Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Research groupe fandt et gen, som ændrer antidepressiv medicins bivirkninger

Dato: 10/02/2002
Skrevet af: Cyril Malka
dna, microscopic, cell-1903318.jpg

I denne post

(02/10-2003) – Videnskabsmænd i Stanford University Medical Center har identificeret et gen, som kan forklare, hvorfor nogle mennesker erfarer bivirkninger ved antidepressiv medicin og andre ikke gør.

De fandt ligeledes ud af, at en af leverens nøgle-enzymer, som deltager i nedbrydning af disse antidepressive midler, forbavsende nok ikke havde nogen indvirkning på bivirkningerne.

Opdagelsen kan føre til færre bivirkninger for patienter, som er i antidepressiv behandling med medicin.

– Antidepressiver er blandt de mest udskrevet mediciner i verden, fortæller Greer Murphy Jr. (PhD). Det var et mysterium, hvorfor nogle oplever en kedelig bivirkning, når andre ikke gør.

For at løse mysteriet ønskede Murphy og andre forskere at finde forskellen i proteinernes funktioner blandt patienterne, samt de gener, som koder disse proteiner. Deres resultat bliver udgivet i oktober måneds udgave af American Journal of Psychiatry.

Forskerne analyserede DNA prøver af 246 depressive patienter, som havde været i behandling med stoffet paroxetine (markedsført i Danmark under navnet Paxil) eller mirtazapine (markedsført i Danmark under navnet Remeron) i otte uger.

De to antidepressive virker på to forskellige måder, selv om de begge to påvirker serotonin, som er en neurotransmitorstof, der bindes til bestemte receptorer, og som har mange virkninger, deriblandt kontrol af sindstilstanden. Den nøjes ikke med at påvirke sindstilstanden, men også mave-tarm systemet, søvn og opvågning cykluser samt niveau af opmærksomhed.

Forskerne kiggede på en type serotonin-receptor, som hedder 5HT2a, som menes at være indblandet i anti-depressiv medicins bivirkninger. Mirtazapine blokerer fuldstændigt denne receptor, hvorfor variationer i denne receptor ikke indfluerer på bivirkningerne.

Til gengæld virker paroxetine anderlede ved ikke at arbejde direkte på serotonin-receptorer. Den tillader derfor, at der er mere serotonin i hjernen, hvilket kan føre til uønskede bivirkninger som urolig mave, svimmelhed, søvnløshed, uro og seksuelle forstyrrelser.

Det er måske værd at bemærke og at have i mente at, finansieringen af dette studie blev foretaget dels af National Association for Research on Schizophrenia and Depression, dels af The Nancy Pritzker Network, men også af the Organon Pharmaceuticals,Inc., som er det firma, der fremstiller Remeron, altså den konkurrerende virksomhed.

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!