Sidste interview

(27/08-2009) – Som sagt i pressemeddelelsen takker Cyril Malka af og forlader sektbekæmpelsesscenen.

Dette mini-interview er blot for at klarlægge de spørgsmål, nogle stiller sig.

Hvad fik dig til at begynde at bekæmpe sekter?
Det kom lidt efter lidt. Min eks-kones familie er Jehovas Vidner, og jeg lagde mærke til, at hun i nogle henseender havde besynderlige reaktioner. Jeg studerede psykoanalyse dengang (jeg gik senere hen over til kognitiv psykologi), og derfor lagde jeg gerne mærke til, hvordan folk i det hele taget reagerede.

Det, som slog mig dengang, var, at min eks-kone aldrig var blevet døbt Jehovas Vidne og faktisk var kommet ud af det uden mén (mente hun selv), men der var tydelig beviser på det omvendte. Jeg mødte flere eks-medlemmer og aktive medlemmer af sekten og fandt nogle foruroligende fællesnævnere.

Så begyndte jeg at forske i det.

Derfra kom jeg naturligvis til at studere deres læresætninger yderligere for at forsøge at finde ud af, hvad der fremkaldte hvad, og fra det kom jeg til at oplyse om sekten, og fra Jehovas Vidner begyndte jeg at bevæge mig over mod at undersøge andre bevægelser.

Hader du sekterne?
“Cyril Malka er intet andet end en autodidakt psykoanalytiker, som hader Scientology”. Det har sektens advokat, Carsten Brink, på meget professionel vis udtalt.

Det er også standardsvaret fra forskellige sekter, når man sætter dem over for deres egne læresætninger eller de skader, de udfører: “Den og den hader os” eller “den og den hader alle dem, der ikke er som dem” eller “det er brud på religions- eller trosfriheden”.

Standardsvar allesammen.

Jeg hader ingen. Sådan en altomfattende følelse ville kun forhindre mig i at tænke klart. Men det er del af sekternes sort/hvide verdensopfattelse: Du er for os eller imod os. Du er god eller ond, osv.

Så nej, jeg hader hverken sekter eller religioner eller de kristne eller andre, men når jeg omtaler en kat, kalder jeg det en kat, uanset om folk kan lide det eller ej.

Og når forskellige bevægelser under ly af den religiøse paraply fører deres medlemmer til slaveri, konditionering eller til døden, så føler jeg mig tilskyndet til at reagere. Jeg mener, at man er lige så skyldig i en forbrydelse, hvis man ser det ske uden at reagere, som hvis man deltager i det.

Hvis du ser tilbage på disse år, hvad har du udrettet?
Jeg har udrettet mit.

På det psykologiske har jeg været med i projekter for at give folk et liv efter narko (det fælles-europæiske projekt, Back to Life), jeg har været med til at få ændret loven om børneporno herhjemme, så der kom en stramning i loven.

På sektbekæmpelsesfronten har udarbejdet psykologiske forklaringer og redskaber, som kan bruges til at hjælpe folk før, imens og efter, jeg har behandlet mange og hjulpet dem på vej igen. Deltaget i forskellige rapporter og retssager som har givet grundlag for videre arbejde og studier. Afdækket Eric Rubio sagen, om den franskmand, der kom til København for at være med i Scientologi, og som endte udsuget, udtappet med at dø af sult i Danmark. Moderen her i Frankrig fik blot en krukke med sin søns aske retur.

Jeg har i disse år gjort mit for at præge debatten i en mere videnskabelig end religiøs retning i et forsøg på at påvise, at der er en anden vinkel til disse sager, og det mener jeg er lykkedes.

Er der et specielt årsag til, at du holder op netop nu?
Ja. Jeg er stadig væk meget aktiv i andre områder og interesserer mig for mange ting. Nu har jeg trods alt i 20 år givet af min tid til andre. Givet oplysninger, hjulpet folk gratis og naturligvis været hængt ud i medierne efter hver træfning.

Du skal huske, at jeg er sådan set ikke andet end en privat person. Min første allierede har været min nuværende kone, Britt Malka, med hvem jeg har været gift i 11 år den 24. september 2009. I de første år var jeg totalt alene om det.

