Misbrug uden rusmiddel

Jogging i lange banner, spil, arbejde … Kan man blive afhængig af sin adfærd? Psykiatere og neurobiologer bekræfter det: Misbrug er en sindstilstand. Er du ‘addict'?

(10/06-2014) – Kan man bliver afhængig af internettet?

I Rom, i 2000, blev en mand indlagt på hospitalet efter at have surfet uafbrudt i 3 dage og 3 nætter.

I Danmark indrømmede en mand, at han i gennemsnit sendte over 200 SMS om dagen og betalte småt 15.000 kr. i telefonregning hvert kvartal.

Da han fandt ud af, at han havde et afhængighedsproblem, gik han til en klinik for at blive afvænnet.

Schweiz var det første land, som har lavet en terapigruppe for “internetmisbrugere”.

Dér regner man med, at 3 % af brugerne er misbrugere (hvilket, i Schweiz, repræsenterer 50.000 personer).

Cyberafhængighed, kærlighedsafhængighed, arbejdsnarkomani, afhængighed af mobiltelefon eller jogging … Er mennesket et afhængigt dyr?

Vi må nok erkende, at tobak og narko ikke er de eneste ting, der kan skabe afhængighed.

Men er man afhængig på samme måde af morgenjoggingen som af nikotinen?

Addictologi (videnskab om afhængighed) er på vej til at blive en af de vigtigste grene inden for medicin- og psykologistudiet.

Den samler de gamle misbrugsformer, altså alkoholisme, tobak, osv., men også misbrug uden narko, hvoraf det mest kendte nok er ludomani (også kaldt ludopati).

Er det et modefænomen og et nyt syndrom, videnskabsmænd har fundet på, eller er det virkelighed?

Medierne og offentligheden har taget dette begreb til sig og bruger det i flæng.

Lige som med narko er afhængigheden (eller det at være “addict” som det oftere og oftere kan høres) en blanding af frygt for vanviddet og fascineringen af diverse fornøjelser.

Man bruger de samme udtryk og de samme billeder, når man taler om afhængighed: Jeg er afhængig, jeg kan ikke klare mig uden, jeg kontrollerer det ikke … er udtryk som vi vil genfinde i advarsler eller i reklamer: Du vil ikke kunne klare dig uden!

Addict er navnet på en parfume af Christian Dior, på samme måde som Opium er navnet på en parfume (dog af Yves Saint Laurent).

Det er tydeligt, at det er på høje tid, at vi finder ud af, hvad man mener med at være “addict” (afhængig, misbruger), og hvad de forskellige årsager til det kan være, de end så være genetiske, biologiske, psykologiske, psykoanalytiske eller eksistensielle. Og i øvrigt, hvilke midler er man i dag i besiddelse af for at kunne behandle disse afhængigheder.

Universel afhængighed

Hvad betyder “addict” egentligt? Hvad er definition på dette ord, som bruges så flittigt?

Den franske psykiater og psykoanalytiker, Jean Bergeret, mener, at det kommer fra det latinske addictus, som betegner “at blive tvunget af det kødelige”.

Set psykoanalytisk mener han, at den fysiske afhængighed er et ubevidste forsøg på at betale en gæld. Man skal så finde ud af hvilke følelsesmæssige mangler personen forsøger at betale via sin krop. Kort sagt: Hvorfor drikker Jeppe?

Den amerikanske psykoanalytiker, Otto Fenichel, beskriver for første gang adfærdsmæssig afhængighed i 1945. Han kalder det “Addiction without drugs”, afhængighed uden narko/medicin (på engelsk betyder ordet drug både narkotika og almindelige medicin.

Han betragte denne afhængighed som egosyntoniske lidelser. Det vil sige adfærdvanskeligheder, som er i harmoni med det Bevidste Jeg.

De er forskellige fra tvangsadfærd, som er tanker, som besætter en og som vender tilbage igen og igen og presser personen til at udføre en handling koste hvad det koste vil uden at kunne dømme det gode eller det forkerte, der kommer ud af det (fx tvangshandlingen at vaske hænder).

