Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Subliminale billeder – 2. del: Metoder brugt af Vagttårnet

Dato: 03/18/2002
Skrevet af: Cyril Malka

I denne post

(18/03-2002) – Sekten har utallige gange været anklaget for at have subliminale billeder i sine bøger. Har det noget på sig? 2. del af 3.

(I denne artikel kan du klikke på hvert enkelt billede, hvis du vil se det i en større udgave)

Vagttårnet og troen på sublimeringen

Her igen tager vi ikke hensyn til, om metoden virker overhovedet, men først skal vi afgøre, om vagttårnet tror på denne metode. Hvis de ikke selv tror på den, er det usandsynligt, at de vil bruge den, og der må siges, at flere steder i Vagttårnets litteratur henvises der til, at sublimeringen bruges og er et effektivt middel:

“I nogle sange er det endda lykkedes at indføre et dæmonisk budskab ved at indspille det baglæns i sangen. Adskillige grupper har benyttet denne form for maskeringsteknik. For eksempel har en bestemt, meget populær sang dette budskab, der lyder igen og igen når indspilningen høres baglæns: “Jeg vil synge fordi jeg lever med Satan…. Jeg kan ikke komme uden om det, min kære Satan”.

Nu er det selvfølgeligt ikke normalt at høre indspilningerne bagfra. Men det gælder alligevel at ubibelske eller dæmoniske tanker /kan/ komme til at påvirke dem, der hører visse former for musik, hvis de åbner deres sind for denne urette indflydelse” (Vagttårnet – 15. januar 1984 – side 11)

Eller:

“I det følgende vil vi se på hvad heavy metal-musikkens budskab, der påvirker underbevidstheden, har afstedkommet.

Sidste år dræbt to 15-årige drenge i staten New Jersey i USA brutalt en families hund…” (Vågn op! – 22. september 1994 – side 7.)

 

Det med at lytte til musik baglæns er blevet ret populært i en årgang, omend det er svært at lave i dag med en CD. Det stammer fra Heavy Metal-bandet Judas Priests sang “Beyond the Realms of Death”.

Efter at have lyttet til den sang skød to unge fyre sig i hovedet. En af de to unge ramte ved siden af og overlevede. Han fortalte, at hans handlinger skyldtes en blanding af alkohol og af heavy metal musik. Derfor blev bandet anklaget for at benytte sig af subliminale budskaber. Man lod en af deres plader (dengang var det vinyl plader) spille baglæns, og på en af sangene hørte man ordren “Do it!” (gør det) gentaget utydeligt flere gange.

Først efter en del ekspertudsagn, snak frem og tilbage og retssager endte man med at konkludere, at “Do it!” ingen særlig betydning havde. Do it! Gøre hvad? Børste tænder? Spise morgenmad? Selve ordren var ikke knyttet til noget særlig sted på sangen.

Der manglede også en vigtig detalje, som Jay Vance, den overlevende unge havde glemt at fortælle. Han havde undladt at fortælle, at aftenen før selvmordforsøget havde han og hans kammerat proppet sig med hård narko. Begge unge kom i øvrigt fra belastede familier (skænderier, slagsmål, selvmordforsøg og psykiatrisk overvågning).

Jay Vance havde frygtelige ar i ansigtet efter sit selvmordsforsøg. Tre år efter det mislykkede forsøg gjorde han et nyt forsøg, som dengang lykkedes.

Andre band har i tidens løb været anklaget for det samme. Det mest berømte er vel Beatles med hittet: Lucy in the Sky with Diamonds. Forbogstaverne danner LSD. Rolling Stones, Led Zeppelin med “Stairways to Heaven” og mange andre har ligeledes stået anklaget.

Det er korrekt, at teksterne til mange af disse sange ikke ligefrem er udviklende eller spændende, men lytter man til teksterne af den klassisk komponist Carl Orff (Carmina Burana), så finder man også, at de emner, der er behandlet der, ikke er meget pænere.

Endelig eksisterer teksten i omvendt form slet ikke. Man hører det ikke, når man hører sangen forlæns. Der er ikke rapporteret om nogen, hvis hjerne er så udviklet, så den vil kunne høre og forstå, hvad en given lyd vil give, hvis man lytter til den baglæns. Især når pågældende tekst er kvalt i riffs fra elektriske guitarer, trommer og andre instrumenter.

Teksternes indhold, taget forlæns, og deres påståede indflydelse på unge og gamle, er i forvejen usikker. Det er trods alt de færreste unge, som lytter (eller lyttede!) til Judas Priest, der har begået selvmord, og hvis bandets fanklub begår selvmord eller ender på psykiatrisk afdeling, er det forbavsende, at de stadig har et publikum, da de begyndte sidst i 70'erne.

