler.
– Ida, det er så dårligt. Ellers andet? afslutter Ria.
– Nej, hvisker Ida og sætter sig under klapsalven.
Nede på stolen begynder hun at græde.
Ria opfordrer andre, som ikke vil forstå, til at melde sig ved mikrofonen.
– Uanset hvad I oplever. Det er hele er fint, siger hun venligt.
Søndag aften slutter med, at vi får gæster. Vi har inviteret dem, som introducerede os til Landmark.
Der er kø ved mikrofonen, hvor deltagerne takker dem. Og de kvitterer ved mikrofonen.
– Jeg er så glad for, at vi nu kan tale rigtigt sammen. Vi skal have så mange dybe samtaler i fremtiden, siger Bettina, der har haft en veninde med på kurset.
Christian fortæller grædende, hvor meget han elsker os alle sammen. Han har aldrig haft før haft så ægte samtaler som på Forum. Han har aldrig grædt åbenlyst før. Han føler sig fri.
Tirsdag aften mødte mellem 400 og 500 mennesker op i Moltkes Palæ i København, hvor alle de nye blev kraftigt tilskyndet til melde sig til næste Landmark Forum i København i april. Og hvor vi blev opfordret stærkt til at melde os til næste avancerede kursus.
Kristeligt Dagblad – Den 28. februar 2001
