Du er IGEN for sent på den!

(21/05-2014) – Rent faktisk bryder langt de fleste mennesker, som kommer for sent, sig ikke om det. Og de, som altid er til tiden, og som mener, at de sløve padder, som altid kommer for sent, gør det for at kontrollere omgivelserne, fordi de er egoister og uhensynsfulde, eller fordi de vil vise sig, tager fejl. Problemet med at være kronisk forsinket er mere kompliceret end som så.

I et ministudium, som blev lavet i San Francisco over 225 personer, har man fundet ud af, at 17 % var “kronisk forsinket”, hvis man kan kalde det sådan. De ankom stort set aldrig til tiden til noget som helst.

Idet man undersøgte disse personer, fandt man ud af, at de havde en stor tendens til prokrastinering. Prokrastinering betyder at udskyde eller at undvige en handling, som skal afsluttes. Som oftest bruger man kræfterne på noget andet.

Derudover var der problemer med at kontrollere sig selv (de drak en anelse for meget, havde en tendens til impulskøb og spiste lidt for meget), der var ligeledes tendens til at lede efter nye oplevelser, og enkelte havde symptomer som kunne minde om ADD (Attention Deficit Disorder, altså problemer med at holde opmærksomheden ved lige), lidt hyperaktive eller rastløse.

Som oftest er de, som er kronisk forsinkede, ofte ofre for angst og lader sig nemt aflede af forskellige indre kampe.

Vanen af at være konstant forsinket ligger så dybt i en, at det er svært at modarbejde den. Derfor, at sige til en kronisk forsinket person, at han skal gøre mere ud af at komme til tiden, er som at sige til en overvægtig, at han skal gøre mere ud af at spise mindre.

Dels er det ikke nødvendigvis årsagen, og dels er situationen ikke så nem, som man kunne tro.

Hvis du er en, der konstant kommer for sent, eller hvis du vil hjælpe en, der har det problem, er det første, der skal gøres, at finde ud af hvilken slags kronisk nøler, vi taler om.

Der er nemlig syv slags nølere, hvoraf tre hovedkategorier.

Syv slags nølere

– Deadliner: Der er her tale om nogen, som elsker deadlines. Det “sidste øjeblik” er hans livsstil. Han elsker at have pres på, og tingene bliver altid gjort i det sidste øjeblik. Det er rent faktisk svært at motivere en deadliner til at gøre noget som helst, før der er en krise i gang. Så længe der ikke er udrykning, så er han ligeglad. Han vil først røre på sig, når tingene er ved at falde fra hinanden. Det, at skulle skynde sig fra et til andet, er en måde at modarbejde den kedsomhed, han så ofte føler.

– Supermand: Han har behov for at gøre så meget som muligt presset ned på så kort tid som muligt. Han føler sig kun godt til pas, når hans kalender er propfyldt, når hvert af hans minutter er planlagte og optagede, og når han har en alenlang liste af ting, der skal gøres. Dette betyder deriblandt, at han jævnligt undervurderer den tid, det tager at lave forskellige ting. Han hader at spilde tiden, og derfor vil han have, at hans dag skal være fyldt så meget op, så hvert minut er optaget.

– Vakse Viggo: Du kender måske tegneseriefiguren Vakse Viggo? Det er faktisk lidt problemet ved denne personlighed. Han har det svært ved at fokusere, og han bliver let distraheret. Der kan være tale om en person, der lider af ADD eller, ganske enkelt, personer som, af og til, har en tendens til at kede sig og derfor glemmer det, de har gang i, for at starte på noget andet.

Naturligvis er de tre personligheder skitser. Der er sjældent nogen, som er kun den ene personlighed. Som oftest er der tale om en blanding med en tendens imod en af de tre.

De fire andre personligheder er mere sjældne som enkeltstående personligheder. Man vil som oftest finde dem som vedhæng til de tre første. Også dér kan man sagtens have en blanding af de fire, med en tendens til at forfordele en af dem.

– Den rationaliserende: Han vil ikke indrømme, at han kommer for sent. Det er altid andres skyld eller andre hændelser uden for hans ansvarsområde. Kort sagt: Det er aldrig hans skyld.

– Den tolerante: Han tager let på sig selv, giver sig selv en del frihed. Han har ikke meget selvdisciplin.

– Flygtningen: Han forsøger at kontrollere sin angst og manglende selvtillid ved at flygte fra det, altså, ved at komme for sent.

– Rebellen: Han kommer for sent for at vise, at det er ham, der kontrollerer situationen. Han er stor, stærk, han bestemmer, han er sej … Det vil som oftest være en mand.

Altså før der kan handles, skal man forstå hvilken slags nøler, man er, og hvad det er, man skal arbejde på.

Hvad kan man gøre?

Start med at identificere det, der gør, at du bliver forsinket: Er du den type person, som vil lave flere ting på en gang? Har du for mange ting i din kalender? Er du den type person, som altid liiiiiiiige skal gøre et eller andet før du kommer ud af døren? Gider du ikke gøre visse ting, fordi de keder dig?

