Min seneste YouTube-video
(11/02-2014) – Ifølge et studium, som blev udført af Gunwoo Yoon og Patrick Vargas fra University of Illinois, og som blev udgivet i gårdagens udgave af Journal of Psychological Science, har den avatar (eller personage) folk vælger i en videospil en indflydelse på den måde de handler over for andre i det virkelige liv.
Deltagere i forsøget fik tildelt enten en heroisk “god” avatar (Superman), en heroisk “ond” avatar (Voldemort) eller en neutral avatar (Circlen). Efter at have spillet og kæmpet i fem minutter, blev deltagerne bedt om at give fremmede mennesker et stykke slik, som enten smagte af chokolade eller af stærk chili.
De, som havde spillet “onde”, uddelte to gange mere chili-slik end dem, der spillede “gode”. Nævnte forsøg blev udført med 194 folkeskole-elever.
I et ligendende forsøg med 125 folkeskole-elever fandt man ud af, at der var en stærkere virkning, hvis man spillede avataren, end hvis man blot så på spillet.
Til gengæld er der intet, der tyder på, at den grad med hvilket folk lever sig ind i personagen spiller nogen rolle i påvirkningen.
Ifølge forskerne kan resultaterne have en indflydelse på at forstå eller ændre folks adfærd. Det er vigtigt for forbrugerne at huske, hvor påvirkelig man egentlig er, også når man putter en “virtuel maske” på og omvendt: Det kunne tænkes at ved at leve op den anden side af den rolle, man spiller på til dagligt, kan man klare eller lære at klare visse situationer eller melde sig ind eller ud af bestemte sociale grupper. Med fordel eller ej.
Noget siger mig, at på mine Horde-dage skal jeg spille, før jeg laver mad. Vi kan nemlig godt lide chili her i huset.
