Min seneste YouTube-video
Klik på knappen for at bestille tid med Cyril Malka

Remakes

Dato: 11/03/2001
Skrevet af: Cyril Malka

I denne post

Efter generation X er vi nu nået til generation Y. Det er generationen, som lever i 70'ernes tidsånd uden selv at have oplevet 70'erne. Derfor er der også igennem 90'erne og til i dag blevet lavet en del “remakes” af mange ting.

90'erne har især udmærket sig ved at stå for en “Greatest Hits” tankegang. Moden er 70'ernes mode, der kommer ikke rigtig nogen ny musik, ud over at vi igen hører remix af 70'ernes, og de kunstnere, som ikke laver et remix af deres (eller af andres) gamle plader, laver en “Greatest Hits”. Mange film er rent faktisk nyindspilninger af film, som har været lavet før.

Kort sagt, vi ser ud til at lukke os og se bagved os og ind i os i stedet for at komme videre.

Denne artikel var betænkt Kristeligt Dagblad som et oplæg til artikel-serien om NLP. Desværre holdt debat-redaktøren ferie efter at have modtaget artiklen. Vi valgte derfor ikke at lade KD trykke den.

Der kan findes enkelte passager i denne artikel, som er en gentagelse af artiklen “NLP virker ikke i det lange løb”.

Bemærk, at det er et andet område af NLP, vi koncentrerer os om her, hvorfor vi valgte at lade den indgå i vores samling.

Efter generation X er vi nu nået til generation Y. Det er generationen, som lever i 70'ernes tidsånd uden selv at have oplevet 70'erne. Derfor er der også igennem 90'erne og til i dag blevet lavet en del “remakes” af mange ting.

90'erne har især udmærket sig ved at stå for en “Greatest Hits” tankegang. Moden er 70'ernes mode, der kommer ikke rigtig nogen ny musik, ud over at vi igen hører remix af 70'ernes, og de kunstnere, som ikke laver et remix af deres (eller af andres) gamle plader, laver en “Greatest Hits”. Mange film er rent faktisk nyindspilninger af film, som har været lavet før. Kort sagt, vi ser ud til at lukke os og se bagved os og ind i os i stedet for at komme videre.

NLP, Neuro Lingvistisk Programmering (eller ‘Psykologi', afhængigt af retningen), er lige i tidens ånd. Det er også en “Greatest Hits”, der bruger teorier, tricks og fiduser fra forskellige andre metoder uden hensyn til, hvor disse kommer fra, og uden selv at tilføre noget.

Naturligvis er NLP ældre end 90'erne. Den startede i… Ja… nemlig… I 70'erne også. Derfor er den sådan set lige i tidens ånd.

NLP bliver fremført som en universalmetode til at afhjælpe stort set alle problemer. Og så, vigtigst af alt: Det er nemt!

Tidens ånd
Det er også i tidens ånd! Uanset, hvad vi vil foretage os i dag, så skal det være nemt. Det end så være madlavningen, slankekure eller at holde op med at ryge, så skal det være nemt og uden besvær! Tag fx Nicorette! Af pågældende mærkes reklame kan man se: “Årh! Det kan da ikke være så svært! (drilsk lillebror, har aldrig røget)”. Underforstået: Du har det hårdt, du burde have det nemt. De, som ikke ynker dig, ved ikke, hvad det hele drejer sig om.

Vi lever i et samfund, hvor vi har meget få bekymringer. Hånden på hjertet: Hvad er danskerens største problem i dag? At få skaffet det daglige brød? At knokle i marken? At forsvare byen? Nej. Som alle moderne samfund er vores bekymringer rimeligt luksusprægede, og vi holder rent faktisk selv vores problemers nøgle inde i os, hvis vi ser godt efter.