Så har udtrykket udviklet sig videre og bliver brugt i dag som en direkte oversættelse af det engelske addiction (afhængighed), som bruges til drug addiction, tobacco addiction, addiction to gambling (spilafhængighed), osv.

I dag er udtrykket en slags paraplyudtryk, som dækker over at være narkoman, alkoholiker, ryger, ludoman eller endda spiseforstyrrelser, seksuelafhængighed eller at være “afhængighed af kærlighed”.

Hvorfor samler man alle disse, trods alt, meget forskellige begreber?

Ganske enkelt fordi alle disse lidelser ligner hinanden, da de alle er defineret af gentagelsen af en adfærd, som personen mener er forudsigelig og ellers til at styre, og som faktisk er i modsætning til en del af dagligdagen og af vores liv, som er ret ufordudsigeligt.

Derudover er alkoholisme, tobaksafhængighed, narko eller endda spiseforstyrrelser ofte forbundet med ludomaner, hvilket påviser at disse har en tendens til at blive afhængige i en bred forstand.

Endvidere kan en narkoman blive alkoholiker, derefter ludoman og sluttelig afhængig af shopping.

Der findes “stier” fra den ene afhængighedsform til den anden.

Man kan også se ligheden i de behandlinger, der tilbydes for at komme af med sit misbrug.

Der findes disse hjælpegrupper, som bygger på “behandlingen i 12 trin”, og som tilbydes deriblandt af AA.

Det er de samme principper for behandling, moralsk konvertering og bekendelse, som tilbydes til alkoholiker, narkomaner og spillere.

Vi skal også huske at notere en uundgåelig dimension i samtlige afhængigheder: Det er adfærd, som altid har været kontrolleret af moral og religion, før man begyndte at tænke på det med medicinske eller psykologiske briller: mad, sex, alkohol og narko er adfærd som er reguleret af religiøse begrænsninger eller forbud samtidigt som af moralske begreber.

Vi kan også føje spil til listen, da vi ved, at det første kendte spil, “knoglespillet”, som spilledes i det gamle Sumer og Babylon, også var forbundet til spådomme: Man brugte dem også for at udspørge guderne om fremtiden (knoglespillet udviklede sig senere til terninger).

Kan man så sammenligne afhængighed med narko eller rusmiddel med afhægighed uden rusmidler?

I Danmark er de mest drabelige midler, hvis vi tager antallet af tilfælde i betragtning, skrumpelever, kræft, hjertekarsygdomme samt ulykker og død som skyldes rus, tobak og alkohol (med efterhånden også en del sager forbundet med hash, som viser sig at være meget mere farligt end hidtil antaget).

De slår mere ihjel end de ulovlige narkotika tilsammen.

Men i kliniske definitioner giver man en større og større plads til begrebet addiction (afhængighed) i betydningen af fangeskab eller slaveri.

Og i denne forståelse af den såkaldte “kliniske addictologi” er afhængighed uden midler af nogen art lige så vigtig som den, som indbefatter et misbrug af forskellige stoffer.

Sygdommens grænser

Idet dette koncept bliver brugt i dagligdagen, frygter nogle behandlere, at man glemmer misbrugerne i alt det her, og at narkomisbrug, alkoholmisbrug, m.fl. bliver til en “generende vane” i stedet for at blive behandlet.

Der vil så ikke længere være forskel mellem narkomani og vanen af at spise chokolade eller følge en dum serie i fjernsynet.

Omvendt frygter andre, at harmløse vaner bliver stemplede som sygdomme, og at lægevidenskab, ad den vej, ender med at behandle almen menneskelig adfærd.

Denne grænse, som er svær at finde, er sandsynligvis en af grundene til, at “misbrug” ikke kan registreres som sygdom eller psykisk afvigelse.

For hvor går grænsen imellem det normale og det syge i tilfældet af brug og misbrug? Er det blot et spørgsmål om grader?

Eller er der en forskel i selve naturen, væsenet, af forbruget? Altså: Hvad repræsenterer det for personen?

