Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Nye måder at takle angst på

Dato: 10/09/2003
Skrevet af: Cyril Malka
Nye måder at takle angst på

I denne post

(09/10-2003) – Videnskabsmænd finder en mere effektiv måde at “aflære” frygt, hvilket kan forbedre behandlingen for angst.

Adfærdsterapeuter har sandsynligvis fundet en bedre måde at hjælpe angstpatienter til at overkomme deres frygt.

Neurologer har sammenlignet flere forskellige måder at udsætte mus for et stimulus, de havde lært at frygte. De fandt ud af, at det at udsætte gnaverne for en stor mængde af den frygtede stimulus var forbavsende effektivt til at afhjælpe dens virkning.

Ifølge artiklen, som blev beskrevet i oktober måneds Journal of Experimental Psychology: Animal Behavior Processes, har dette stor betydning for klinisk behandling af angst, indbefattet bestemte angstneuroser, panik-angst, social-fobi (skyhed), post-traumatisk stress disorder og tvangsneuroser.

Forskerne lærte mus (otte ad gangen) at frygte hvid støj ved at associere lyden med et lille el-chock, som kom igennem gulvet i buret. Efter et par forsøg begyndte musen at “fryse” – holdt op med at bevæge sig, en angst-respons – i omkring 72 sekunder (altså 60 % af de to minutter, lyden varede).

Den hvide støj blev en “konditioneret stimulus”. Det har ikke i sig selv været kilde til smerte, men den var tilstrækkeligt associeret med smerte for at føre til frygt.

Musene blev så adskilt og delt i tre grupper. Man målte, hvor godt de kunne komme over deres angst for hvid støj, når de hørte det 20 gange i to minutter uden chock. Det med mellemrum af 6, 60 eller 600 sekunder.

Man har for længst fundet ud af, at det at udsætte dyr eller mennesker for skræmmende stimuli gentagne gange stopper angsten.

I studier med mennesker ved man også, at man kunne udsætte nogen, der havde været bidt af en hund og derfor frygtede dem, for en kælen og god hund i noget tid. Det ville gen-lære vedkommende, at hunde er gode nok for det meste.

Eneste problem med angst er, at det er som en uønsket gæst: Angsten kommer hurtigt ind, men er svær at få ud igen. Fakta påviste, at mus begyndte at frygte hvid støj efter blot to forsøg, men behøvede mange flere end to forsøg for at komme over det, og det kun under bestemte betingelser.

Forsøget påviste, at både kortsigtet og langsigtet ophævelse af angst (med det samme samt flere dage senere) var større, når disse blev udført massivt tidsmæssigt. De mus, der blev udsat for hvid støj 20 gange med seks sekunders mellemrum holdt op med at “fryse” efter i gennemsnit at have været udsat for det 10 gange (altså i alt i 20 minutter). Musene i de to andre grupper holdt stort set aldrig op med at fryse.

Dette ændrer mange ting inden for terapiens verden, for det betyder, for eksempel, at angstdæmpende medicin trækker pinen i langdrag, hvis man skal være sin frygt kvit, samt at terapien skal være mere direkte.

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!