Smittet med vanvid

(04/08-2008) – Skizofreni er en plage. Man regner med, at ca. 1 % af verdens befolkning er ramt af lidelsen. Hallucinationer, psykoser og kognitive vanskeligheder underminerer folks helbred og gør deres liv til en lidelse. De er ude af stand til at have et arbejde og kan ikke leve et regelmæssigt liv.

Hvad er hovedårsagen til problemet?

Ifølge et stadigt voksende antal eksperter: Influenza!

Ja, du er nok meget forbavset over at læse den slags. Nok fordi vi allesammen kan have lidt svært ved at forbinde denne sygdom, som invaliderer folk med en næse, der løber, og en alvorlig sindssygdom.

Ikke desto mindre har det ene studium efter det andet forbundet skizofreni med prænatale (altså før fødslen) infektioner med influenza-virusser samt andre vira.

Mødre, som har lidt af disse sygdomme under graviditeten, har meget højere risiko end andre for at føde et barn, der udvikler skizofreni.

I 2006 fandt forskere fra Columbia-universitet ud af, at 20 % af skizofreni-tilfælde skyldes prænatale infektioner.

Nu har vi i lang tid vidst, at mikrober som streptokokker eller syfilis førte til alvorlige psykiske sygdomme.

Og i dag mener et stadigt voksende antal forskere, at mikrober er hovedårsagen til flere psykiske sygdomme, som vi indtil nu troede havde psykologiske eller neurobiologiske årsager.

Den mest indlysende sygdom er skizofreni, men autisme, bipolær depression (manio-depression) og tvangshandlinger kunne også være forbundet til virale-, bakteriske- eller parasitinfektioner, som har ramt barnet in utero eller under barndommen.

Nogle af disse infektioner rammer hjernen direkte, men andre medfører en reaktion af kroppen, som rent faktisk forhindrer hjernens normale udvikling, eller som kan gå så langt som til at angribe nogle af hjernens celler ved auto-immun fejl.

Lad os se på alt det her i detaljer.

Årsager til sindssyge – historisk set
I 1896 beskrev to læger første gang, hvordan de havde indsprøjtet hjernevæske af syge i kaniner, og om hvordan disse kaniner selv blev syge.

Dengang havde lægerne, i en artikel udgivet i dengangs Scientific American, konkluderet, at nogle sindslidelser kunne skyldes infektioner, på samme måde som tyfus, difteri og andre sygdomme.

Men da den freudianske psykoanalyse vandt indpas i 1930'erne, blev idéen mere eller mindre sat i bero.

Da DNA'en blev opdaget i 1950, blev alt forskning om det arvelige i forskellige sygdomme boostet, og dette indbefattede naturligvis også sindssygdomme.

Flere artikler kunne rapportere om arvelige elementer i skizofreni, men man blev hurtigt enig om, at gener ikke var alt. Der manglede et element.

Man har fx konstateret hos enægget tvillinger, at hvis den ene fik sygdommen, havde den anden “kun” 50 % chancer for at udvikle den også.

Miljøet er derfor også blevet taget med i betragtning, som en af de elementer, som kunne udløse sygdommen hos de personer, som havde forudsætninger for at udvikle skizofreni.

Derfor undersøgte forskere cirka alt det, der kunne undersøges, fra spisevaner til livsstil via geografiske elementer.

Først i 1973 udgav doktor Edwin Fuller Torrey en artikel, som byggede over en idé, der havde været glemt i årtier: Kan mikrober være skyld i sindslidelser?

Forskere kastede sig over emnet, og jo mere de søgte, desto mere fandt de.

Den mest studerede sygdom var skizofreni.

Over 200 studier fandt frem, til at skizofreni i 5 % til 8 % oftere rammer børn, der er født om foråret og om vinteren.

Forskerne forstod, at de vira, som er mere til stede om vinteren, kunne være indflydelsesrige faktorer til sygdommen.