Hvis vi igen tager rygningen som eksempel: Der er kun én måde at holde op med at ryge på, og det er: Hold op med at ryge! Det er ubehageligt. Givet! Så i stedet for at tage et ubehag på kortere tid, overvinde det (og få erfaring), vil man hellere tage noget som endda gør det mere langtrukkent, men dæmper dette ubehag. Hellere noget langvarigt, som er umiddelbart mindre ubehageligt.

Alt i alt vil man give hvad som helst for at få lindring og nemme løsninger frem for at få mere ubehagelige (men dog mere langsigtede!) løsninger. For det er klart: Man får en erfaring ved at overvinde det ubehag, der kan være med at holde op med at ryge. Den erfaring får man ikke, hvis man er nødt til at ty til andre hjælpemidler. I så fald får man den erfaring, at man ikke kan ved egen hjælp, men kun støttet og hjulpet af andre. Kort sagt: Man taber selvstændighed.

For at holde det hele på det plan, altså, for at det ikke skal være for slemt alt sammen, er man nødt til at bruge afledningsmanøvrer. At tage Nicorette for at holde op med at ryge er en erstatning. Der er tale om symptombehandling. Snart eller siden skal man lære at klare sig uden nikotin, så hvorfor vente til i overmorgen? I det tilfælde er Nicorette en afledningsmanøvre, en symptombehandling. Så længe som man ikke dropper det, er man stadig ryger, bare på en anden måde. Man har ikke fået den nødvendige erfaring.

Det er sådan set også på den måde, det fungerer i NLP. Man giver folk en erstatning. En afledningsmanøvre.

At flygte eller at takle
NLP-teknikken er fuld af den slags afledningsmanøvrer. En af de teknikker, vi kan tage som eksempel, er den med, at jeg visualiserer mig selv tilbage i tiden og ser mig i en situation, hvor jeg havde det godt. Når jeg er tilbage i denne tilstand, forbinder jeg det med en adfærd (tage sig selv om håndledet er ret populært). Næste gang jeg befinder mig i en situation, hvor jeg er usikker, tager jeg mig om håndledet…

Dette er en flugt fra situationen. En psykisk flugt. Man lærer ikke at takle situationer, hvor man føler sig usikker. Tværtimod. Man forbliver umoden og usikker. Ens udvikling stopper.

Vi bliver nødt til at se livet i øjnene (hvilket få af os tør). Når vi bliver stillet over for et problem, en fare, den end så være ægte eller i vores hoved, har vi grundlæggende to forskellige måder at reagere på: Vi kan flygte fra problemet, eller vi kan takle det.

Flygte kan være fysisk at flygte fra noget, men det er oftest ikke at takle problemet: At give en anden skylden for problemet, at glemme at takle det, at bortforklaret det, efterrationalisere det… Der er mange flugtveje. I så fald får jeg ingen erfaring. Næste gang det samme eller et lignende problem dukker op, vil jeg benytte mig af samme forsvarsmetode, eftersom jeg ikke har fået samlet mig den nødvendige erfaring.

At takle kan være at prøve at ændre det, som skaber problemet, hvis dette kan lade sig gøre, eller også at acceptere, at visse ting er, som de er, og fortsætte derfra. Det er den evindelige problematik med “Kære Gud, giv mig mod til at ændre det, jeg kan ændre, styrke til at acceptere det, jeg ikke kan ændre, og visdommen til at kende forskellen imellem de to”.

Enhver af de to er en måde at takle situationen på. Desværre tager vi af og til forkerte beslutninger og prøver at ændre ting, vi ikke kan ændre, og vi accepterer ting, vi kunne ændre. Men det er vores lod som ufuldkomne mennesker, at vi af og til vælger den forkerte mulighed.

En ting er dog sikker: Ved at gøre en af de to ting vil vi få os en erfaring, god eller dårlig, som vi vil kunne bygge videre på. Hvis jeg kan holde én dag uden cigaretter og uden hjælp, kan jeg nemmere holde en dag mere, end hvis jeg er nødt til at have støtte alle vegne fra for at klare ærterne…

Det at takle et problem og få en erfaring hedder kort og godt: psykisk udvikling. Psykisk udvikling betyder nemlig ikke at have en “stor erfaring i at meditere eller se sig selv i navlen”, men at blive til et helt menneske.

