Min seneste YouTube-video
Alle nøler! I det mindste i ny og næ. Man udsætter visse ting til i morgen, og når det bliver i morgen, udsætter man det til den næste “i morgen”. Ens magiske håb er, at på en eller anden mærkværdig måde bliver den opgave, man undgår, “ordnet”. Og til dette håb er som regel knyttet en gnavende følelse af skyld, selvnedværdigelse og, til sidst, følelsen af håbløshed.
Når man ser på problemet og dets brede udbredelse, er det mærkeligt, at der ikke er skrevet så meget om dette emne. En hel del af de andre psykologiske dele af menneske er blevet obducerede til bevidstløshed. Og man har ellers beskæftiget sig en del med de problemer, som befinder sig i udkanten af nølen: motivering, tage beslutninger, manglende kontrol, fantasi, stress, tvangstanker, osv.
Men der mangler noget om, hvordan nølen og visse af de ovennævnte problemer kan knyttes sammen, og hvad der kan gøres ved det. Jeg vil her prøve at gå i dybden på problematikken, og jeg vil præsentere nogle metoder til at overvinde det. Disse metoder kan bruges af enhver, klient som terapeut.
Når man nøler, vil man gøre det i to hovedområder: Selvudvikling og selv-vedligholdelse.
At udsætte i området selvudvikling kan betyde at undgå at se efter en mere interessant livsstilling for at erstatte en uinspirerende og kedelig livsstilling.
Det kan dreje sig om at stoppe midt i et studium, udsætte den tid, hvor man skal til eksamen, så man egentligt formindsker sine chancer for en god karriere. Det kan være at undlade at reservere hus i god tid til ferien og derved ikke kunne komme dertil, hvor man ellers have glædet sig til osv.
Selv-vedligholdelsesopgaver, som ofte bliver udskudt, er det huslige arbejde, at skrive breve, købe ind…
Men tænk, hvor meget mere behageligt livet ville være for de fleste, hvis man ikke slæbte rundt på en posefuld ugjorte opgaver og dårlig samvittighed?
De irrationelle grunde for nølen
Folk, som nøler, tror fuld og fast på to ganske irrationelle idéer: 1) De ser sig selv som utilstrækkelige og 2) De ser omverdenen som for besværlig og krævende.
Og disse to overbevisninger kan udtrykke sig på en eller flere velkendte måder.
Perfektionisme og angst for at mislykke
Folk, som er bange for at mislykke en opgave, vil ofte forsøge at undgå enhver opgave, hvor der ikke er garanti for succes. Fordi de er overperfektionister og ikke kan leve op til deres egen selvpåtvungne høje standard, føler de sig utilstrækkelige.
At få et 8-tal eller lidt mere svarer i deres forståelse til ikke at være god nok (og derved påvise, at de ikke er gode nok!).
For at undgå dette, vil nøleren udsætte at studere til eksamen, så kan han altid sige til sig selv, at hvis han havde prøvet , havde han kunnet uden problemer, men: “Hvordan kan jeg regne med at gøre det godt, når jeg ikke har tid til at læse i?”
Angst og katastrofer
Angst signalerer den enkeltes problem med at tage beslutninger og tendens til at søge efter en garanti på succes, før han overhovedet tager en ny eller risikabelt beslutning.
Eftersom arbejdet hober sig op, begynder nøleren at katastrofisere sin stilling og bliver meget mere usikker, angst og overvældet.
Nølerne kan se sig selv som hjælpeløse ofre, dømt til at mislykkes, og for hvilke livets kår er for barske og unfair.
Vrede og utålmodighed
Vrede og utålmodighed er tegn på, at man sætter nogle krav til sig selv.
Den irrationelle tanke, som: “Jeg burde være i stand til at lave det arbejde”, fører til flere irrationelle tanker, som for eksempel: “Sikken en fjog, jeg er!” (fordømmelse) og “Jeg kan ikke lide mig selv!” (intolerance).