Selv om vi kun var to mand høj, præsterede vi at arbejde i oplysningen om sekterne, udgive et blad om sekterne (et-sect-era), som udkom 2 gange om måneden i 3 år, og som indeholdt fra 20 til 50 sider spækket med nyheder, oplysninger, baggrundsmateriale, analyser osv. Det hele blev skrevet af os, layout og udgivelse … det hele var vores, med undtagelse af et nummer (om the Worldwide Church of God), som blev skrevet af Henrik Blunck.

Alt det her fik vi stort set ingen penge for. Vi havde ingen finansiel støtte på nogen måde, hverken læreanstalter, foreninger eller andet.

Tværtimod forventede (og forventer) folk at få gratis oplysninger og gratis behandling, og journalister forventer lige, at jeg skal “tage et smut til tv-studiet” og give et interview, og foretrækker, at jeg bruger et par timer af min tid til at svare deres spørgsmål, frem for at søge selv i det, jeg har skrevet eller sagt.

I over 15 år har mine arbejdsdage varet fra ca. 10:00 om formiddagen til 2:00 eller 3:00 om natten 7/7. Dette blev dæmpet for en 5 års tid siden, da jeg begyndte at holde shabat og kun arbejdede 6/7.

Så hvis man ser i arbejdstimer, har jeg i de sidste 20 år givet mere af min tid end mange andre giver til deres arbejdsgiver i en livstid.

Derfor vil jeg holde her, mens legen er god, og mens jeg stadig væk har andre muligheder for mig. Mit arbejde forsvinder jo ikke, bare fordi jeg går på “pension”.

Kan du lokkes tilbage til scenen?
Man må aldrig sige “kilde! aldrig vil jeg drikke af dit vand”, så jeg kan ikke med 100 % sikkerhed sige nej.

Men helt ærligt kan jeg virkelig ikke se, hvad der skulle kunne lokke mig tilbage, nej.

Ingen er uerstattelig, jeg har efterladt nok til, at andre kan tage over.

Hvorfor ikke flere interviews?
Flere årsager.

For det første fordi det tager min tid for noget jeg rent faktisk allerede har sagt, skrevet og gentaget, det er bare om at plukke.

For det andet fordi jeg synes, der er en større og større tendens hos danske journalister til at sjuske meget. De sætter sig ikke ind i tingene og forventer i for høj grad, at alt bliver tygget for dem.

For det tredje fordi det tager min tid for noget jeg rent faktisk allerede har sagt, skrevet og gentaget, det er bare om at plukke.

… har jeg ikke allerede sagt det?

Så du vil slet ikke hjælpe folk længere?
Nej, det vil jeg ikke. Det har jeg gjort i 20 år og har fået flere stiksår i ryggen end tak for det oven i købet, så den tid er forbi.

Jeg efterlader en hel del værktøj og udstyr til selvhjælp ganske gratis og et par bøger som er fuldstændig brugbare. Det er mere end hvad man får fra de fleste steder, så jeg har end ikke dårlig samvittighed over det.

Hvad er dine fremtidsplaner?

Lige nu er jeg ved at genoplade batterierne, som er rimelig flade, men dog er ved at lade op ganske fint.

På det psykologiske vil jeg blive ved (foreløbigt) med at lave lidt. Også det har jeg dæmpet meget. Bare i de sidste 4 år har jeg haft over 200 patienter, så nu vil jeg også lige lægge lidt afstand.

For hvad sekter angår, vil jeg beholde oplysningsiderne, som jo ikke lige bliver forældet. Jeg vil sandsynligvis ajourføre bogen sekter snart og måske i ny og næ. Jeg har et andet manuskript, som er næsten færdigt, men jeg ved ikke endnu, hvad der skal ske med det. Måske intet.

Derudover skifter jeg adresse og telefonnummer og trækker mig ud af spillet. Man vil eventuelt kunne komme i kontakt med mig per e-mail, men den tid hvor jeg fik småt 1.000 mails om dagen, der blev besvaret samme dag, er forbi.

Nu vil jeg gøre mindre anstrengende ting, som fornøjer mig og min kone (nej, ikke flere børn!), så vi kan nyde livet og hinanden.

Exit ræv.