Find årsagerne. Find det, der styrer dig, og begynd at bearbejde det.

Nu kan du vel forestille dig, at du ikke vil forvandle dig fra en, der altid er forsinket, til en der altid kommer til tiden i løbet af en dag. Det er ikke lige nemt at ændre, og det vil tage noget tid. Det skal du være forberedt på. Det vil sige, at det er ikke, fordi du kikser en gang, at du aldrig nogensinde i resten af dit liv vil kunne komme til tiden.

Nej.

Det betyder, at du har kikset denne gang. Du skal nok prøve noget nemmere og finde ud af, hvad der gik galt, så du kan bearbejde det.

Begynd med at sætte dig nogle mål, som du ikke vil forhandle med dig selv om. Altså et mål, som skal nås, uanset hvad. Det kan være, fx, ikke at sætte vækkeuret på “snooze”, når det ringer. Ikke engang én eneste gang. Når vækkeuret ringer, vil du slukke for det og stå op.

Det her er et eksempel, du kan naturligvis selv finde på noget andet, som forekommer dig nemmere, hvis det er for svært. Det vigtigste er, at du finder mindst ét mål, som du vil følge.

Hvis det ikke lykkes for dig, kan det betyde, at du ikke er parat til at bearbejde dit nøleri endnu.

For at motivere dig kan du prøve følgende: Ankom til tiden et eller andet sted hen. Det er lige meget hvor og hvor vigtigt eller uvigtigt det er. Det er blot for at komme til et eller andet sted til tiden.

Når du er der, til tiden, vel at mærke, tjek hvordan det føles. Hvordan har du det? Føler du dig angst eller afslappet? Stolt eller keder du dig? Noget tredje eller fjerde?

Det kan du så bruge til at arbejde dig frem med som motivering eller som noget, du skal bekæmpe.

Her kommer der nogle råd. Du kan tage dem, du kan bruge, tilpasse nogle andre, og se bort fra dem, du ikke kan bruge til noget lige nu.

– Bevidstgør dig selv om tidens længde. Hver dag i 14 dage skal du nedskrive alle handlinger, du skal gøre, og skrive ned hvor længe, du mener, de vil tage dig.

Bagefter skal du tjekke, hvor længe det tager dig i virkeligheden: Tage brusebad, spise morgenmad, tage tøj på, gå på arbejde, køre barnet i børnehaven, vaske op … Alt hvad du laver i løbet af dagen tjekker du. Bagefter, ved siden af den anslåede tid, skriver du den tid, det reelt tog dig at gøre de forskellige ting, og sammenlign dem.

De fleste mennesker har en dårlig tidsopfattelse. Vi har ofte det indtryk, at vi er meget hurtigere, end vi rent faktisk er. Andre gange er det fordi vi bygger på forkerte data. Altså, det er ikke fordi det lykkedes en gang at komme på arbejde på 12 minutter for fem år siden, at det kun tager os 12 minutter at komme på arbejde til dagligt.

Det er nok at falde over et rødt lys eller at skulle vende om for at hente en paraply eller en taske, man har glemt for at blive forsinket.

Tag ingen risiko. Hvis du skal starte kl. 09:00, planlæg at være der kl. 08:45.

– Planlæg aldrig at ankomme til tiden. Nølerne har en tendens til at ville ankomme lige præcis på klokkeslættet. Altså for at ankomme på arbejde kl. 09:00, og hvis det tager 12 minutter at komme dér, vil nøleren tage afsted kl. 08:48. Dette gør, at det hele braser sammen i tilfælde, hvor der sker noget uforudset. Tag derfor en margen, så du har flere muligheder for at komme til tiden.

– Sæt pris på ventetiden. Vær forudseende, og hvis idéen om at skulle vente generer dig, tag et blad, din iPad, et videospil, en bog eller noget andet med. Du kan også planlægge at ringe til nogen, du ikke har talt med i lang tid eller benytte dig af ventetiden til at tjekke din uges planning. Vælg at gøre noget, du kunne tænke dig at gøre, så du er motiveret.

Endelig, hvis du har en ven eller en veninde, der har det problem, skal du huske, at det ikke har noget med dig at gøre. Altså, det er ikke fordi vedkommende ikke kan lide dig, ikke gider se dig eller er ligeglad med dig. Lad være med at trykke på knappen “skyldfølelse”. Dette vil ikke ændre noget som helst, i hvert fald ikke positivt. Nærmest tværtimod.

Lad være med at give ham mødetider tidligere end planlagt i det håb på, at i så fald han har flere chancer for at komme til tiden. Det vil kun virke en eller to gange, og bagefter risikerer det blot at få ham til at komme endnu senere.

Det er nok bedst at have en ærlig samtale med ham, spille kortene på bordet og eventuelt blive enige om visse regler. Og hvis det stadig ikke virker, finde andre metoder. For eksempel, at han skal købe chokolade for hver ekstra kvarters ventetid.

I så fald, selv om han stadig ankommer for sent, vil det forsøde ventetiden. (Cyril Malka)

© 2014 – Cyril Malka