Folk, som kræver en urealistisk standard, vil, når denne standard ikke nås, gøre oprør imod sig selv, som var det en anden person, som opretholder en barsk lov. De bryder deres eget tyranniske diktatur, og så bliver de vrede på sig selv, for at have gjort det.
Og når man er fanget i den krav-vrede-oprør cirkel, kan man naturligvis ikke forbedre sine præstationer!
Storhed
Storhed er et kendetegn, man ofte finder hos folk, som er overbebyrdede. Sådanne personer forekommer altid fantastisk optagede, og de tager ekstra-arbejde, fordi de tror, at de er superarbejdere.
I virkeligheden føler de sig utilstrækkelige, de har så meget om ørerne, at de ikke kan gøre ret meget af det. Så dækker de det med at give skylden til diverse ellers normale forhindringer, som kan dække deres mangel på produktivitet.
Behov for kærlighed
Nogle forsøger at udføre mange handlinger, så de kan få andres kærlighed eller billigelse.
Den slags “kærlighedsklodrianeri”-tendens kommer fra en overbevisning om, at “alle skal kunne lide mig, så kan jeg holde mig selv ved lige”.
Når disse personer får den kærlighed eller den billigelse, de tror, de har behov for, føler de sig psykologisk “høje”, fordi de tror (med urette), at det giver dem en positiv værdi.
Når de på den anden side ikke får det ønskede udsagn fra andre, får de en psykologisk “hangover”. De mener, de er værdiløse.
Som regel vil disse mennesker gøre alt muligt for andre, så andre ikke synes dårligt om dem, hvis de nægter.
I denne proces er det klart, at det bliver mindre og mindre muligt at tilfredsstille alt det, man har sat sig for.
Følelsen af at blive overbebyrdet
Følelsen af at blive overbebyrdet er meget almindeligt for de fleste nølere, som konstant ser et bjerg af arbejde foran sig.
Det er (over)troen, at alt ens arbejde er lige vigtigt og skal klares med det samme, som er fælden for disse mennesker.
Den alt eller intet tankegang fører til følelsen af mindreværd, angst, overtravlhed og endelig til en fuldstændig passiv tilstand.
Usikkerhed får nøleren til ikke at kunne prioritere og til at blive fanget i en ond cirkel, hvor han bruger tiden på at beklage sig over sin elendige tilstand i stedet for at arbejde sig vej ud af den.
Med så mange ubehagelige konsekvenser for nølen, burde man mene, at folk, som er fanget i den slags neurotisk cirkel, ville arbejde hårdt for at komme ud af denne tilstand.
Men mange har neurotiske bortforklaringer til problemet og fanger derved sig selv i et spind af ufærdige opgaver og selvforfølgelse.
Modstand imod forandringen
Der er mindst tre store mekanismer, igennem hvilke folk gør modstand imod at ændre deres tendens til nølen. Disse er: 1) Rationalisering, 2) impulsivitet og 3) virkelighedsflugt.
Rationalisering
Måske den mest almindelige måde at undgå forandringer på. Nølere er eksperter i at rationalisere!
De typiske nølere bekræfter deres forsinkelse ved at sige til sig selv, at de vil begynde i morgen, når de vil være bedre i stand til at udføre jobbet. Og den slags mañana holdning er en morderisk bremse.
De typiske variationer brugt af nølere er: “Der er altid i morgen”, “Jeg skal bare starte tidligere i morgen”, “Måske, hvis jeg bare hviler mig lidt, vil jeg have mere lyst til det, når jeg står op”, “Næste gang, ændrer jeg mig”, “Jeg vil gøre det senere”, “Hvis jeg venter på flere informationer, vil jeg udføre jobbet bedre”.
Fiffet ved mañana attituden er, at man føler sig mindre angst, fordi man har truffet en beslutning. Nemlig den at gøre noget ved det i fremtiden, og dvs. at man ikke behøver at bekymre sig om problemet i øjeblikket. Lige her og nu er presset væk.
