Ordblindhed er overvurderet

(04/11-2001) Ifølge de officielle tal lider mellem ca. 7,5% – 10% af alle børn af ordblindhed. WHO's officielle definition af ordblindhed er: “En uventet lav læsefærdighed hos børn og voksne, som ellers har den begavelse, motivation og skolehistorie, som normalt er nok for at opnå præcis og flydende læsning. Læsevanskeligheden skyldes fundamentale kognitive vanskeligheder, som ofte er arvelige”.

Forældrene er bekymrede…

Det behøver de ikke være, fortæller den franske talepædagog Colette Ouzilou i sin nye bog: Ordblindhed, den ægte falske epidemi. Hun er nu 70 år gammel og har i de sidste 30 år arbejdet med dysleksi (ordblindhed). Hun påstår, at ægte ordblindhed ikke findes i mere end 1% af befolkningen.

Ifølge hende er der lige knap 1% ordblinde, men en meget større mængde dårlige læsere, og når det center, hun er leder for, kan rette op på en ordblind i løbet af et halvt år, så skyldes det, at vedkommende ikke var dysleksisk. Hun har i sine 30 års arbejde set en del dårlige læsere, men kun en 12-15 ægte ordblinde.

Den ægte dysleksiske kan ikke forbinde bogstaver og lyde, fortæller hun, og man har en kedelig tendens til at stemple ethvert barn, der flytter rundt på bogstaverne i et ord, som værende ordblind. Dette problem skyldes ofte en manglende maturitet, dårlig koordinering eller blot en sprogfejl.

Hovedårsagen til den påståede ordblindhed er rent faktisk den undervisningsmetode, man har brugt i skolerne siden 70'erne. Det er den såkaldte “mix-metode”, som blander stavelseslære med at overskue ord. Børnene har det svært ved at finde rundt i logikken, da de lærer at huske ord, hvis bogstaver de egentligt ikke kender. Alt bygger på den visuelle hukommelse uden nogen lyd-støtte. Derfor kan ‘b' og ‘p' nemt blandes sammen.

Ifølge hende burde man begynde at undervise børn i bogstavet, så derefter stavelser og først derfra skal man lære at overskue ordene.

Under alle omstændigheder, i det arbejde, der laves på dette felt, taler man altid om barnets vanskeligheder, når man hellere burde koncentrere sig om de moderne pædagogiske metoder, som har slået fejl.