Dette spørgsmål er ofte ignoreret, og man ser ikke forskellen imellem en, der drikker for meget, eller en, der spiller meget, og alkoholmisbrugeren eller ludomanen.

Ved at se på det på denne måde betyder det, at addictene er blot det yderlige punkt i en bestemt adfræd.

Og derudover er det at skabe sygdom ud fra en kriterium. For eksempel er en misbruger en, der drikker mere end to genstande om dagen, eller som spiller for mere end 10 % af sin indkomst.

I virkeligheden må det eneste kriterium, som kan få lægen eller terapeuten til at diagnotisere misbruget, være patientens efterspørgsel.

For at der kan være tale om sygdom, skal patienten fortælle om en lidelse, og der skal være bestemte objektive kriterier til stede.

Altså blot antallet af genstande om dagen/ugen er ikke nok.

Altså når man begynder at få en følelse af at være fremmed for sig selv, føler man sig dårlig, og så er man også syg.

Kort sagt er der et tidspunkt, hvor man holder op med at være tyk for at blive obese.

På dette tidspunkt er der så en ændring i, hvordan man opfatter sig selv og sin plads i samfundet.

Der findes et beskrivelse af anoreksia og af obesitet, også selv om begge vægte kan være helt almindelige i en normal befolkningsgruppe.

Altså er det ikke nok at gå ud fra vægten.

Man skal derfor tage alle disse elementer med i betragtning, og derfor skal man være meget påpasselig, når man skal til at diagnotisere alle slags afhængighed, om der så er tale om arbejde eller cybersex.

Tre sider

Altså skulle det, at være addict, være både en væremåde, et kemisk produkt og en hjernemekanisme?

Hvordan kan man samle disse tre ting?

De biomedicinske synspunkter lægger vægt på afhængighedens hjernemekanismer og de neurokemiske mekanismer (naturlig produktion af endorfin, dopamin, serotonin …), de psykosociale tilnærmelser ser mere på de sociologiske mekanismer og det psykologiske i at indtage psykoaktive stoffer, eller den måde, man involverer sig i et afhængighed uden stoffer.

Derfor findes der et tredimensionalt skema, som samler disse tre synspunkter, som du kan se her på siden.

Ifølge den franske psykiater Claude Olievenstein er misbruget “mødet mellem et produkt, en personlighed og et sociokulturelt øjeblik.”

Denne formel er meget udførlig, men giver os ikke meget forklaring.

Dog giver den os en måde at gå i gang med et meget kompleks fænomen.

Det kan vi bruge til at se en afhængighed under forskellige vinkler.

Vi ser på ludomanien.

Vild med spil

Ludomanien, den stærke tiltrækning af casinoer, enarmede tyveknægte, rouletter m.m. er sandsynligvis den mest udbredte afhængighed uden stoffer.

Den er anerkendt som sådan i international videnskabelig litteratur.

Kriterier er meget nær ved dem, som er givet af Aviel Goodman.

Ludomani er årsagen til forgældelse, depression, forbrydelse og rammer fra 1 % til 3 % af den amerikanske befolkning og er godt på vej til disse tal herhjemme, hvor diverse foreninger anslår, at ca. 100.000 personer lider af problemet.

Man har i årevis anerkendt, at spillelidenskab og indtagelse af narko var i samme familie. Men hvad er det, der bliver brugt som narko af ludomanen?

Set fra et biologisk synspunkt er det, at spille, en måde for personen at opleve tilbagevendende stress-situationer: Det tidspunkt, hvor kuglen skal stoppe ved et tal, det øjeblik, hvor hestene skal over mållinjen … Alle disse elementer er stærkt følelsesprægede øjeblikke.

Individet bliver så her afhængig af sin egen adrenalin, og spil kan sammenlignes med ophidsende narko som kokain eller amfetaminer.

Dette synspunkt bekræftes af kliniske undersøgelser og interviews: Mange spillere sammenligner spil med narko, især kokain.

