NLP virker ikke i det lange løb

I denne post

Igennem et stykke tid har vi levet i en periode med ” remakes” af mange ting. Ser man på den udvikling, der har været i de sidste 10 år, så har 90'erne stået for ” Greatest Hits” tankegang. Moden er 70'ernes mode, der kommer ikke rigtig ny musik, ud over at vi igen hører remix af 70'er musik, og de kunstnere, som ikke laver et remix af deres (eller af andres) gamle plader, laver en ” Greatest Hits”, mange film er rent faktisk nyindspilninger af film, som har været lavet før. Kort sagt, vi ser ud til at lukke os og se bagved os og ind i os i stedet for at komme videre.

Og NLP, Neuro Lingvistisk Programmering (eller ‘Psykologi', afhængigt af retningen), er lige i tidens ånd. Det er også en “Greatest Hits”, der bruger tricks, fiduser og teorier fra forskellige andre metoder uden hensyn til, hvor disse kommer fra, og uden selv at tilføre noget. Den er meget bagudrettet og indad rettet.

Naturligvis er NLP ældre end 90'erne. Den startede i… Ja… nemlig… I 70'erne også. Og derfor er den sådan set lige tidens ånd.

Men er NLP egentligt en effektiv metode? Den bliver opreklameret som et nærmest universalmiddel, der kan bekæmpe vores angst for edderkopper eller slanger, få os til at tabe os og gøre det af med vores allergier.

Spørgsmålet, der stiller sig er: Virker det? Og hvorfor?

Fra Epictetus til i dag
Jeg vil gerne lige lade slankekure og allergier ligge lidt – vi tager dem op igen om lidt.

En klog mand, tilbage små 100 år før Kristi fødsel, Epictetus, sagde: – Vi bliver ikke syge af omgivelserne, men af det syn, vi har på dem.

Vi har indtil nu taget for givet, at en bestemt hændelse, som vi kunne kalde A (for aftrækker), førte til en bestemt følelse eller tanke, kaldt C (for konsekvens). Men er det nu en korrekt antagelse?

Altså, synet af en ottebenet arachnid (A) panikkerer ethvert hunkønsvæsen (C)?

Forberedelse til en jobsamtale (A) giver en ondt i maven, hjertebanken og øger sandsynligheden for, at man dummer sig og dermed ikke får jobbet (C)?

Nej, vel? