Min seneste YouTube-video
(12/08-2014) – Jeg begyndte at arbejde som terapeut omkring 1989, men jeg åbnede officielt i 1992. Der er løbet en del vand i åen siden mit første møde med en patient, og med en rytme på 120 til 150 patienter om året har jeg naturligvis genset de samme ting nogle gange. Det siger sig selv.
En af de ting, som jeg ser jævnligt, er brud i et forhold. Det er en beslutning, som kan være meget svær at tage. Når jeg har haft par i terapi, har jeg kunnet redde situationen ni gange ud af ti, men det er altså sket, at det ikke har været til at redde. I så fald har vi arbejdet sammen, så at bruddet kunne ske så nænsomt og godt som muligt.
I andre tilfælde har jeg kun haft en af parterne i terapi.
Den terapiform, jeg benytter mig af, koncentrerer sig om patienten selv. Altså hverken om faderen, moderen, barndommen, fortiden eller partneren. Det er den, jeg har i terapi, der skal ændre på sig selv, og ikke vedkommendes familie eller partner. Det er altså den, jeg har i terapi, der skal arbejde på sagen og ikke vedkommendes omgivelser.
I langt de fleste tilfælde, når man ændrer på sig selv, så ændrer forholdet til partneren sig. Som oftest til det bedre.
Men der er tilfælde, hvor den eneste ting, og den bedste ting, man kan gøre er at bryde forholdet. Dette bliver ikke gjort førend man har udtømt de andre muligheder, naturligvis.
Og endda når bruddet er det eneste og det bedste at gøre, sker det jævnligt, at patienten blokerer. Det er lidt som de tilfælde, hvor man er i en stilling, man hader, med kolleger, som man ikke kan tåle, hvor man skal køre til i tættraffik i timevis for at finde en debil arbejdsgiver … Men man bliver i det job alligevel. Man starter om mandagen ved at tænke “bare det var fredag”, men man bliver. Man beklager sig hver dag, men man bliver.
Det er lidt det samme med nogle parforhold: Forholdet er dødt, færdigt, utåleligt, blokerende, af og til voldeligt, men man ved ikke, hvordan man skal takle sagen. Man ved ikke, hvad man skal gøre, og hvordan man skal gøre det. Man ved ikke helt præcist hvorfor og hvorfor ikke.
Her kommer fem tips, som kan lette sagen.
1) Lav en liste
Nogle af mine nuværende eller tidligere patienter, som læser det her, risikerer at smile i øjeblikket. Ak ja! Cyril og hans lister!
Men jo, jo: Lav en liste!
Det er rigtigt; jeg anbefaler ofte at skrive som led i terapien, også for de patienter, jeg har i mit terapilokale (altså, det er ikke kun noget, jeg bruger for de patienter jeg har på afstand). Der sker nemlig noget andet i vores hjerne, når vi skriver i stedet for at tale. Det, at skrive, sætter mange ting på plads. Det er nødvendigvis langsommere at skrive end at tale, og man kan derfor tænke dybere, når man skriver. Det er ikke uden grund, at resultater, som man får med terapi på afstand, ofte overgår dem, man får, med terapi ansigt til ansigt.
Lav derfor to lister: Listen med det positive og listen med det negative. Hvad går godt, hvad går ikke godt. Hvad er spændende, hvad er ødelæggende. Vær ikke bange for også at skrive småting ned og lave lange lister. Brug tid og energi på det.
Når det er gjort, sammenlign resultaterne og se først og fremmest hvilken af de to lister der er den længste.
Hvis du ønsker at forlade din partner og kan se, at den negative liste er meget længere end den positive, er det en vigtig bekræftelse af dit valg, og du har oven i købet nu, sort på hvidt, de grunde som har ført dig til den beslutning.
Nu, hvis du kan se at den positive liste er længere end den negative, koncentrer dig om den og se på, hvad den består af.
Er den bygget af små praktiske ting (noget i retning af “han tager altid skraldet ud”) eller af nogle ting, som bygger på din angst (som “jeg er ikke alene”), så skal du tænke lidt på hvor vigtige eller uvigtige disse ting er, og hvorvidt det er grund nok til at blive i et ulykkeligt forhold.
Endelig, hvis din liste består af flest positive ting (ud over eventuelt din angst og det praktiske, som blot er supplement til det positive), så er der grunde til at tænke over din situation. Hvorfor er du ikke lykkelig? Her kan der være noget, der sætter sig på tværs af din lykke, og du skal arbejde på dig selv. Et brud vil ikke ændre noget som helst ved sagen, tværtimod. Der er gode chancer for, at du falder over samme problem, bare med en anden partner. Og nej, det er ikke fordi “mænd/kvinder er allesammen ens”, men i så fald, fordi du finder en bestemt type partner. Kort sagt, her er det dig, der skal arbejde med dig selv.
