Hvad med børnene?

Jeg sad en dag med en fil liste fra et BBS, og kiggede bl.a. på titlerne i et område, der hedder “GIF'er, XXX rated”. Titlerne talte deres tydelige sprog, det var et område med porno, computer formidlet porno. Det i sig selv kan jeg ikke lade mig forarge over, men da jeg opdagede, at alderen på aktørerne var anført i parentes, studsede jeg noget; 11 år, 13? år osv. For at se nærmere på sagen overførte jeg disse billeder til min computer, og blev dybt chokeret over at opdage, at det jeg havde hentet hjem, var børneporno. Eller for at bruge et mere korrekt ord børnemishandling.

Jeg bliver her nød til at forklare de af læserne, der ikke kender til BBS'er, hvad det er, og hvor let tilgængeligt det er.

BBS står for “Bulletin Board System“. Det er en database, hvis telefonnummer er tilgængeligt for alle, og hvortil man kan ringe, hvis man er i besiddelse af en computer med modem. I sådan en database kan man “chatte”, altså snakke med andre brugere via sin skærm om alt muligt. Det kan være både sjovt og interessant.

I sådan en database er der også noget der hedder “Files Area” (Fil Område), og her kan man finde alle mulige og umulige filer, programmer, tekster, hjælpeprogrammer o.s.v. Disse filer er selvfølgelige ordnet i flere “Under Areas“, så det er til at finde rundt i.

Nogle af disse områder er så Gif'erne (Graphics Interchange Format): Billeder af forskellig art som man v.h.a. sin computer kan “hive hjem” til sig selv.

Det er lidt lettere at bestemme sig for, hvilke filer man ønsker overført, hvis man i første omgang overfører en fil fortegnelse. Så kan man se på fil beskrivelsen og bestemme sig i ro og mage. Det kan f.eks. se sådan ud:

VYUNG001.GFB -=- 177450 -=- 06-09-91 [62] -=- (635*329*256) -=- Pige (13?) med … (Resten af teksten er fjernet af mig!)

På den måde kender man navnet på filen, ved hvor stor den er, hvornår den er fra, opløsningen samt hvad den indeholder. Så kan man hjemme, finde ud af hvilke filer man vil have, lave en liste og dernæst ringe til BBS'en og hente dem. Derhjemme kan man så se billederne på PC skærmen, endda printe dem ud, hvis man har lyst til det.

Mit modem er kun på 2400 baud (men den kostede også kun 500 Kr.), og derfor er jeg ca. 5-8 minutter om at “hente” et billede fra en BBS. Men har man et hurtig modem, tager det ikke meget mere end et par sekunder på almindelig telefontakst!

De billeder jeg fik hentet frem den dag, er nu på vej til politiet med en anmeldelse.

Men hvad vil der så ske i sagen?

Rent faktisk så har vi her en situation, hvor en person, ejeren af den pågældende BBS, ejer børneporno, og det er ikke ulovligt.

Man kan standse trafikken med børneporno blade/film… Men hvordan standser man en telefonsamtale? Desuden er man fra politiske side, så frygtelig bange for at “gribe ind i folks ret til det de må, og ikke må have hjemme hos sig selv” og evt. lave en lovændring. Det ville jo “krænke den personlige frihed“! Men lad os prøve at se på sagen fra flere vinkler.

Hver gang vi taler om børneporno, løber vi ind i diskussionen om hvordan man standser pornografi, om pornografien burde være lovlig, osv. Men det er at bevæge sig væk fra emnet. Lad os prøve at nærme os det fra en anden vinkel, for en gang skyld… Lad os droppe talen om hvordan pornografien virker på børn og voksne. Lad os først se på børns psykologisk udvikling.

Vi ved jo efterhånden, at børn har en seksuel udvikling lige så vel som en fysisk udvikling. Børn leger seksuelt med sig selv, ligeså vel som de leger med hinanden (hvis de har mulighed for det). Tissemænder og tissekoner er på dagsordenen fra en meget tidlig alder. Dels er det en yderst interessant del af anatomien, dels er det jo ganske fornøjeligt.

På den anden side har børn, drenge som piger, en stor kærlighed og fuld hengivenhed og tillid til deres forældre. Man har jo aldrig hørt om et barn som hadede sine forældre fra fødslen af… Vel? Selvfølgelig har forældrene her et stort ansvar. Det er op til os (Jeg har selv to drenge på henholdsvis 4 og 2 år) at hjælpe den kærlighed til at udvikle sig sundt og rigtigt.