Før hjernen, det ubevidste, skal kunne påvirkes, skal budskabet være til stede. Det nytter ikke at gemme budskabet i så meget larm, at det ikke kan opfattes, så er pointet væk.

Hvilket budskaber er der i Vagttårnets litteratur?

Hovedsageligt kan der ses to slags subliminale budskaber. De manipulerende budskaber, og tegninger, eller billeder gemt i andre billeder.

Manipulation

Paradis

Hvis man ser på de illustrationer, der beskriver det nye paradis, ser man et skoleeksempel på gentagne pirringer. I Vagttårnets blade kan man se hundreder af tegninger, som beskriver, hvordan Jehovas Vidner vil kunne leve, efter at resten af verden er blevet udslettet i Harmagedon. Man lever på en ren jord, uden krig, sygdom, alderdom, død. Ulven vil græsse (bogstaveligt) ved siden af lammet, hvilket betyder, at der ikke vil være farlige dyr.

Den ny verden er afbilledet efter et nærmest fast mønster, og den indeholder mindst fire af følgende punkter:

1. Bjerge
2. Mindst et (smukt) hus
3. Dyr
4. En gave, den ene giver til den anden
5. Vand
6. Store grøntsager eller frugter

Paradis?

Bjerget symboliserer styrken, den rene luft. Det smukke hus, den fine bolig, viser de gode livsbetingelser. Man har det, man har brug for. Dyr er blevet ufarlige og til at kæle med.

Gaverne: Rigdommen, man mangler intet, og man giver til hinanden, man deler. Vand, som påviser genfødsel og renhed. Store grøntsager eller frugter, for man spiser sandsynligvis ikke kød i paradis (da vi alle græsser side om side), men det skal ikke se ud som nød, så flotte friske frugter og grøntsager som strutter af sundhed. Ingen behov for pesticider eller andet. Det er sundt.

Den rene luft og gode livsbetingelser understreges gerne af en skinnende sol i en blå, stort set skyfri, himmel.Disse billeder ses igen og igen. De forstærker vidnet i, hvad lykken er (eller skal være). Da dette ikke kan findes mange steder i verden, kan vidnet ikke forholde sig til lykke her i verden, men kun som noget opnåeligt en gang i fremtiden.

Ud over det spilles der på flere slags billedsammensætninger. Der er tale om sublimering, selv om der ikke er tale om kun et billede, men flere. Billedillustrationer, sat i en bestemt orden, kan have en bestemt virkning set ud fra associationsprincipper. Man kan se et tydeligt eksempel på dette i bogen “Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden” (1982)

Slår man op på side 190, og man ser en rigssal og vidner, der er på vej ind i rigssalen. Vender man siden, og på side 192 kan man se Noahs ark med Noah og familien på vej i arken.

Ark

Der skal lægges mærke til:

– Tagets vinkel er præcis den samme for både rigssalen og arken
– Selv om indgangen til arken er modsat rigssalens indgang, ender stien samme sted. Vinklen, folket tager, er den samme.

Den subliminale budskab er klar her: Rigssalen er den moderne ark.

I Vagttårnet fra den 15. marts 1996 (side 11-14) kan man se, på hver side et billede af forskellige personer: Jehovas Vidners grundlægger: Charles Taze Russel, Jesus, Job og Paulus. I forvejen bliver disse fire mennesker ført frem som lige vigtige, hvilket sandsynligvis vil kunne diskuteres af langt de fleste kristne.

Patriarker

Det vigtige er, at samtlige billeder er sat op ens, som om de var lige vigtige og især, er det vigtigt at lægge mærke til følgende:

– Det første billede forestiller Russel

– Russel og Jesus, som kommer lige efter, på “bagsiden” af Russel, kigger i samme retning, mod venstre, imens Job og Paulus ser mod højre.

Budskabet er klart, og omend Jehovas Vidner påstår ikke at have en guru, kunne dette diskuteres.

Endelig, for at fuldføre det, er der et spændende detalje, som kunne så tvivl om Jehovas Vidnernes påståede neutralitet.

Vi skal se på tre illustrationer: Åbenbaringen, det store klimaks er nær – side 114. Samt Vågn op fra den 8. november 1999, forsiden, samt side 14.

Engle

I Åbenbaring-bogen kan man se, at englene, som er parate til at udløse Guds vrede over jorden, peger på den. Læg mærke til, at jorden er vendt således, at man kan se Europa, Asien og Nordafrika. Guds vrede er åbenbart ikke direkte rettet imod USA.

