Min seneste YouTube-video
(28/04-2015) – Man har i årevis kendt til placebo-effekten. Man ved, at placebo – medicin uden aktiv komponent – har en positiv indvirkning på helbredet af folk, der prøver det, uanset om der er tale om forhøjet blodtryk, astma, smerter, m.m.
Forskerne har konstateret, at man kan forstærke placeboens virkning ved at lade dens pris stige.
En rapport, som blev udgivet for nogle år siden i American Medical Associations fagblad, slår fast, at visse faktorer, som medicinens pris, spiller en nøglerolle i vores reaktioner til behandlingen imod smerter, depression, kræft og endda mod hjerteanfald.
Placebo-effekten har fascineret den videnskabelige verden i årevis, og denne rapport giver endnu en vigtig oplysning. Man ønsker at forstå placebo-effekten, fordi hvis man gjorde, ville man kunne forstå, hvordan kroppen kan helbrede sig selv.
Videnskabsmændene ved mindst en ting: Placebo virker, fordi vi forventer at det virker.
Få nogen til at tro at en pille, som du giver ham, vil fjerne hans hovedpine, og den forsvinder, selv om pågældende pille ikke er andet end sukker.
Kort sagt: De forventninger, vi har til en produkt, skaber en ny virkelighed for os.
Man bruger som regel placebo som kontrol, når man tester virkninger af nye terapier eller ny medicin. Nogle af de frivillige får det ægte produkt, andre får en virkningsløs pille (placebo).
Det er ikke sjældent, at man konstaterer, at placebo-pillerne virker lige så godt som de ægte piller – af og til endda bedre.
For nyligt har Dan Ariely fra Duke Universitetet givet elektriske chok til 80 frivillige, før han gav dem en placebo-smertestillende pille.
Til halvdelen af dem fortalte han, at pillen kostede 2,50 $ stykket, og til den anden halvdel fortalte han, at pillen kostede 10 cents stykket.
60 % af dem, der fik den “billige” placebo, fik det bedre.
85 % af dem, der fik den “dyre” placebo, fik det bedre.
Dette eksperiment siger meget om vores forventninger, og om hvordan disse forventninger udformer virkeligheden. Prisen er så en af de elementer vi tager med i betragtning, når vi udformer disse forventninger.
I dag tvivler man oftere og oftere på visse mediciners virkninger, da man jævnligt har set placebo forbedre disse tilstande som forhøjet blodtryk, kroniske smerter, angst, astma, mavesår, depression, Parkinsons syge og slidgigt lige så godt som ægte medicin, hvis ikke bedre.
Det er det, Irvin Kirsch, en engelsk psykolog, som studerer placebo-effekten i Hull University i England, har konstateret, da han gennemgik 35 kliniske forsøg på antidepressiv medicin. Han fandt ud af, at placebo havde en lige så god virkning på patienterne som led af svag depression end den ægte medicin.
Så hvordan virker de hersens placeboer?
Vi har i årevis vidst, at de starter et biokemisk svar i vores hjerne som befrier neurotransmittorer såsom dopamin, som er en naturlig smertestillende middel.
Denne virkning kan forstærkes på forskellige måder.
For eksempel ved vi, at pakkens udseende har en indflydelse på effekten, og at placebo-effekten bliver forstærket, hvis den frivillige modtager placebo af nogen, der er klædt i hvidt kittel.
Donald Price, en neuropsykolog fra Floridas Universitet, har studeret dette i 30 år og har fundet frem til mange spændende ting, som de, der lige er blevet nævnt, samt at fx en rød pille virker bedre end en hvid pille. At hvis man viser placeboen til den frivillige, når han modtager det, har en bedre virkning, end hvis man sprøjter det inde i blodårene.
Alle disse småting har en virkning – og altså også prisen på placeboen.
Prisen har ikke kun en virkning på placebo-effekten, men på mange andre ting.
Fx udførte det californiske teknologiinstitut et forsøg på 20 elever.
De lavede en hjernescanning af disse elever, imens de drak en rødvinsglas.
De fortalte, at vinen kom enten fra en flaske til 5 $ eller fra en flaske til 90 $.
Idet de troede, de drak et glas fra en 90 $ flaske, kunne man konstatere, at hjernens lystcenter var meget mere aktivt, end da de drak 5 $ vinen (der var naturligvis tale om samme vin).
For os er lavpris lig forventning på dårlig resultat, og højpris får os til at forvente en god resultat.
Disse forventninger, og virkningen af disse forventninger, kunne også forklare, hvorfor optimisterne nemmere kan komme sig efter kræft end pessimisterne.
Forskere i McGill universitet (Montreal – Canada) har nemlig konstateret ved at følge 100 patienter, som led af kræft i hovedet eller i nakken, at optimisterne (fundet via en ganske almindelig psykotest) overlevede meget nemmere end pessimisterne, uanset i hvor høj grad de var angrebet, da kræften blev konstateret.
Samme slags résultat blev konstateret i Carnegie Mellon universitet, hvor 300 patienter, som havde fået en bypass-operation, blev fulgt.
Patienter, som havde en negativ livsholdning, risikerede at skulle gentage operationen det første kommende år efter operationen, hvilket ikke var tilfælde for optimisterne.
Altså nøjes optimisterne ikke med at føle, at de har det bedre: De har det bedre! (Cyril Malka)
© 2008 – 2015 – Malka
