(11/06-2012) – Et nyt studium peger på, at terapi via telefonen er mere fleksibelt end en terapi udført hos terapeuten, og at resultaterne er lige så gode, og at patienterne er mere trofaste.
Et studium, som blev udgivet i “Journal of the American Medical Association” fortæller, at patienter, som følger en terapi gennem telefonen, har flere chancer for at gå hele vejen til slutningen af behandlingen på 18 uger end de patienter som går i terapi på vanlig vis.
Jeg har haft online-patienter via telefonen og internettet siden 1999, men systemet er ikke meget brugt i Danmark.
I USA, til gengæld, tilbyder 85 % af terapeuterne forskellige tjenester per telefon, bl.a. fordi mange patienter kan have problemer for at komme frem.
Ifølge studiet er telefon-terapi lige så effektivt, som hvis man kommer til terapeutens praksis.
Dog ser det ud til, at efter 6 måneder forekommer det, at virkningen af telefon-terapi er lidt mindre i forhold til klassisk terapi.
Forskerne har blandt andet fulgt 325 patienter, som led af svær depression.
21 % af patienterne afbrød telefonbehandlingen (kognitvi terapi) før slutningen, imens 32,7 % afbrød ansigt-til-ansigt behandlingen før slutningen.
Efter slutbehandling var der ingen forskel i effektiviteten af behandling. Begge grupper havde det lige godt.
Seks måneder efter endt behandling havde alle patienter det bedre, men patienterne, som havde fulgt telefon-terapien, så ud til at score tre points højere i en depressions-test end patienter, som havde fulgt en terapi i en praksis.
Der kan være flere forklaring på denne lille forskel, men der er, for øjeblikket, intet konkret studium.
Det kan være, at de langsigtede resultater er lid bedre for de patienter, der fulgte en terapi i en praksis, fordi blot den fysiske tilstedeværelse af en terapeut forbedrer virkningen af terapien.
Men det kan også være, at disse patienter havde flere vanskeligheder til at starte med og ville have været iblandt dem, som droppede ud af behandlingen før tid.
Eller også kan det også være, at der er tale om patienter, som slet ikke ville have haft mulighed for at komme i klassisk terapi. Så vi er måske her i forbindelse med en patientkreds, man aldrig ville være kommet i kontakt med ad klassiske veje.
Mange mennesker kan ikke komme til en terapeut. Men ikke desto mindre kan de sagtens have brug for terapi under alle omstændigheder. I den slags tilfælde er telefonterapi uhyre effektivt og tilbyder en løsning til dem, som ellers ikke havde nogen.
Den slags terapi er meget godt, hvis patienten ikke er særlig mobil eller foretrækker at blive behandlet af en specil terapeut, som ikke bor i området.
I en ny undersøgelse, som snart bliver udgivet, fortælles der, at et flertal søger efter en terapeut med hvem de kan tale med (evt. i telefon) frem for en behandling med antidepressive midler.
Kort sagt vil de fleste foretrække en kognitiv terapi per telefon frem for en pillebehandling fra lægen henne på hjørnet (Cyril Malka).