Min seneste YouTube-video
(28/07-2015) – Forskere på Cornell universitet har opdaget, at mange personer, som ser sig selv som ‘eksperter', ofte bygger deres viden på forkerte fakta og fantasi. Det er et psykologisk fænomen, som man kalder “overclaiming”, altså en overdreven forståelse af sin viden.
Resultaterne af studiet kan læses i foreningen for psykologisk videnskabs tidsskrift: Psychological Science.
De forsøg, der blev lavet af gruppen, peger på, at når man er ekspert i et fag, uanset hvilket, tror man ofte, at man ved mere, end man rent faktisk gør.
I et af forsøgene har forskerne testet om de, der anså sig selv for at være eksperter i finansverdenen, ville mene de kendte nogle opfundne udtryk.
Man bad deltagerne om bedømme deres kendskabsniveau i 15 forskellige koncepter. De fleste koncepter var reelle nok (inflation, friværdi, osv.). Men forskerne har også blandet tre ord, som ikke eksisterede, ind blandt de øvrige: forudvurderede obligationer, fast-rente fradrag og annualiseret kredit).
Som man kunne forvente, påstod de deltagere, som havde vurderet sig selv som eksperter på emnet, også at de vidste alt om de opfundne koncepter.
Forskerne har konstateret samme tendens i andre områder som biologi, litteratur, filosofi og geografi.
I et andet forsøg har forskerne forud for testen advaret de 49 deltagere om, at nogle af de koncepter, der vil blive givet dem, var opfundne. Underligt nok har det ikke forhindret deltagerne, som så sig selv som eksperter, i at påstå at de vidste, hvad der var at vide om koncepter som ‘meta-toksin' og ‘bio-seksuel'.
For at finde ud af om individets opfattelse af egen ekspertise var årsagen til den overdrevne forståelse af sit egen viden, har forskerne forsøgt at fremprovokere denne opfattelse ved hjælp af en geografi-test.
Deltagerne blev delt i tre grupper: En gruppe skulle svare yderst nemme skriftlige spørgsmål om de mest kendte amerikanske byer. En anden gruppe skulle svare yderst svære skriftlige spørgsmål om stort set ukendte amerikanske byer. Og en tredje gruppe fik ingen spørgsmål.
De, som havde svaret de nemme spørgsmål, opfattede sig selv som yderst gode, eller eksperter i geografi, hvilket ikke var tilfældet for deltagerne i de to andre grupper.
Og de, som havde svaret på de nemme spørgsmål, ‘eksperterne', har meget nemmere end de andre påstået at genkende fantasi-bynavne som “Cachemere i Oregon”, for eksempel.
Ironisk nok, og som det også bliver påvist af testene: At tro, at man er ekspert, eller at tro at man ved alt, eller meget, om et emne, forhindrer individet i at lære nyt om pågældende emne.
Det, at de ser sig om som eksperter, bevirker, at ‘eksperterne' ikke får lyst eller behov for at lære mere om det emne, de betragter sig som eksperter i. Dette kan føre til katastrofale følger: Når man ikke indrømmer sin uvidenhed i et fag som finanser eller lægevidenskab, kan det føre til meget forkerte beslutninger.
Forskerne bliver ved med at undersøge det fænomen, da det betragtes som yderst vigtigt. Det, de ser som den største trussel er ikke så meget uvidenhed, men mere at tro, at man ved. (Cyril Malka)