I 2004 analyserede Alan S. Brown, en psykiater på Columbia universitet, blodprøver, som var blevet taget mellem 1959 og 1966 på 189 gravide kvinder. Af disse 189 havde 64 født et barn, der havde udviklet skizofreni.

Disse kvinder havde fået taget blodprøver hele graviditeten igennem.

Brown og hans kolleger lavede analyser og sammenlignede prøverne for at se, om (og hvis ja, hvornår) disse kvinder havde haft influenza under deres graviditet.

Deraf konstaterede de, at hvis influenza ramte moderen i perioden fra begyndelsen og til ca. midt i graviditeten, var risikoen for skizofreni hos barnet tredoblet.

En infektion i de første tre måneder af graviditeten gangede risikoen for skizofreni med syv.

Brown konstaterede også, i et studium udgivet i 2001, at børn, som var født af en mor, der havde været udsat for røde hunde, havde ti gange større risiko for at få et barn, der ville udvikle skizofreni.

I dag er alle, eller næsten alle, vaccineret mod røde hunde, og risikoen er derfor meget lille, men Brown fandt en forbindelse mellem skizofreni og Toxoplasma gondii, som er en encellet organisme, som inficerer 40 % af befolkningen gennem smittet vand eller kød, som ikke er stegt nok.

I et af sine studier konstaterer Brown, at hvis der er anti-Toxoplasma gondii-antistof i moderens blod (hvilket så påviser at moderen på et tidspunkt har været inficeret af Toxoplasma gondii), var risikoen for at barnet udviklede skizofreni ganget med 2,5.

Selv om man oftere ser symptomerne i forbindelse med skizofreni, har mange prænatale smittede med røde hunde eller herpes været forbundet med sindslidelser som autisme, bipolær depression og endda Alzheimer.

Naturligvis er forbindelsen mellem infektionssygdomme og skizofreni foreløbigt kun taget som værende forbindelser.

Selv om forskningen på dyr tenderer i den retning, er der intet klart bevis for, at virusen er selve årsagen til sygdommen. Det kunne være omvendt: Altså at den person, der har sygdommens gen, kunne handle på en måde, så vedkommende blev udsat for virusen.

Biologen Paul H. Patterson udgav i 2003 et studie, ifølge hvilket mus, som blev født af mødre, som blev smittet med influenza under graviditeten, er mere angste end andre mus. De har også mindre tendens til at undersøge nye ting og har relationnelle problemer med andre mus.

På baggrund af de obduktioner, der blev lavet på disse mus' hjerner, kunne man konstatere, at hjernens neurologiske udvikling forekom afbrudt, og at neuronerne var meget ulige fordelte.

Beviserne fortsætter med at samles, og et stort antal eksperter begynder at mene, at der er en stærk forbindelse mellem prænatale infektioner og sindslidelser.

Man spørger sig: Hvilke virkninger har disse infektioner på fosterets hjerne?

Immunforsvaret
Selv om fosteret er beskyttet af moderkagen, kan nogle mikroorganismer komme gennem denne beskyttelse, som man kalder for “placentabarrieren”.

Toxoplasma gondii fx kan sagtens.

En infektion med Toxoplasma gondii i begyndelsen af graviditeten kan føre til abort eller til alvorlige handikap.

Man ved dog meget mindre om, hvad der sker med infektioner sidst i graviditeten eller med de “sovende infektioner” (en infektion, hvor virussen ikke kommer gennem placentabarrieren, men ‘sover' og venter).

Fordi ifølge Brown kunne den slags infektioner, som man har hidtil nu beregnet som værende harmløse, rent faktisk have stor indflydelse.

Og Toxoplasma gondii er en af de meget få mikroorganismer, som er i stand til at komme gennem blod-hjernebarrierens beskyttelse.

Blod-hjernebarrieren er en hinde der adskiller hjernens celler fra resten af kroppen.

Når Toxoplasma gondii først er kommet til hjernen, ændrer den sin værts adfærd.

Rotter og mus, som er smittet af Toxoplasma gondii, holder op med at være bange for katte, hvilket er i parasittens interesse, der denne kun kan reproducere sig i en kat.

