Det var nu en svensker, Augsust Strindberg, oghan var fra det 19. århundrede. Dog vil du aldrig komme i forlegenhed, fordi du vil have googlet det, før du stiller spørgsmålet.
“Vi behøver ikke at bruge ressourcer til at finde de informationer, vi behøver”, fortæller bladet Science, som har lige lavet en undersøgelse.
Resultatet af den er, at når folk er sat over for en vanskelig situation, tænker de først på computere, og siden vi nu har hurtigere og nemmere adgang til informationer, husker vi færre. Dog husker vi bedre, hvordan vi kan finde de forskellige oplysninger.
Internettet er blevet en slags ekstern hukommelse, hvor informationerne er kollektivt lagret uden for os. Vi har ikke behov for at lagre oplysningerne selv.
Dette betyder ikke, at Google gør os dummere. Tværtimod. Vi ved at befolkningen bliver mere og mere intelligent, fortæller Betsy Sparrow, en af de tre forskere, som står for artiklen.
Vi tænker ikke mindre, vi tænker blot anderledes.
Vi var vant til at kontakte bestemte personer blandt vores familie eller venner for at få bestemte informationer. I dag har internettet fået denne rolle.
På sin blog om videnskaben fortæller The Guardian, at den menneskelige hjerne er bygget således, at den uddelegerer rollen som “informationskilde” til andre. Dermed kan vi hver især specialisere os og fokusere på ting, som er vigtige for os i vished om, at de andre med sikkerhed ved det, vi ikke har styr på.
Det er takket være den uddelegering af viden, talent og arbejde, at vi har været i stand til at konstruere de forskellige civilisationer.
Hvis vi altid selv skulle vide alt om alt, ville der have været få chancer for, at vi kunne være gået videre end stenalderen.