Teorien bag NLP
At tage sig om håndledet eller at undvige i en drømmeverden, når en given situation dukker op, er ikke at takle situationen. Det er at flygte fra situationen, kort og godt. Det svarer til at tælle til ti for ikke at “eksplodere” i en given situation. Næste gang det samme sker, skal man nemlig tælle til ti engang til (eller 20, eller 30!) Men har man fundet ud af, hvad den overdrevne irritation skyldtes? Eller hvad man kunne gøre i stedet for?

NLP samler teknikker, som giver en forskellige flugtveje, som kan benyttes alt afhængig af situationen. Disse er nemme at bruge og så tilstrækkeligt poppede, at de virker tiltrækkende.

Som oftest vil man se, at teorien bag NLP er rimelig tynd. Der mangler et menneskesyn bag det hele. NLP benytter vidt forskellige metoder, nogle er taget fra den kognitive psykologi, andre fra Silva, atter andre fra budhistiske retninger. Da de begreber er taget fra videnskab eller religioner, som bygger på vidt forskellige menneskesyn (en greatest hits), er det klart, at man ikke kan samle dem under et menneskesyn. Man er nødt til at bruge “cement” til at lukke hullerne med. Denne cement findes ofte i vores moderne folketro: New Age.

Derfor bygger mange af NLP's teknikker på en slags religiøst grundlag. Noget overtro af en art, for man er nødt til at finde forklaringer på de teknikker, som benyttes.

Det har den ulempe, at eftersom man ikke udvikler sig, vil problemet dukke op igen under en anden form eller på en anden måde. Dette vil føre til, at man bliver nødt til at tage flere timer hos sin terapeut, eller flere kurser, eller læse flere bøger… Kort sagt: Man bliver nødt til at benytte sig af flere og anderledes hjælpemidler. Man bliver, endnu en gang, umyndiggjort og mindre selvstændig. Man skaffer sig ikke nogen erfaring, men man vil tro, at det første problem er løst, når det kun er “muteret”. Kun symptomet er væk.

NLP og resten af verden
På grund af NLP's pseudo-succes har mange blade omtalt terapiformen i rosende toner. Da det oven i købet er rimelig nemt (igen!), billigt og hurtigt at blive uddannet, giver visse kommuner tilskud til, at langtidsledige bliver uddannet som NLP-terapeuter.

Dette gør det sværere for blade eller andre lige pludseligt at slå bak. Når I Form eller Femina benytter en NLP-terapeut som skribent, eller når Alt for Damerne har udtalt sig i positivt, er det svært at acceptere bagsiden af medaljen. Hvad nu, når det ikke virker? Hvad nu med de andre problemer, folk kan have? Hvad nu med dem, som ikke blev hjulpet, men som nu er overbeviste om, at det er dem, der er skuet forkert sammen?

Dette gør NLP til en tung modstander, og kun med tiden, og når flere og flere vil træde frem (og især få lov til at komme til orde), kan det være, at man stopper op og spørger sig selv, om det nu er så effektiv, som man siger.

NLP giver en nem løsning til problemerne. Desværre ved vi godt alle sammen, at der er ingen nemme løsninger! Løsninger er altid svære. Løsninger kan være enkelte, men fordi de er enkelte, er de ikke nødvendigvis nemme. Livet er et svært spil, ingen har nogen sinde påstået, at det skulle være nemt (Cyril Malka).

© 2001 – Cyril Malka

Læs også NLP – En beretning
samt: NLP virker ikke i det lange løb og
Afængig af terapiværktøj

Få nyhedsbrevet i din mailboks
Det er gratis!
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        Få nyhedsbrevet i din mailboks.

        Det er gratis!