Nogle casinoer har sågar udstyr til at behandle hjertestop, hvilket er noget der sker i ny og næ når spillerne er ofre for for stærk en følelse.

Set fra det biologiske synspunkt leder personen efter stærke følelser. Disse personer har behov for fornyelse, situationer uden for de daglige. De er typer, der bliver hurtigt trætte af gentagne situationer og af rutine, hvorfor de har en adfærd til altid at opdage noget nyt og anderledes.

Når man forsøger at forklare afhængigheden ud fra et biologisk synspunkt, hviler man på to mekanismer: tolerancen og sensibiliseringen.

Vi vil nøjes her med at tale om den førstenævnte af de to.

Tolerancen udviser sig, når man gentager en adfærd (spil fx) eller indtagelse af et stof (heroin, beroligende midler, sovepiller, m.fl.).

Dette fører til en udtørring af fornøjelsen eller af de afslappende virkninger og dermed lader man doserne stige for at nå en lignende virkning.

Efter noget tid føler personen slet ikke de oprindelige følelser (behaget af narkoen eller spændingen af spillet), men fortsætter med adfærden blot for at føle sig “normal”.

For rent faktisk, hvis personen holder op med adfærden, fører det til meget ubehagelige følelser: Abstinenssymptomer.

Ludomaner kender alle den stigning i væddemålene.

Første gang vædder de nogle kroner og føler, at det er behageligt og ophidsende.

Så fører den sum ikke til noget ophidsende længere, og de skal satse mere.

Det er gennem dette psykologisk skema, at man kan forstå det svageste punkt af de personer, som har en stærk tendens til at finde noget nyt: De bliver hurtigt trætte.

Idet dosen stiger, kan spilleren holde samme ophidselsesniveau, men flytter sit basisniveau opad (han satser mere og mere).

Det er det, man kalder for modsætningsprocessers-teori.

Ophavsmanden til denne teori er Robert Solomon, som postulerer, at tolerancen bygger på to mekanismer: Narkoens virkning fortsætter med at være lige så stærk som første dag på det ubevidste plan, men organismen reagerer mod denne jævne pårvirkning med en modsatrettet påvirkning: Den skaber lidelse for at afbalancere fornøjelsen.

Individet føler resultatet af begge processer, som er en langsom svækkelse af følelserne.

I det tilfælde, hvor man afbryder, kører systemet på frihjul lidt endnu og der bliver produceret noget lidelse noget tid efter. En lidelse som ikke længere bliver kompenseret af narkoindtagelse: Det er så abstinens.

Tolerance og modsatrettede påvirkninger

Lad os se på denne mekanismes konsekvenser hos ludomanen.

Idet han går i et casino for første gang, føler han middelstor fornøjelse.

Nogle gange har han det godt og spiller lige lidt “bare for at prøve”.

Men meget hurtigt indhenter hans behageligheds-niveau basis-niveauet, på trods af de 50 kr. der er blevet spillet.

Partisaner til teorien om den modsatrettede påvirkning siger, at en mekanisme er kørt i stilling, som hurtigt modvirker fornøjelsen af at have satset 50 kr.

Derefter forsøger spilleren at forstærke sin fornøjelse ved at sætte dosen op. Han satser så 150 kr. og får samme fornøjelse som den, 50 kr. havde givet ham.

Dog bliver han endnu indhentet af grund-niveauet: Nu er det blot tilfredsstillende at satse 150 kr.

Hvis han kun satsede 50 kr., ville han være frustreret, og hvis han ikke satsede noget, ville han føle sig desperat.

Den modsatrettede process, som blev til for at få tilfredsstillelses-niveauet tilbage til sin normale værdi, er nu den eneste som er i gang.

Et sådan skema er ikke kun om spil, men også om organismens tilvænning til narko som heroin eller medicin.

Den hænder allevegne, hvor der er ubehag.

I bestemte parforhold taler man af og til om at være afhængig af en person.