Narkotika

Ser man på forsiden af Vågn op fra november 1999 med titlen Er narkotika ved at overtage verden? er det stadig Afrika, som er i forgrunden, og så Europa og Asien. Man kan knap få øje på Sydamerika, som ellers er et kendt narkotika-område.

Ser man på side 14, hvor der er glade mennesker vendt imod en globus, og som skal møde frelsen, så er det lige pludselig USA, man kan se!

Dér stopper det ikke. Følger man de mennesker, der går inde i globusen og laver en lige linje opad (som i øvrigt passer med spidsen af en trekant, ud fra billedet), så rammer man… Brooklyn, Jehovas Vidners hovedkvarter.

BrooklynVi alene vide

Ud over disse budskaber, der bliver sendt til medlemmerne, eller dem, der læser bladene, forsøger Vagttårnet at sende signaler om, at andre end dem selv tager fejl. Vagttårnet skelner skarpt imellem det, der er kristendommen (dem selv), og det, der er kristenheden (alle andre kristne retninger). For at påpege at kristenheden tager fejl, spilles der, også dér, på både begreber og især billeder for at give medlemmer det klare indtryk, at “alle de andre tager fejl”. Nogle af begreberne er konstruerede for at adskille medlemmet fra omverden, mere end de er funderede, rent teologiske. Vi kan se på nogle af manipulationerne her.

Vismænd

Per tradition mener kristendommen, at der var tre vismænd, der ankom til Jesu-barnet. Dette bygger man på det antal gaver, disse er kommet med. Vagttårnet repræsenterer konsekvent fire vismænd, for “der står ikke tydeligt, at der kun var tre”, hvilket er korrekt… Omend idéen om, at en af gæsterne skulle være kommet tomhændet for at fejre barnet ikke forekommer sandsynligt.

Kors

Kristendommen repræsenterer Jesu død på et kors. Vagttårnet har ændret dette siden 1930'erne til en pæl. Ifølge Vagttårnet er korset et fallos-symbol. Det er en pæl ikke! Billedet her er hentet fra en børnebog: Min Bibelhistoriebog (1979)

Dette giver Vagttårnet et problem, for ifølge det, man har fundet ud af rent arkæologisk, så ved man, at der var en pæl i jorden, det er korrekt, og at den dømte skulle, i nogle tilfælde, selv bære tværbjælken, hvilket var tilfældet med Jesus. Bibelen beretter tydeligt, at Jesus gik med korset.

Dette er problematisk at repræsentere rent grafisk, for hvis Jesus ikke bar tværbjælken, skulle han bære selve pælen, og før at den kunne hæve ham blot et par meter over jordens overflade, skal man regne med at den var småt 1,5 meter under overfladen. Jesus skulle så have taget et spadseretur med en ret bred pæl på næsten 6 meter længde…

Korsvej

Dette er usandsynligt, og derfor bliver Jesu korsvej yderst sjældent repræsenteret af Vagttårnet.

Måske med undtagelsen af dette billede, hvor Simon hjælper Jesus med at bære korset. Jesus bliver ført væk (han har bundne hænder, derfor må man undres over, hvordan han fik båret pælen så længe), og Simon er lige bag Jesus. Pælen er gemt af hoben, hvorfor man ikke helt kan se, hvad det drejer sig om.

Ligeledes for at påpege forskelle imellem dem selv og andre er der en del andre forskelle:

Engle

Engle er kønsløse, men ikke desto mindre, når engle er afbildet (på jorden som i Himlen), har de skæg alle sammen.

Dette skal især ses som en afstandstagen til resten af kristendommen, som kan afbilde engle med mere kvindelige (eller i det mindste mere tvetydige) træk.

Den eneste engel, som ikke har skæg er… Satan! Som til gengæld ofte afbildes med skæg inden for kristendommen.

Satan

På samme måde bliver Jesus ikke afbildet med langt hår, som man ellers kender ham, men kort hår og veltrimmet skæg

Tydeligvis benyttes billedmaterialet til at understøtte idéen om, at man er anderledes. Vidnet kan ikke forholde sig til en langhåret Jesus eller kvindelige engle, men blot Vagttårnsselskabets specielbyggede “nøgler”.

Jesus

Endelig mangler vi de billeder, som er skjult i andre billeder. Eksemplerne er mange, og jeg vil derfor kun trække et par frem. (Cyril Malka).

© 2002 – 2014 – Cyril Malka.

Læs resten her: Subliminale beskeder i Vagttårnets litteratur – 3. del: Skjulte billeder – skjulte budskaber?

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!