(08/05-2014) – Forskere har konstateret, at pareidolia, som er det fænomen, at folk kan se billeder af Jomfru Maria, Jesus eller Elvis i forskellige ting, som ristet brød, pletter på tøjet eller i skyerne, er et fuldstændigt normalt fænomen, som kan forklares på rationel vis.
Nu er det altså slut med at grine af folk, som har “set billedet af Jesus i et stykke ristet brød”. For det første, fordi et billede af Jomfru Maria i et stykke ristet brød blev solgt for 28.000 dollars (små 150.000 kr.) på eBay i 2004 (se her => http://news.bbc.co.uk/2/hi/americas/4034787.stm), så måske er det ikke helt dumt.
For det andet, fordi pareidolia kan forklares og er et ganske normalt fænomen. Det er resultatet af en undersøgelse, som blev udført af Toronto Universitet i samarbejde med et kinesisk universitet.
Ifølge professor Kang Lee fra Toronto Universitet er det fuldstændigt normalt, at vi ser former, der ikke eksisterer, fordi menneskets hjerne er specielt bygget til at genkende ansigter hurtigt. Det ligger så dybt i os, at blot nogle få streger, som blot yderst fjernt kan have en lighed med et ansigt, vil blive opfattet som et ansigt.
Selv om pareidolia er en velkendt sag, har man indtil nu ikke vidst, hvad der var skyld i det.
I dette studium, det første af slagsen, har forskerne studeret hjernescanninger og adfærdsmæssige respons for individer, som blev konfronterede med ansigter, ansigtsformer og bogstaver sat sammen i forskellige motiver.
De har konstateret, at pareidolia ikke skyldes en hjernefejl eller for livlig en fantasi, men ganske enkelt er en følge af et arbejde, der bliver udført af frontallappen, som skaber nogle forventninger og sender disse til den øvre visuelle kortex, så at denne kan forstærke signalet.
Forskerne har fundet ud af, at folk kan blive manipulerede til at se forskellige ting som ansigter, ord eller bogstaver. Det afhænger af, hvad de forventer at se. Man kunne faktisk forvandle det gamle ordsprog: “At se er at tro” til “At tro er at se”.
Resultatet af dette studium er udgivet i bladet “Cortex”. (Cyril Malka)
Hm, ja fænomenet er da ganske velkendt og også forstået rent psykologisk vil jeg mene, det er jo simpelthen blot en projektion af “indre tankemønstre” ud på omgivelserne. Noget der sker hele tiden i alle mulige sammenhænge hos vel stort set alle (“man ser det man gerne vil se”).
Tag f.ex. den kontroversielle debat omkring evolution versus intelligent design. ID tilhængerne ser tydelige tegn på formål og intelligens i naturens processer, mens evolutionisterne er ude af stand til at se dem. Det er jo simpelthen blot et spørgsmål om hvordan man tænker – hvilke faktorer man har lært at fortolke det sete ud fra. Som Einstein udtrykte det: “Det er teorien der afgør hvad der kan observeres”.
Hvorfor den rent “hjernemekaniske” forklaring skulle give en dybere forståelse af fænomenet kan jeg bare ikke se. Lige så lidt som det at vide hvilke kemiske stoffer en malers farver består af giver en dybere forståelse af hans billeder. 🙂