Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Sov og lær

Dato: 01/26/2012
Skrevet af: Cyril Malka
animal, fox, cute-967657.jpg

I denne post

(26/01-2012) – Hvis du troede, at du hvilede dig imens du sov, må du tro om igen!

Ifølge ny forskning fortsætter vi med indlæringsprocesserne, imens vi drømmer. Drømmene forekommer endda til at være en nødvendig del af læreprocessen, hvis man vil lære bedre.

Forskerne mener, at når vi sover, gentager hjernen nogle af gårdagens aktiviteter. Det er det, de kalder for den Neurologisk Virtuelle Virkelighed.

I Paris, på hospitalet Pitié-Salpêtrière, har forskerne undervist nogle dansebevægelser til patienter, der led af søvngængeri. Patienterne skulle, før de faldt i søvn om aftenen, gentage disse bevægelser i sengen. Patienterne blev filmet.

Det viste sig, at nogle af patienterne gentog lige nøjagtigt disse bevægelser, imens de sov. Dette kunne betyde, at drømmen er en vigtig del i indlæringen.

Vi er naturligvis ikke allesammen lige så aktive, imens vi sover, men ikke desto mindre er vores hjerner godt beskæftigede.

Ifølge forskerne udtrækker vores hjerne de vigtige informationer fra dagen før, og disse bliver integrerede i vores database. Det er derfor, at drømme ofte er en blanding af gårdagens oplevelser og fortidige oplevelser, en blanding af det vi har lært, hørt, set eller oplevet i løbet af dagen og nogle allerede eksisterende dataer.

Et studium, som blev udgivet i bladet Current Biology in 2010, viste, at studerende, som drømte om en labyrint, de havde fået set på dagen før, ti-doblede muligheden for at finde løsningen til gåden dagen efter (i forhold til de studerende, som ikke drømte om det).

Så ja, du kan, teoretisk set, sove dig til lærdom. Du kan højst sandsynligt lære bedre ved at studere om aftenen, før du går i seng, eller ved at tage dig en lur efter, at du har lært noget nyt. (Cyril Malka).

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!