På trods af denne frist er der mange nølere, som indrømmer, at de næsten med det samme får følelsen, dybt ind i sig selv, at de er ked af det et eller andet, for de ved udmærket godt, at de rent faktisk slet ikke har i sinde i at udføre opgaven mañana !
De fortsætter så med at hade sig selv, fordi de fortsætter i deres mønster af selvskufelse, når de burde vide bedre. Selvbebrejdelse avler mere selvbebrejdelse, og nøleren begynder en neurotisk sightseeing.
En populær forsvarstrategi er at indrømme, at man er en nøler, gøre grin med det og så fortsætte med det. Dette afvæbner som regel ens omgivelser, som har en tendens til at se nøleren enten som en person, som er uansvarlig på en kær måde, eller som en, man ikke kan tage alvorligt.
Resultatet er under alle omstændigheder stadig væk det, at produktiv aktivitet har abdiceret over for dårlige undskyldninger.
Nogle nølere har den holdning, at “kavaleriet vil komme til tiden”. De regner med, at de vil gøre deres bedste arbejde i den elvte time, at jobbet vil mirakuløs blive ordnet, eller at faren vil drive over, eller at nogen vil komme og hjælpe dem ude af den kattepine.
Og nogle gange, hvis man udskyder det længe nok, hænder det, at opgaven holder op med at eksistere. Enten fordi en anden har udført jobbet, eller fordi det er ganske enkelt for sent.
Ofte kan nøleri forstærkes, når en person bliver oppe hele natten for at lave en opgave og rent faktisk får et rimelig godt resultat ud af det. Sådanne situationer har en tendens til at avle endnu mere nøleri ved at forstærke folks tendens til at glemme usikkerheden og angsten i at forsøge at klemme en uges arbejde i en koffeinfyldt nat. Eller også glemmer man de situationer, hvori nøleri endte i knap så behagelige konsekvenser.
En slags rationalisering fører til den holdning, at det er bedre at lege i dag og arbejde i morgen, og at den fornøjelse, man udsætter, er tabt. “Nyd livet” bliver livsholdningen, indtil (naturligvis) den elvte time ringer på døren. Ofte er der brug for så meget energi på at undgå problemet, at fornøjelsen ikke er særlig fornøjelig!
Impulsivitet
Impulsivitet kommer som regel fra lav frustrations-tolerance.
Man har bestemt, at opgaven er ganske enkelt for barsk, eller ikke besværet værd (selv om resultatet er ønsket). Mange mennesker giver ganske enkelt op i en kortere eller længere periode.
Denne gene bliver lige pludselig erstattet med pludselig eksplosioner af hektisk aktivitet, som tager over, når man ikke vil forsinke gevinsten længere, og man forsøger at finde på en hurtig, impulsiv genvej for at opnå det, man vil.
At tro på kærlighed ved første blik, impulsivt at forlade et arbejde uden at have noget andet i baghånden er eksempler på den slags opførsel.
Meget ofte vil konsekvensen af en sådan opførsel være, at man fjernes fra sit oprindelige mål. Den forklaring, man så kommer med, er naturligvis ikke, at dette skyldes ens impulsive opførsel, men det vil være et bevis på, at verden er for barsk for en, eller uretfærdig, osv.
Virkelighedsflugt
Man vil ofte se, at folks manglende styrke til at arbejde på at få, hvad de ønsker, er knyttet til magi. På en eller anden mærkværdig måde vil gode ting ske, hvis blot de venter og er tålmodige.
Denne form for rationalisering skjuler ens intolerance for arbejde og er opvejet ved at få de bedste livsoplevelser i fantasien mere end i virkeligheden.
