Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Teenager-depression kan påvirke voksnes glæder

Dato: 10/16/2003
Skrevet af: Cyril Malka
Teenager-depression kan påvirke voksnes glæder

I denne post

(16/10-2003) – Voksne, som har erfaret blot én depression som teenager, vil sandsynligvis udvikle en generel psykologisk svaghed, er der blevet påvist i en undersøgelse.

Doktor Lewinsohn fra Oregon Research Institut har undersøgt 941 mænd og kvinder for depression og andre symptomer to gange. En gang under puberteten og en gang i 24-års-alderen. Deltagerne deltog i undersøgelsen første gang i 1988, da de var gik i skole.

Undersøgelsen fastslog om vedkommende havde mere end en psykisk forstyrrelse under puberteten og i voksenalderen, om personen havde tilbagevende depression i pubertetsalderen såvel som i voksenalderen samt psykosociale tilstande.

Pubertetsunge, som havde oplevet en episode af depression, uanset hvordan de andre faktorer var, påviste generelt psykologiske svagheder. Dette gik på tværs af psykosociale virkemåder og udmøntede sig i præstationsangst, interpersonale virkemåder, livskvalitet og velvære. Selv om det lykkedes at få styr på alle de andre ting, påviste forsøget, at de voksne var mindre tilfredse med deres liv i det hele taget.

Forsøget henleder tankerne hen til, at depression i puberteten påpeger en bred, vedvarende tendens henimod psykosociale vanskeligheder, som kunne blive et problem i sig selv senere.

– Vi ved, at der er nogle ting, som gør folk modtagelige for depression, som for eksempel det at være pessimist, fortæller Lewinsohn, og nu ser vi at disse træk er meget tydeligere efter en depressiv episode end før episoden. Det er et ar, som påvirker personen livet igennem.

Det blev også påvist, at folk, der har haft en depression som teenager, har flere milde symptomer resten af livet, som søvnproblemer, appetit-problemer, også selv om de ikke er depressive.

– Vi mener at disse symptomer er med til at svække disse mennesker og gør dem mere modtagelig for depression, siger Lewinsohn. – Derfor burde folk, der er blevet diagnotiserede som depressive i puberteten blive holdt øje med, så man kan se, om de viser flere tegn på depression. De bør lære at identificere de forskellige tegn, der påviser, at de er ved at blive depressive, så sagen kan håndteres hurtigt.

Lewinsohn fortsætter sine undersøgelser. Han ønsker at samle data om, hvordan deltagerne er som 30-årige, samt om hvordan de er som forældre og om deres børns psykiske tilstand.

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!