Man regner med, at det koster det amerikanske erhvervsliv 14,1 milliarder dollars i tabt produktivitet om året (ca. 83 milliarder kroner).
Den manio-depressive svinger mellem klinisk depression og maniske tilstande.
Det amerikanske nationale sundhedsinstitut har undersøgt 3.400 ansatte og har fundet ud af, at 1,1 % af dem var maniodepressive og 6,4 % led af depression.
Begge tal er meget højere i befolkningen som helhed, da en stor del af de personer, der lider af depression og af bipolær affektiv sygdom, ikke er i stand til at gå på arbejde.
Forskerne har fundet ud af, at depressive personer (unipolær depressive) i gennemsnit var væk i 27,2 arbejdsdage om året (mod de manio-depressives 65,5 dage om året).
Blandt maniodepressive fandt man ud af, at de depressive tidspunkter medførte mere fravær end de maniske tidspunkter.
Forskerne fandt også, at når en manio-depressiv var i den deprimerede fase, var denne depression “alvorligere og mere vedholdende” end depressionen hos de mennesker, der ikke var bipolære. Men det er paradoksalt nok manien, der gør bipolære mennesker mere udsatte for at begå selvmord, idet de alvorligt depressive personer end ikke har den nødvendige energi og motivation til at gøre det.
Under alle omstændigheder tegner manio-depressive sig, ifølge denne undersøgelse, for et større fravær end depressive personer.
