Hvad er Rationel Følelses-terapi?

(04/08-1996) – Jeg er ofte blevet spurgt om detaljer om hvad den metode jeg bruger, Rationel følelses-terapi går ud på.

Dette er en (kort) forklaring.

Rationel Følelses-terapi (RFT) er en praktisk, handlingsorienteret terapimetode, der sætter os i stand til at handle rationelt i livets store og små problemsituationer. RFT er en hjælp til positiv udvikling og er brugbar i alle livets forhold.

RFT fokuserer på nutiden. På personens nuværende begrebsopfattelse, på de smertefulde følelser og de uhensigtsmæssige handlingsmønstre, der findes hos den enkelte, og som kan sabotere en bedre og mere positiv oplevelse af livet.

Gennem RFT kan man tilvejebringe nogle teknikker der er specielt tilpasset den enkelte, og som hjælper vedkommende til at løse lige netop sine problemer.

Som RFT-praktiserende behandler arbejder jeg aktivt med folk. Sammen prøver vi at finde frem til personens individuelle sæt af overbevisninger/grundholdninger. Der er her tale om psykologiske overbevisninger, bestående af holdninger, forventninger og personlige “regler”, som ofte fører til følelsesmæssige problemer.

Jeg har flere metoder til at hjælpe folk med at omformulere deres uheldigt virkende overbevisninger til mere fornuftige, realistiske og gavnlige overbevisninger. Den stærkeste metode kaldes at disputere en overbevisning.

RFT som behandlingsform har det mål at hjælpe folk til at udvikle en forståelse af livet, som forstærker deres effektivitet og livsglæde og derigennem styrker deres helbred og personlige velfærd.

Som RFT-behandler anerkender jeg naturligvis, at vi er meget prægede af de ting, der er sket i vores tidlige barndom. Meget af det, som vores nuværende verdensbillede består af, har vi tilegnet os gennem den tidlige barndoms oplevelser.

Men fortiden er med os i form af de overbevisninger og grundholdninger, som vi går rundt med i nutiden. RFT koncentrerer sig om de overbevisninger, som skaber vanskeligheder i vores følelsesliv og adfærd nu, og det uanset om overbevisningen har rod i vores tidlige barndom eller ungdom eller i oplevelser inden for de seneste uger. Selv om vi ikke kan ændre fortiden, kan vi ændre den måde, vi lader fortiden påvirke os i dag, og hvordan den skal have lov at påvirke os i morgen.

Rent faktisk reagerer og føler vi ikke i forhold til en situation, som den reelt er, men i forhold til vores individuelle oplevelse af situationen!

I vort hoved opsætter vi nogle regler, nogle love for os selv, som for os hver især er lige så ufravigelige for vores psyke og væsen, som var det de ti bud!

Disse overbevisninger, kan opdeles i 3 hovedgrupper, men naturligvis med mange undergrupper:

1. Jeg skal klare mig fint og have ros for min præstation, for ellers er jeg ikke noget værd…

Den grundholdning fører ofte til præstationsangst, manglende selvtillid, osv.

2. Andre skal behandle mig hensynsfuldt og venligt, på lige præcis den måde jeg ønsker det! Hvis de ikke gør det, bør universet, Gud eller samfundet dadle dem eller straffe dem!

Den grundholdning gør, at man lige som et lille barn, der ikke får sin vilje, bliver vred eller knust over, at man ikke kan få det, man ønsker sig så brændende … Man bliver vred på dem, der gør nogle ting, man ikke bryder os om … Vi mener jo godt nok, at mennesket er fejlbart… Vi vil blot ikke acceptere det, når det er os selv, det går ud over…

3. De forhold, jeg lever under, må tilrettelægges sådan, at jeg kan få det, jeg gerne vil have, hurtigt og nemt, og sådan, at jeg kan undgå mest muligt af det, jeg ikke vil have!

Den grundholdning tjener mange kontokort-firmaer fedt på! Vi vil gerne holde op med at ryge, men vi kan ikke … Det er svært, så vi skal have både nikotin-tyggegummi, nikotin-plastre, støttepædagoger osv… Vores liv skal være nemt, smertefrit og uproblematisk. Er det ikke det, er det for dårligt, og det må være samfundets, Guds eller “de andres” skyld…

Her kan man se hvordan en situation, A, filtreret igennem vort eget personlige overbevisningssystem, B, fører til C, som kan være vrede, depression, angst osv…

Den overordnede idé er altså at finde frem til klientens overbevisninger. Hvornår de blev grundlagt, kan være spændende, men det vigtigste er: Hvad indeholder de? Hvordan påvirker de ham nu? Hvordan hjælper man ham – eller hende – med at ændre på dem og til komme videre?

Kort sagt: Jeg viser klienten, hvordan han/hun kan kontrollere mange forstyrrende følelser og sindsbevægelser. Jeg påpeger nogle karakteristiske tankemønstre og beder ham/hende om at nyvurdere nogle sider af sin verdensopfattelse, får han/hende til at rette på nogle af sine overbevisninger, og jeg giver klienterne hjemmearbejde for at hjælpe dem til at ændre deres tankemønster eller måde at håndtere problemer. Målet er, at de skal tænke og handle i forhold til virkeligheden og ikke i forhold til, hvad de tror, virkeligheden er, eller synes, at den burde være.

Det er ikke nemt!

Men hvem har nogensinde sagt, at det skulle være det? (Cyril Malka)

© Cyril Malka – 1996