I hovedet på en psykopat

Psykopat?

(08/04-2014) – Prøv at forestille dig, at du kunne være uden samvittighed. Absolut ingen. Hvad hvis du slet ikke havde skrupler, skyldfølelse eller noget andet. Uanset hvad du laver, så er du ikke begrænset af andre menneskers velvære. Uanset om de er fremmede, venner, bekendte eller familie. Forestil dig aldrig at føle skam.

Aldrig nogensinde.

Uanset hvor egoistisk, dovent, umoralsk eller ondt du handler, så vil du ikke få skyldfølelse eller dårlig samvittighed. Ordet “ansvar” betyder absolut intet for dig. Det eneste forhold du har til “ansvar” er, at det er en byrde som andre accepterer at bære rundt på, det gør du bare ikke.

Når du nu har forestillet dig det, tilføj en egenskab som er, at du kan nemt skjule over for andre, hvem du er. Du kan skjule din personlighed fra andre af den gode grund, at andre forestiller sig, du er som dem. De har som grundprincip, at moral, ansvar, samvittighed er til stede hos alle mennesker.

Da andre regner med det princip, er det nemt for dig at skjule, at det har du ikke. Skyldfølelser eller skam er aldrig i vejen for det, du vil gøre eller det, du ønsker.

Sagt på en anden måde: Du er fuldstændig fri for alt, der kan holde dig tilbage. Du gør lige præcis det, du vil, uden at skrupler eller moral holder dig tilbage. Du kan gøre lige præcis det, du vil og har lyst til, og denne underlige fordel, du har over de andre, skal forblive skjult.

Hvordan vil du leve dit liv? Hvordan vil du bruge denne fordel? En fordel, som er en byrde for de andre (samvittigheden).

Svaret vil være forskelligt, afhængigt af hvad du ønsker. Fordi mennesker er nu forskellige fra hinanden. Også skrupelløse personer er forskellige fra hinanden.

Nogle forbliver passive, de laver absolut intet, imens andre er styret af drømme og af ambitioner. Nogle er brilliante og har mange talenter, andre er inerte og uden interesser. Nogle er voldelige, andre er det ikke.

Den amerikanske filmverden har påvirket os til at tro, at psykopater (eller sociopater, som de af og til kaldes) følger et bestemt mønster: De er über-intelligente, masse-mordere, m.m.

Fakta er, at der er få, meget få, som er sådan. Resten er meget forskellige.

Ambitiøs

Psykopaten kan have en høj IQ og være ambitiøs. Eftersom skyldfølelsen ikke vil genere ham spor, vil han have gode chancer for at kunne komme ret højt op i hierarkiet. Uanset om han vil vælge at beskæftige sig med business, politik, bankverdenen, loven eller andet, vil han forfølge sit mål med en kold lidenskab, som ikke vil blive påvirket af petitesser som moral eller lovlighed.

Han vil ikke tøve på at falde andre i ryggen, uanset om der er tale om familie eller venner, lege med kontiene, gifte sig for pengenes eller magtens skyld, ruinere dem, der ellers har hjulpet ham eller ganske enkelt, at træde på dem, der er mindre end ham.

I tilfælde hvor psykopaten er ambitiøs, men ikke har en specielt højt IQ (altså en “normal” IQ eller en IQ lidt højere end det normale), vil han alligevel betragtes som meget over gennemsnittet, fordi han er god til at give det indtryk.

Dog vil han vide, dybt inde i sig selv, at han ikke har den nødvendige kreativitet eller de nødvendige egenskaber for at nå sine mål og ønsker om magt. I dette tilfælde vil psykopaten blive irriteret på den ydre verden og misundelig på andre.

I så fald vil psykopaten skjule sig i en niche, eller i en serie af nicher, i hvilke han kan kontrollere et bestemt antal personer. Denne situation, som kan være ganske behagelig, er dog ikke tilfredsstillende og psykopaten vil udvikle en altid surmulende mine, eller endda være rimelig kolerisk. Dette skyldes denne frustration som ingen, undtagen psykopaten, forstår.

Kontrol Psykopater kan lide beskæftigelser, som giver ham en vis kontrol over de andre. Helst hvis andre er svage eller udsatte. Derfor kan man ofte finde psykopater i områder som lærere, psykoterapeuter, advokater eller trænere. Man kan finde dem som personalechefer eller konsulenter.

I det tilfælde, hvor psykopaten ikke kan få adgang til denne slags arbejde, kan man finde ham som frivillig eller endda formand for en eller flere foreninger. Lige meget hvad, bare han kan kontrollere andre.

Psykopaten skaber nemt situationer, som skræmmer de andre, eller som rakker dem ned. Især hvis han betragter “de andre” som en trussel eller som nogen, der er “over ham”. Det, at rakke ned på andre, vil give ham en følelse af kontrol og af værdi. Eftersom han ikke har moralsk sans, er det nemt for ham at gøre meget ondt og at gå langt over grænserne.

Psykopaten vil nemt kunne lyve over for sin boss eller en ansvarlig, altimens han eventuelt vil græde krokodille-tårer, så andre kan komme til skade eller i unåde. Han vil ikke tøve med at sabotere en kollegas arbejde eller gøre hvad som helst andet, der kan skade andre.

