Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Idet vi bliver ældre, forstærker vores hukommelse de positive ting

Dato: 06/03/2003
Skrevet af: Cyril Malka
Idet vi bliver ældre, forstærker vores hukommelse de positive ting

I denne post

(03/06-2003) – Det er forklaringen på, hvorfor man får det bedre med alderen, imens de unge voksne finder det svært at frafiltrere de negative oplevelser.

Her er en af de positive ting ved at ældes! Vi får en tendens til at forstærke det positive og fravælge det negative.

Tre kaliforniske psykologer har sammenlignet unge voksne og ældre voksne og har fundet ud af, at de ældre havde en større tendens til at mindes de gode sider, end de unge havde. Resultaterne af denne analyse bliver offentliggjort i juni-måneds udgave af Journal of Psychology.

Det hele startede med, at psykologer kunne dokumentere, at ældre var bedre til at styre deres følelser end de yngre. Det gjorde de deriblandt ved at holde deres positive følelser frem og nedsætte deres negative. Da man forsøgte at finde ud af, hvordan det skete, har man fokuseret på erindringens rolle.

Undersøgelsen gik ud på at udsætte testpersonerne for en serie billeder. Nogle var positive, for eksempel to kærester, nogle var negative, for eksempel et par i sorg foran en gravsten, andre igen var neutrale, som for eksempel dykkere i gang med at checke deres materiale.

Efter at testpersonerne fik set på billederne, så man på hvor mange af dem, de kunne huske.

I et første forsøg testede man 144 deltager i aldersgruppen 18-29, 41-53 og 65-80. Ældre huskede færre negative billeder og flere positive og neutrale.

I et andet forsøg på 64 deltagere delte man dem i to grupper med 32 personer i alderen 19-30 i den ene gruppe, og med 32 i aldersgruppen 63-86 i den anden. Forsøget gik ud på at teste deltagerne for humør og depression før, at man viste dem billederne. Det viste sig under alle omstændigheder, at selv om både unge og ældre brugte mere tid på at kigge på de sørgerlige billeder end på de glade, huskede de unge dem bedre.

Undersøgelse støtter teorien om den såkaldte sociomotionale selektion. Den mener, at idet folk bliver ældre og klare over, at deres tid her på jorden bliver mere og mere begrænset, styrer de deres opmærksomhed mod mere positive tanker, handlinger og erindringer. Dermed får de mere fornuftige mål og kan nemmere investere kognitive- og adfærdsmæssige ressourcer, så de kan opnå dem.

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!