For hvad mennesker angår, ændrer Toxoplasma gondii også sin værts adfærd, idet mennesker smittet med denne parasit bliver mere neurotiske og mindre sikre på sig selv. Den ændrer mænd og kvinder forskelligt, idet mænd bliver mere forsigtige, og kvinder mere udadvendte.

Parasitten ændrer deres adfærd ved at påvirke nogle af hjernens kemiske substanser.

Et studium fortæller, at Toxoplasma gondii får dopaminmængden til at stige i hjernen. Dopamin er et vigtigt signalstof, som er medvirkende til mange af hjernens processer (fx søvn, motorikfunktionen, opmærksomheden, belønning, m.m.).

Hos et foster kan ændringer i dopaminniveauet give alvorlige skader på hjernens udvikling.

Videnskabsmænd har konstateret, af skizofrene har store mængder af dopamin i specifikke områder af hjernen.

Hvad nu hvis Toxoplasma gondii infektionen er i sovende tilstand?

Den kan ikke, i sovende tilstand, komme gennem placentabarrieren, men ikke desto mindre stiger risikoen for at få et barn, der udvikler skizofreni.

Hvordan kan den så have indflydelse?

En del studier peger på, at det ikke er infektionen i sig selv, der skader hjernens udvikling, men faktisk vores immunforsvar.

Når immunforsvaret er aktiveret, kan det have indflydelse på hjernens funktion og aktivere nogle bestemte emotionnelle og adfærdsmæssig svar.

Prøv fx at huske på, hvordan du havde det dagen før, du fik symptomer på influenza.

Du havde det småskidt, du var mere irritabelt, havde mindre appetit, følte dig træt … Der var gang i noget.

Det var ikke influenza, der fik dig til at føle sådan, det var faktisk dit immunforsvar, du kunne mærke. Det var cytokinernes reaktion, du kunne mærke.

Cytokiner er små molekyler, som produceres af forskellige celler for at fjernstyre andre cellers funktioner og aktiviteter.

Disse celler er meget vigtige for immunforsvaret, ja, men de er også vigtige for hjernens udvikling.

Når forskere har dyrket neuroner på laboratorier og har tilføjet cytokiner til dem, udviklede neuronerne sig ikke korrekt.

Man ved, at et højt niveau af cytokiner bryder ind i neuronernes udvikling og forbindelser.

Kunne en infektion hos moderen påvirke fosterets hjerne, så der blev etableret en forudsætning til sindssygdom?

Det er meget muligt.

En gravid kvindes immunsystem kan sagtens påvirke moderkagen.

Moderkagens arbejde er bl.a. at overføre hormoner og næring, som er nødvendige for fosterens udvikling.

Men når moderens krop bekæmper en infektion, regner man med, at moderkagen opfører sig lidt forskelligt.

Afhængigt af situation kan moderkagen påvirke fosteret, så at det producerer dets egne cytokiner. I andre tilfælde vil moderesn cytokiner komme gennem placentabarrieren.

Et element, som bekræfter den idé, at cytokiner spiller en nøglerolle i alt det her, er det antal studier, som påviser, at bestemte cytokiner (de, som kaldes interleukin-8), kunne findes i stor mængder i blodet hos kvinder, som havde født børn, der blev skizofrene.

Genetisk forskning har opdaget to gener, som forbindes med skizofreni, og som også er indblandet i cytokinfunktioner.

Disse samme forskningsresultater bekræftes af flere konstateringer på forskellige dyreforsøg.

Når forsvar bliver til angreb
Immunforsvaret kan sagtens skade hjernen, og det ikke kun hos fosteret.

Selv om den videnskabelige bevisbyrde påpeger, at der er en forbindelse mellem sindslidelser og prænatale infektioner, foregår der en del forskning for at finde ud af, om der kan være psykiatriske tilfælde, som kan skyldes auto-immune reaktioner startet op under barndommen eller endda voksenalderen.

Nogle infektioner kan nemlig starte immunforsvaret og få det til at angribe hjerneceller.