I fantasien er det at opretholde et forhold, at have god sex med nogen, at dele glorværdige oplevelser, nemt. Det kan gøres uden besvær, blot man ser det for sig. I fantasien kan man skrive bøger på få minutter, konfrontationer imod andre vil ende i triumf, og at blive til noget stort er lige så nemt som at klø sig i nakken.
Uheldigvis er virkeligheden langt fra at være så nem! Og sådan virkelighedsfjerne fantasier, om end de kan være vigtige elementer i planlægningen, taber deres værdi, hvis de trækkes til det ekstreme og således bruges som et forsvar, frem for som led i en produktiv proces.
Som en tilføjelse til den fantasi vil nøleren ofte gå over i andre aktiviteter, som vil fjerne ham endnu længere fra virkeligheden, såsom at se fjernsyn, “arbejde med computeren”, læse, sove, lytte til musik, gå lange ture, støve af eller gå på indkøb efter noget særligt dagen før en vigtig test eller begivenhed.
Uanset hvor meget af den kortsigtede angst, der bliver fjernet, er disse adspredelser kun midlertidige og vil være med til at skabe endnu mere langsigtet angst og usikkerhed.
Overvinde nøleri
Enig! Der er mange neurotiske gevinster ved nøleri… Men der er rent faktisk temmelig mange ikke neurotiske løsninger til problemet, som nemt kan virkelig lette livet og give tilfredsstillelse og selvudvikling.
Nølere kan formindske deres tendens til nøleri på mange forskellige måder.
Følgende metoder kan bruges:
Et vigtigt udgangspunkt er at blive klar over, hvad du fortæller dig selv for at holde på din selvdestruerende opførsel. Den identificeringsfase er meget vigtig, for hvis du ikke ved, hvordan du stopper dig selv, vil du naturligvis være ude af stand til at ændre dig.
Begynd nu
Mange tror med uret, at de skal vente på, at inspirationen kommer over dem, før de kan gå i gang med det problem, de nøler over. Denne venten, en af hovedtemaerne i mañana attituden, virker ganske sjældent.
Nølere vil have bedst med at gøre sig det klart, at inspirationens vinger er cirka lige så effektive som nytårsfortsætter! Det kræver vedholdende arbejde at løse langt de fleste problemer, og inspiration kan højst være noget, man bruger til at starte op med, og ikke til at holde problemløsningen ved lige med.
I øvrigt, inspiration, hvis den overhovedet kommer til én, kan være flere år herfra.
Det er bedre at gå i gang med opgaven, selv om man er uinspireret. Det er rent faktisk mere sandsynligt, at du vil føle dig inspireret, mens du er i gang med at udføre opgaven end ved at kigge på den.
Og kommer inspirationen ikke, så er opgaven i det mindste udført, og der er en pain in the ass mindre at tænke på!
Se efter dine interne sætninger
Angst, depression, vrede og følelsen af magtesløshed er signaler om, at noget er galt. Dette “noget” er dit sæt af irrationelle, selvdestruerende overbevisninger.
Du kan lære at identificere disse negative overbevisninger ved at spørge dig selv, når du er depressiv eller angst: – Hvad mener jeg om mig selv lige nu?
Senere kan du gå i gang med at arbejde imod depressions-producerende idéer om håbløshed, hjælpeløshed og selvmedlidenhed.
Du kan gøre det samme med de krav, som stimulerer tanker, som fører til intolerance og ubehag med dig selv (eller andre).
Hjælp dig selv ved at undersøge, hvorfor det er “for svært” at gå i gang med aktiviteter som egentligt er gavnlige for dig. Accepter fakta, at din gode fe har pakket sine kufferter og er taget til Antartika, og at du nu kun har dig selv at regne med, når du skal skaffe det, du ønsker dig hele dit alt for korte liv på denne jord.
Hvis du har lyst til at holde op med at drible dit liv bort, burde du holde op med at opføre dig som en baby, når tingene ikke kommer nemt til dig og i stedet for gå i gang med at engagere dig i aktiviteter.