Denne kærlighed, hengivenhed, har også en seksuel side. Den er der, og kan ikke, og må ikke ignoreres. Den seksuelle side har dels en fysisk dimension (i det at selv små børn tit onanerer, dog kun et til to minutter af gangen og uden at gå hele vejen til udløsning, medmindre barnet er opvokset i en meget utrygt miljø). Og dels, og som naturlig følger deraf, en fantasi side. Barnet er jo nødt til at have et “fantasi objekt” for at kunne onanere. Som regel Far/Mor/Bror/Søster, da disse er jo de nærmeste samt dem som barnet elsker over alt.

Man har i tidernes løb misforstået dette faktum gang på gang! Først har man benægtet det (mange gør det stadig væk!). “? Det kan børn ikke finde på”, “- Det foregår kun i hovedet på perverterede sexgale psykologer eller analytikere!” osv. Fordi man ikke forstod forskellen i mellem den seksualitet vi, som voksne, fuldt udviklede og modne har, og den børn har. Vi kan ikke se sammenhængen, og det er fordi der rent faktisk ingen sammenhæng er! Der er tale om to forskellige verdener og forståelser af seksualitet. Hvis børns seksualitet udvikler sig godt, så ender det jo godt!

Først benægtede vi børns seksualitet, fordi vi lagde vores egne frustrationer i det, og det kunne vi ikke tåle, og nu gør vi det omvendt!

Altså nu tilegner vi børn nogle lyster de ikke har fordi vi identificerer deres seksualitet med vores. Og derfor tager vi ikke problemet alvorligt nok!

Børn medvirker ikke til disse pornografiske billeder fordi de har lyst til det! De bliver enten truede til det, eller tvungne til det, fysisk eller psykisk.

Ligeså vel som enhver læge ved (eller kan forestille sig) hvad en voksen penis kan udrette af skader i en 11 åriges livmor, ved en psykolog eller psykoanalytiker, hvilke skader den samme situation kan medføre for et barns vækst, velvære liv og levned.

Her er hverken tale om pornografi eller seksuelle lyster, men derimod regulær børnemishandling, med seksualitet som “eksistensberettigelse“… Med en lovlig base i det danske samfund: Pornografi.

Det vi skal tale om, er ikke pornografiens berettigelse, da enhver fornuftig udgiver af pornografi vil holde sig langt væk fra alt det der bare lugter af børneporno.

Det vi skal tale om, er ikke børnenes seksuelle lyster; de er kun lyster, drømme og fantasi, og ikke bestemt til at blive til alvor.

Det vi skal tale om er: Hvordan kan vi tillade børnemishandling i vores samfund?

Det gør vi, da det ikke er ulovligt at besidde børneporno! Dette svarer til, at det er ulovlig at stjæle, men hæleri er tilladt! Det siger sig selv, at så længe der er aftagere, så er der et marked. Og i dette tilfælde: BBS, tjaa… Hvor er lovbruddet egentligt?

Manden har jo ret til at have disse billeder. Kan jeg ikke lide det, skal jeg bare holde fingrene væk… Kan jeg lide dem, så kan jeg printe dem ud og sælge dem… De kommer fra udlandet af, de fleste af dem, det er jo ikke andet end en telefon opringning, vupti! Så har jeg en ny ladning…

Det er måske på tide, at politikerne finder ud af, at vi er på vej ind i det 21. århundrede, at computere er en kraftig teknologi, og at den i langt højere grad skal tages i betragtning omkring lovgivningen. I forbindelse med både dette og andre emner.

Ved at tillade besiddelse af børneporno, er en situation som denne svær at takle. Hermed er det lovligt at eje billeder af børnemishandling. Hermed har børneporno endnu en eksistensberigtigelse. Når politikere nu kender til situationen, er de, ved at undlade at handle, medskyldige. Det gør os, som har stemt på politikkerne lige så medskyldige.

Tænk… Et minut på lokaltakst efter kl. 19.00… 37,5 øre divideret med 2… Jo… Det bliver sådan cirka 19 øre. Mine børns liv er så sandelig mere værd end det! (Cyril Malka).

© Cyril Malka – 1994 (udgivet i Information den 16-17 april 1994 samt med en lidt andet slutning i Aktuelt den 14. februar 1994)