Når du nu er sikker på, når du studerer din liste, at det, du har skrevet ikke kan blive forbedret eller ændret, og at du ikke vil acceptere det, stop lige op og tænk endnu en gang. Det er vitterligt meget seriøst at bryde ud af et forhold. Hånden på hjertet: Har du virkeligt prøvet alt for at ændre det (også at ændre noget af din adfærd? At tale med den anden?) Er forskellene mellem jer to virkelig så grundlæggende, at I ikke kan sammen? Har I forsøgt med parterapi? Hvis ikke, giv det lige et skud, før du overhovedet går til de andre punkter.
Hvis du stadig synes, at bruddet er det eneste tilbage efter alt det her, kan du gå videre til punkt 2.
2) Spørg de andre, hvad de har bemærket i dit forhold
Dette kan være en åbenbaring for mange mennesker.
Du troede måske, at du kunne lade som om, og at dine omgivelser kun så et harmonisk forhold, når de rent faktisk udmærket godt så de spændinger, der var mellem jer, men de, måske af høflighedsgrunde, har foretrukket ikke at sige noget.
Du kan så spørge dine nære venner, hvad de helt ærlig mener, du skal gøre. Om de synes, du skal bryde eller ej. Nogle gange foretrækker endda gode venner ikke at sige noget om det, fordi de tænker, at informationen nok ikke er velkommen.
Dette fører os til punkt 3.
3) Lav et støttehold
Hav en liste af personer, du kan ringe til og med hvem du kan tale efter et brud.
Selv om du er i et ulykkeligt forhold, er der altid nogle følelsesmæssig efterveer, og nogle af dem kan komme bag på dig. Det er svært at være alene lige pludseligt og svært kun at skulle regne med sig selv. Hvis du har et støttehold, forekommer det mindre skræmmende.
Sikr dig, at du har en plan for ugerne efter bruddet. Det er vigtigt med en fremtidsplan og at have tænkt på et liv uden din partner.
Hvis du stadig føler dig lammet og ikke kan handle, også efter at have et støttehold, skal du få fat i en professionnel.
4) Forbered dig
Jeps! Mere skrivning!
Øv dig i at skrive en dialog for bruddet. Hvad vil du sige? Hvad vil du ikke sige? Hvordan vil du sige det?
Forbered også en plan for den måde, du vil styre din fremtid, både økonomisk set og emotionelt set. Hvis I lever sammen, tænk på hvem der skal rejse, og hvem der skal blive samt hvad dette indebærer.
Nogle gange bliver folk sammen, fordi de forestiller sig, at den del af bruddet vil være for udmattende. Måske lever du med nogen, som vil give dig kamp til det sidste, og mod hvem du skal slås med næb og kløer under bodelingen. Måske frygter du også en slags hævn.
Nu skal du tænke på, at selv om en konflikt med din eks er ubehagelig eller endda ret slem, vil den ikke vare for evigt. Snart eller siden vil den slutte. På et tidspunkt bliver boet delt, aftaler bliver underskrevet eller afgjort. Og når det er gjort, kan du være rigtig glad for at det er overstået og ikke at være blevet et helt liv sammen med nogen, som slås som en løve for den mindste lille bitte ting. Du vil måske endda komme til at spørge dig selv, hvorfor du ikke har gjort det før.
5) Hold fast
Du vil måske blive bange. Du vil sandsynligvis komme i tvivl. Måske vil du have lyst til at bakke ud af din beslutning. En slags status quo kan være tiltrækkende. Den tilstand er sikker. Du kender den godt. Du kan ikke lide situationen, men du er vant til den. Bruddet er et spring ud i det ukendte.
Vil du være mere trist end du forventer? Vil du være alene længe? Vil du nogensinde finde en anden? Hvis ja, hvor hurtigt? Vil det blive besværligt?
Man kan ikke kende svaret på disse spørgsmål og på andre af slagsen.
Husk det du ved. Gentag det til dig selv: Du er ulykkelig i dit forhold, og det vil ikke blive bedre. Husk dig selv på, at et ulykkeligt forhold ikke er godt for dig. Det er heller ikke godt for den anden, i øvrigt, og ej heller godt for de eventuelle børn.
Lykken er af og til på den anden side af døren. Man skal bare turde træde udenfor på trods af tvivlen og frygten. (Cyril Malka)
© 2014 – Malka