En af disse infektioner skyldes streptokok-bakterien (den baktieri, som bl.a. giver halsbetændelse – tonsilitis).

I 1998 studerede doktor Swedos et hold børn, som led af tvangshandlinger, og de konstaterede, at en lille procentdel af disse børn havde udviklet disse symptomer lige med et, efter at være blevet inficerede med hæmolytiske streptokokker af gruppe A.

Som regel kommer disse tvangshandlinger lidt efter lidt. Det er en progressiv glidning i tvangshandlingerne. Men hos disse børn var man gået fra nul symptomer til stærke symptomer i løbet af 24 til 36 timer.

Groft sagt, så vågnede disse børn en morgen og led af tvangshandlinger.

Derfor går disse tvangshandlinger i USA under en bestemt betegnelse. De kaldes nemlig PANDAS (for Pediatric Autoimmune Neuropsychiatric Disorders Associated with Streptococcal infections).

Ifølge Swedo og hans hold udvikler PANDAS sig, fordi immunforsvaret, efter at have angrebet infektionen, angriber hjernen.

Streptokokken har på sin overflade nogle proteiner, som ligner menneskeproteiner. Det er det, der medfører, at bakterien ikke bliver smidt ud med fuld musik af sit vært.

Når kroppen opdager bakterien, angriber den, og i forsvarsprocessen angriber kroppen sine egne proteiner.

En del studier har fundet antistof mod hjernen hos patienter, der led af PANDAS, men andre studier kunne ikke reproducere det.

Dette gør, at selve diagnosen stadig er kontroversiel.

Men selv om man er i tvivl om resultatet, mener langt de fleste forskere, at PANDAS i hvert fald er en vigtig brik i puslespillet.

Hvis årsagen til sindssygdommen er en auto-immun reaktion, som skyldes immunsystemet og ikke selve infektionen, forenkler dette problemet en hel del.

Dette vil også forklare, hvorfor vi finder flere sygdomme blandet ind i sagen: røde hunde, influenza, herpes, m.m.

Disse sygdomme er meget forskellige og påvirker os på forskellige vis, men fællesnævneren i det altsammen er vores immunsystem.

Forskere håber på at kunne afdække årsagerne til sindslidelser og deraf også en dag finde en kur mod dem.

Det vigtigste, hvis man vil bekæmpe sindslidelser, er jo at undgå dem. Hvis infektionerne spiller en vigtig rolle i dem, åbner dette en del døre til mange løsninger.

Men det kan også ændre nogle af de vaner, vi har.

Fordi hvis, som meget tyder på lige p.t., det er vores immunforsvar, der er “synderen”, og ikke infektionen i sig selv, skal man fx til at holde op med at vaccinere gravide mod influenza.

Måske vil vi finde noget medicin, som vil ramme selve infektionen, eller som vil kontrollere immunforsvarets indblanding i hjernen, så vi kan forhindre et auto-immun angreb på hjernecellerne.

Det 20. århundrede har givet kuren til et hav af infektiøse, fysiske sygdomme. Måske vil det 21. århundrede give os en kur mod de infektioner, der rammer vores hjerne?

Nyere studier påviser en del forbindelser mellem bestemte infektionssygdomme og psykiatriske lidelser. Her er nogle af de forbindelser, som er bedst dokumenterede i skrivende stund:

(Cyril Malka)

Kilder – og hvis du vil vide mere:
– Toxoplasma gondii and Schizophrenia. E. Fuller Torrey and Robert H. Yolken in Emerging Infectious Diseases, Vol. 9, No. 11, pages 1375-1380; November 2003.

– Neuropsychiatric Disorders and Infection. Edited by S. Hossein Fatemi. Taylor & Francis, 2005.

– Pregnancy, Immunity, Schizophrenia, and Autism. Paul H. Patterson in Engineering & Science, Vol. 69, No. 3, pages 10-21; 2006.

– Maternal Effects on Schizophrenia Risk. Paul H. Patterson in Science, Vol. 318, pages 576-577; October 26, 2007.