Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Oralsex farligere end smøger

Dato: 05/21/2007
Skrevet af: Cyril Malka

I denne post

(21/05-2007) – Ifølge en nylig udsendt amerikansk undersøgelse har man mindre risiko for at få kræft ved at ryge end ved at dyrke oralsex.

Det kan føre til halskræft at praktisere oralsex, advarer lægerne. Ved at dyrke fellatio risikerer du at få humant papillomavirus (HPV), som ligeledes kan medføre livmoderkræft. Ifølge en undersøgelse fra det amerikanske universitet i Baltimore skulle oralsex oftere føre til halskræft end tobak eller alkohol.

Dette studium har påvist, at mænd og kvinder, som havde dyrket oralsex med mere end 6 forskellige partnere, havde 8,6 gange så stor risiko for at få halskræft. Til sammenligning er risikoen for at få halskræft kun 3 gange større for rygere og 2,5 gange for stordrikkere.

Forskerne har sammenlignet 100 mænd og kvinder, som led af halskræft, med 200 personner ved godt helbred, og de har undersøgt hver persons seksuelle fortid. De er så nået til den konklusion, at det, at have dyrket oralsex, ikke altid førte til HPV, men at den, som får denne virus, har 32 gange så stor risiko for at få halskræft. Endnu mere forbavsende er det, at de personer, som er bærere af HPV, ikke forøger risikoen for at udvikle halskræft, hvis de ligeledes har en tendens til at ryge og drikke meget.

Indtil for nyligt fortalte forksere, at rygning og alkoholmisbrug var de vigtigste årsager til halskræft. Men forsker Maura Dillison fra Baltimores John Hopkins Hospital fortæller, at HPV er farligere end disse to faktorer. Hun råder mænd til at have kondom på, også ved oralsex, så de ikke risikerer at smitte deres partner.

Det skal dertil siges, at Gardasil, vaccine mod HPV, kan forhindre, at kræften bryder ud.

Britiske eksperter synes, at selv om den amerikanske undersøgelse er seriøs nok, så er den lavet på for lille et udsnit af befolkning, hvorfor de mener, at der skulle graves mere i det, før man kommer med en endelig konklusion …

Heldigvis! kunne man være fristet til at sige!

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!