Identificer dine mål og udvikl en fornuftig handlingsplan. Underkast dig nogle præcise, opnåelige mål hver uge.
Selvforstærkelse
Hvis besværet fortsætter, kan du opbygge et system med straf eller belønning. Belønning kan være et mål, du betragter som værende behageligt, som en tur på Costa del Sol eller Fjeldet i Norge.
Hvis det mål, du nøler over, er fx at komme på diæt, så kan du tage på ferie, når du har tabt 8 kilo.
Straf kan også være brugbart. Hvis dit mål er at være bedre til at komme i kontakt med folk, hvis du ikke tager visse skridt hver uge (for eksempel gå bestemte steder hen, tale med folk efter arbejdet/klassen, osv.), så skal du i weekenden gøre noget, du bestemt ikke bryder dig om.
Det kan være at skrive et brev om det positive ved en organisation, du afskyr, eller sende penge til et politisk parti, du går imod. Dette virkemiddel er ganske effektiv t, når straffen bliver mere ubehagelig end det at udføre den frygtede (men dog ønskede) opgave.
Skriv huskesedler
Det, at skrive huskesedler, kan være en vigtig hjælp for at minde en om at arbejde på ens nøleri. Sedler med for eksempel: -At gøre noget får noget gjort! Lad være med at lade mosset gro under din røv! Eller: I stedet for alt eller intet, hvorfor ikke småt og fremad?
Find selv på flere slogans og skriv kort med det på og læg dem rundt omkring, hvor du er sikker på, at du kan se dem.
Du kan lave en sort prik på din tommelfingernegl, som kan bruges til det samme som kortet: Punktet står som en erindring om at skride til handling. Man kan også putte en snor om sin finger eller en checkliste kan gøre underværker.
Om muligt, udfør opgaven lige så snart du kommer i tanker om den. At stole for meget på sin hukommelse eller håbe på at gøre noget senere kan meget vel være urealistisk.
På trods af de bedste intentioner er den menneskelig hukommelse ganske fejlbar og ofre for alle mulige svagheder, som kan distrahere den. Hvis du ikke kan udføre en opgave her og nu, skriv den ned i en lille notesblok, og læs den dagligt.
Selv om man vitterlig vil huske noget, kan man have en tendens til at glemme.
Lær at forvente tilbageskridt
Når man bliver mere produktiv, begynder folk med tendens til nøleri at se deres fremskridt som en positiv fremgang og vil ikke erkende, at diverse faktorer som træthed, sygdom og andre problemer kan tilføje alt dette vanskeligheder.
Under stress er det ganske typisk, at man regresserer til ældre, mere ineffektive opførselsmønstre.
At erkende, at det ikke er verdens ende, hjælper en med at formindske angst og hjælper videreudvikling.
Af og til kan dette tilbageskridt være en forestilling. Du har måske været ganske effektiv, men har fejlberegnet den nødvendige tid til at udføre opgaven.
Det er meget vigtigt at udvikle en realistisk forståelse af den nødvendige tid til at nå et bestemt mål.
At overvinde modstand imod forandring er måske en af de vanskeligste opgaver i at overvinde nøleri.
At identificere den nøjagtige overbevisning, som blokerer processen, er det vigtigste i den første periode. Når man føler sig mindre værd eller som et dårligt menneske, fordi man ikke har udført det, man vil, kunne man have godt af at fortælle sig selv, at man har bedst af at lære af sine mangler frem for at dykke sig ned vha. dem.
I sidste ende skal man gøre sig det klart, at det at overkomme nøleri kræver arbejde. Og man skal forstå, at, ironisk nok, problemet med at undgå at arbejde på noget kræver endnu mere arbejde, og især tilintetgøre den selvdestruerende overtro om opgavens sværhed og din manglende evne til at udføre den (Cyril Malka).
© Cyril Malka – 1999 – Udgivet i forkortet udgave i Men's Health – september 2000