Skemaet om tolerancen og modsatrettede påvirkninger kan også bruges til at forklare udviklingen af parforholdene: De første lidenskabelige følelser fra begyndelsen bliver formindskede, men parterne kan ikke forestille sig at leve fra hindanden pga. frygten for den lidelse, dette vil medføre …

Afhængighed og psykoanalyse

Psykoanalyse bliver jævnligt brugt for at behandle afhængighed uden stoffer.

 

Psykoanalysen ser ikke på produktet som en ophidselse, adrenalin eller dopaminskud, men som et skema over forholdet mellem individet og hans familie.

Idet han studerede spillelidenskaben hos Dostoievski, fandt Freud frem til to faser i hvilke personen regresserer til den barnlige tilstand af “følelse af almagt”.

I den ødipale forståelse svarer dette til fantasien om at slå faderen ihjel og at besidde moderen.

I den anden fase straffer personen sig igen ved at tabe. Det er straffen for at have trodset forbudet.

Altså for nogle psykoanalytikere er afhængighed blot et symptom og ikke en sygdom i sig selv. Det er en flytning af en ubevidst konflikt.

Hvad betyder det?

Freud giver mange eksempler på flytningen af en konflikt, hvilket er det, der fører til skabelsen af et symptom.

I psykoanalysen er det sådan, at når en impuls bliver stoppet af en fortrænging, kan en af de kompromiser, som psyken finder på (udvejen), være et symptom (eller en drøm eller en fejlhandling, men det er der ikke tale om nu).

Lad os nu forestille os en ung mand, som har en lam arm, hvilket ikke kan forklares af biologiske veje.

Sådan en “neurotisk” eller “hysterisk” lammelse er kroppens oversættelse (symptom) af en psykisk konflikt.

I dette tilfælde kunne konflikten være sprunget ud af, at den unge mand har praktiseret onani, og at dette blev stoppet af et moralsk forbud (uanset om forbudet var ægte og udtrykt eller blot i den unge drenges hoved).

Den dag, hvor drengen bliver bevidstgjort over, at han har denne impuls, som er underkastet en fortrænging, kan han igen bevæge armen.

Meget ofte ser man hos ludomaner nogle familieknuder.

Patienter har konflikter med deres far. De føler, at de ikke kan stole på ham af en eller andet årsag, og de moralske ståsteder braser sammen.

Så vender den unge mand sig mod rouletten og spillemaskinerne og venter på et svar, som er et “tegn fra skæbnen”.

Afhængigheden er et møde mellem en personlighed og en produkt i en bestemt sammenhæng.

Der skal tages hensyn dels til de forskellige temperamenter, dels til opvæksten og det sociale miljø.

Det sociale miljø

I det skema med tre variabler, som er omtalt højere oppe, er der også det sociale miljø, som har noget at skulle have sagt.

Ifølge en del sociologer er afhængighed, uanset hvilken form det er i, set ned på af samfundet.

Den bliver brugt til at udstøde folk, til at stemple dem som svage og mindreværdige.

Derudover udvikler den tendens sig med tiden.

For tredive år siden var rygerne ikke stemplet, som de er i dag.

I diverse afrikanske eller sydamerikanske stammer er brug af forskellig narko blot en måde at leve på. Det vil ikke falde nogen ind at sige, at disse brugere er afhængige.

Hvilken plads har de “nye afhængigheder” inden for dette skema?

Rent faktisk er der ikke tale om nye afhængigheder, men ny afhængigheders objekter.

I tilfældene med cyberaddiction er der to slags afhængigheder.

Den første slags er First Player Shooter, som indbefatter spil som Doom, Resident Evil, Tomb Raider, osv.: Spilleren bevæger sig i en farlig verden, hvor han skyder alle de fjender, han møder på sin vej.

Disse spil fører til adrenalinskud og “belønninger” ved at dopaminergi systemet giver intens fornøjelse og ophidselse.

I denne model er “stoffet” (narkoen, sådan set) en følelse.

Til gengæld er adventurespil såsom Everquest, Dark Age of Camelot, World of Warcraft mere fremkaldere af opium-agtige følelser.