Hvis psykopaten har en voldsom natur, vil han nemt dræbe nogen (eller få dem dræbt). Uanset om der er tale om en kollega, en ægtefælle, en eks-ægtefælle, en elsker eller hvem som helst andre, som er i vejen. Den eneste ting, som eventuelt kan holde en psykopat tilbage, er, at han vil være meget bange for at blive fanget og straffet. Det er ikke moralen eller skyldfølelsen, der holder ham tilbage, men ganske enkelt udsigten til at blive fanget.

Hvis den udsigt ikke er til stede …

Dette er de mest farlige psykopater, og dem, der er flest film om.

Uden ambitioner

Alle psykopater stræber ikke nødvendigvis efter magt. Tværtimod. Langt de fleste af dem er især interesserede i ikke at lave ret meget. At lade sig opvarte uden at skulle gøre noget som helst.

Psykopaten ønsker ikke at arbejde eller lave noget som helst. Han kan sove det meste af dagen, se fjernsyn, spille computer eller ikke lave noget særligt. Han vil leve i margenen af samfundet og bøffe venner og bekendte for penge og ting og sager. Han kan gøre det resten af sit liv.

Man kan sige om ham, at der bestemt ikke er meget drift i ham, eller at han er depressiv. Men når man lærer ham bedre at kende, vil man betragte ham som doven.

Selv om man ser ned på ham og betragter ham som en taber, så vil det ikke genere ham. Rent faktisk er han ret ligeglad. Men hvis han kan få noget ud af situationen (penge, mad, ting eller andet), kan han sagtens lade som om, han bliver ked af situation og “nok skal tage sig sammen” og lige pludseligt “få planer”.

Selv om han lever på ansvarsløs og negligeret vis, generer det ham ikke. Selv om, for at give en godt indtryk, han kan mime ansigtsudtryk, som kunne ligne skam eller tristhed. Han kan også “forklare”, hvorfor han har det skidt. Målet med manøvren er, at andre tror, at han er depressiv og holder op med at skubbe til ham og kræve, at han finder et arbejde, for eksempel.

Psykopaten, også kaldet sociopat eller “antisocial personlighed”, er en personlighedsstruktur, som ikke kan rettes op eller ændres på. Kort sagt, da det er en personlighedsstruktur, er der ingen “kur” eller mulig behandling. Ej heller terapeutisk.

Man finder den personlighedsstruktur hos ca. 4 % af befolkningen. Altså en person ud af 25 kan være ramt.

Det rammer lidt oftere mænd end kvinder (hvorfor jeg brugte “han” eller “ham” i denne artikel), men kvinder kan sagtens være ramt. Der findes dog færre voldelige psykopat-kvinder end mænd.

Test: Hvordan kan man genkende en psykopat?

Mens psykoser som paranoia og skizofreni har meget præcise definitioner, har det altid været sværere for psykiatere og psykologer at definere lige præcis den socialiserede psykopat.

En af de mest rammende beskrivelser er fra professor Jeremy Coid. Han har beskrevet at være over for en psykopat som: “at blive betragtet, forstået, som om man var klippet ud af farvet pap. Endda i det seksuelle forhold er man blot en ting ,som er her for hans fornøjelses skyld”.

Vil du vide om en person, du kender er psykopat? Prøv denne test, som er bygget over forskning og test af disse personligheder.

For hvert karaktertræk i listen giver du point efter følgende princip:

– Meget — eller fuldstændigt (2 points).
– Af og til (eller til dels) (1 point).
– Slet ikke (0 point).

Jeg vil betegne personen som “ham” eller “han”, men den vil gå fint for en kvindelig person.

1. Har han vanskeligheder med at have stabile forhold, uanset om det er privat eller på arbejde?

2. Manipulerer han ofte de andre for at nå sine mål, som er egoistiske og uden at tage hensyn til dem, han manipulerer?

3. Tager han let på sandheden, og er han i stand til at lyve, imens at han ser dig i øjnene?

4. Giver han det indtryk af at være en person, der tager sig selv meget alvorligt, uanset hvilken plads han har i samfundet?

5. Har han øjensynligt ingen sans for skam, skyldfølelse eller skrupler?

6. Er hans charme overfladisk og kan han ændre sig meget hurtigt?

7. Keder han sig nemt, og kræver han konstant stimulering?

8. Er hans måde at udtrykke sine følelser på ikke overbevisende?

9. Kan han lide at tage chancer og handler han impulsivt?

10. Når han begår fejl, er det så “en andens skyld”?

11. Da han var i pubertetsalderen, havde han problemer med autoritetsfigurene? Havde han en tendens til at snyde eller stjæle?

12. Har han ingen skrupler med at snyde andre for penge eller ting?

13. Mister han hurtigt besindelsen?

14. Er han seksuelt løssluppen?

15. Har han en tendens til at ryge ind i konflikter, eller han er noget tyrannisk?

16. Er han ikke realistisk med sine langsigtede mål.

17. Han kan ikke sætte sig i andres sted.

18. Betragter du vedkommende som hovedsageligt uansvarligt?

Får du en skore på 25 eller mere, så er der tale om en stærk tendens til psykopati.

Dette betyder ikke, at vedkommende er en kommende masse-morder eller en sovende Hannibal Lecter: De socialiserede psykopater er ikke skøre og tyr ikke nødvendigvis til vold.

Men forvent at et forhold med en psykopat er noget, der vil skade dig psykologisk, og eventuelt økonomisk og socialt for meget langt tid. Det vil ikke nytte noget at arbejde på et forhold med en psykopat (Cyril Malka).

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top