Har du penge? Så har du mindre medfølelse

 

money, cash, bills-496229.jpg (26/12-2011) – Har de rige mindre empati end andre? Et studium, som er udkommet i bladet Emotion fra APA, peger på, at det er tilfældet: Jo rigere man er, des mindre medfølelse har man.

I disse tider, hvor man opsætter telte i Tel-Aviv, besætter Wall Street og London, er de 1 % rigeste i rampelyset.

Som om det ikke var nok, holder et studium fra Berkely universitet (Californien) på, at jo rigere man er, des mindre medfølelse har man.

Vent lige lidt, før du godter dig, for dette rammer åbenbart også de mellemhøjeste indkomster.

Psykologen, Jenifer Stellar, har lige udgivet sin rapport i APAs blad, Emotion, og den hedder: Klasse og medfølelse: “De socio-økonomiske faktorer, som kan forudsige ens respons til lidelse” (Class and compassion: Socioeconomic factors predict responses to suffering – kan downloades i PDF-format herfra).

Jenifer Stellar har håndplukket en gruppe på 300 studerende. Hun har valgt dem i forhold til deres social-klasse (rent faktisk, fra deres forældres social-klasse, fordi studerende har ingen penge uanset hvad, det er derfor de bruger så meget tid på at skrive hjem om, at forældrene skal sende dem penge).

148 af disse studerende har udfyldt et spørgeskema, som klarlagde hyppigheden af visse følelser: glæde, kærlighed, medfølelse og frygt.

De skulle også svare på spørgsmål i stil med: “Jeg lægger ofte mærke til folk, som har brug for hjælp” – enig/uenig.

Naturligvis er testen mere kompliceret end lige det. Psykologerne ved udmærket godt, at meget få mennesker vil svare ærligt på spørgsmål, som risikerer at få dem til at forekomme som egoistiske skiderikker. Derfor er spørgskemaet således indrettet, at der er taget højde for den slags.

Efter at have analyseret resultaterne kunne Stellar og hendes hold ikke se nogen egentlig forskel mellem svarene undtagen på ét punkt: Medfølelsen. De studerende som kom fra en mindre rig familie havde mere medfølelse end de andre.

Et andet studium blev udført over 64 studerende, som så på to videoer. Den ene var en neutral video (teknisk brugsvejledning), og den anden var en video om en situation i en ægte familie, hvoraf det ene barn var sygt af kræft, og om hvordan familien klarede dagligdagen.

Stellar målte de studerendes hjertebanken, og de skulle også, efter filmen, udfylde et spørgeskema.

Også her viste resultaterne, at de studerende, som kom fra rigere hjem, viste mindre medfølelse end de andre.

Et tredje forsøg, som byggede på et interview, viste også de samme resultater.

Bemærk, at det, ikke at have så meget medfølelse, ikke betyder, at man slet ikke har nogen eller ikke er i stand til at få nogen. Det kan blot komme fra, at man ikke er særlig opmærksom på de andre. Men alt kan læres! (Cyril Malka).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top