(08/02-2012) – Ifølge et nyere studium kan små børn, som har været bedøvet, udvikle ADHD (Attention Deficit/Hyperactivity Disorder) senere.
Det skriver forskerne i den nyeste udgave af Mayo Clinic Proceedings (kan downloades herfra).
Forskere i Clinic Mayo, i Rochester (Minnesota), og forskere fra børnehospitalet i Boston har analyseret journaler på over 3.500 børn.
De har konstateret, at børn, som var yngre end to år, og som blev bedøvet, havde større risiko for at udvikle ADHD end andre.
Bemærk, at resultatet af undersøgelsen ikke er hugget i sten endnu. Der er tale om en tendens, og det vil kræve videre studier.
Stadig den dag i dag ved vi yderst lidt om bedøvelsesmidler og deres virkning på hjernen.
Ifølge studier, hvor man bedøvede rotter, kunne det se ud til, at disse efter kontakt med bedøvelsesmidlet udviklede hukommelses- og indlæringsproblemer.
Men laboratorierotter bliver sådan set kun konfronterede med selve bedøvelsesmidlet. Når vi taler om børn, kan der være mange andre faktorer med i spillet, og man kan endnu ikke klargøre tydeligt, om udviklingen af ADHD kommer fra bedøvelsesmidlet, de procedurer, der bliver brugt på hospitatlet, af en defekt som er til stede i forvejen eller fra noget helt fjerde.
Det er ikke almindeligt at skulle operere et barn, før det er fyldt to år, så der kan sagtens være en eksisterende tilstand som fører til ADHD og til operationen.
Tidligere forskning har peget på, at kirurgi på børn kunne føre til hjerneskade. Der blev for eksempel også peget på autisme.
Når man taler om kirurgi, kan mange mennesker kan have en tendens til at glemme risikoen ved bedøvelsen.
Så selv om vi her kun taler om en mulig risiko for ADHD i forbindelse med bedøvelse, er det vigtigt, at de professionnelle, som bruger disse stoffer hver dag, og forældrene forstår, at der er en ekstra risiko ved en operation.
Og dermed vitterligt overveje hvorvidt det, der vindes ved operationen, kan opveje de mulige risici (Cyril Malka).