Spilleren søger efter en slags velvære, mere end et adrenalinskud.

Det er faktisk også tilfældet hos folk, der er afhængige af sport: Enkefaliner bliver frigjort og disse stoffer, bygget op af vores organisme, er af samme familie som morfin.

Man fandt dem ved at gå ad en logisk vej: Hvis opium-stoffer, som morfin, virker på organismen, er det fordi de har receptorer (modtagere). Hvis der findes sådanne receptorer i organsimen, er det fordi endogenstoffer bliver bundet af dem.

Og det er sådan, man fandt enkefaliner, som starter en slags velvære, eufori og bedøvelse (de bekæmper smerte).

Når man ser på de unge videospilafhængige, finder man lynhurtigt ud af, at dér fínder man ikke folk, der tør tage chancer eller en risiko. Nærmest nogle som prøver at finde ly for at gemme sig væk fra de risici der er, ved at leve det “ægte liv”.

Arbejdsnarkomaner kan også blive forstået på samm emåde: Den har en del “sygdom”, som søger narkosen, og en del “symptom”, som psykoanalysen ville forklare med en fortrængning.

Andre afhængigheder uden stoffer er gamle og velkendte. Det er de følelsesmæssige afhængigheder.

Der er tale om de ulykkelige par, som bliver sammen på trods af alt.

Det skyldes til dels den umulighed af at skille sig af med en, man ikke har nogen special følelse for (man har udviklet en “tolerance” til disse følelser), men som kunne føre til “abstinens”, hvis man blev skilt fra hinanden.

Skal man så konkludere at afhængighed begrænser vores frihed og vores velvære?

Lad os lige klappe hesten lidt.

En person, som slet ikke kunne være afhængig af noget som helst, ville være ude af stand til at knytte sig til noget eller nogen, uanset hvad eller hvem vi taler om.

At knytte sig til noget eller nogen er tegn på livskraft.

Det, der er det vigtige, er at kunne finde ud af at holde en balance mellem de forskellige former for afhængigheder, som vi ikke kan undgå at blive ofre for.

Er du addict?

For at kunne definere fænomenet af afhængighed, addiction, støtter man sig stadig meget på den definition, der blev givet af den amerikanske psykiater, Aviel Goodman, i 1990:

1. Du kan ikke stå imod impulser, som presser dig til at udføre den adfærd.
2. Lige umiddelbart før adfærdens begyndelse, føler du stigende spænding.
3. Så længe det varer, føler du fornøjelse eller lettelse.
4. Imens du udfører adfærden føler du, at du mister kontrollen.
5. Nogle elementer af syndromet har varet over en måned eller har gentaget sig i en længere periode.
6. Du svarer til mindst fem af de ni følgende kriterier:
   1. Dit sind er ofte beskæftiget med adfærden eller dens forberedelse.
   2. Episodernes varighed og intensitet er større end oprindeligt ønsket.
   3. Du forsøger jævnligt at reducere, kontrollere eller droppe adfærden.
   4. Du bruger meget tid på at forberede, udføre eller komme dig over episoderne.
   5. Du udfører ofte denne adfærd, når du ellers skulle udføre professionnel, skolemæssig, familiemæssig eller social adfærd.
   6. Vigtige professionnel, social eller afslappende adfærd bliver ofret pga. denne adfærd.
   7. Du fortsætter med denne adfærd selv om du ved, den er skyld i en vedvarende eller tilbagevendende social, finansiel, psykologisk eller fysisk problem.
   8. Du trænger til at øge intensiteten eller hyppigheden af adfærden for at få den ønskede effekt.
   9. Hvis du ikke kan udføre adfærden, bliver du urolig eller irritabel.

Bibliografi

D. Richard, J. L. Senon og M. Valleur – Dictionnaire des drogues et des dépendances – Larousse – 2004.

M. Valleur og J. C. Matysiak: Sexe, passion et jeux vidéo – Flammarion – 2003

M. Valleur og J. C. Matysiak: Les addictions – Armand Colin – 2002

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!