Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Hyppige hospitalindlæggelser pga. depression kan øge risikoen for demens

Dato: 12/03/2004
Skrevet af: Cyril Malka
doctor, hospital bed, delivery-840127.jpg

I denne post

(03/12-2004) Hyppige hospitalindlæggelser pga. af alvorlig klinisk depression eller bipolær-forstyrrelse (manio-depressiv psykose) kan øge risikoen for at udvikle demens, fortæller et studium.

Studiets forfattere bygger deres undersøgelse på hospitalindlæggelser for alvorlig klinisk depression eller bipolær forstyrrelse mellem 1973 og 1999 i Danmark. Studiet baseres på Danmark, da det er stort set det eneste land, der registrere psykiatriske sygdomme, som krævede hospitalindlæggelser, i en nationalregister.

19.000 patienter med depression og lidt over 4.000 med bipolær-forstyrrelse, som var indlagt på hospital mindst en gang på grund af deres tilstand, blev medtaget i studiet. Resultatet er udgivet i Journal of Neurology, Neurosurgery and Psychiatry.

Analyse af data påviste, at en diagnose af demens var stærkt relateret til antallet af hospitalsindlæggelser pga. enten svær depression eller bipolær forstyrrelse.

Lige lidt under 2% (337) patienter med svær depression og lidt over 2% (97) af dem med bipolær-forstyrrelse blev diagnosticeret med demens i næste indlæggelse.

I gennemsnit stiger risikoen for at blive diagnosticeret med demens 13% ved hver indlæggelse på hospital, når man har svær depression, og 6% for hver indlæggelse for bipolær forstyrrelse.

Resultaterne holdt sig på samme niveau også efter justeringen af faktorer, som kan have indflydelse på resultatet, såsom alder og køn.

Forfatterne foreslog, at gentagne tilfælde af depression eller bipolær-forstyrrelse kan tænkes at forandre hjernevævet permanent (den såkaldte “ar-hypotese”), som det er blevet antydet ved tidligere research.

Artiklen konkluderer, at det er yderst vigtigt at pejle sig ind på sygdommen hurtigst muligt og at holde behandlingen ved lige for at undgå en forværring af symptomerne.

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!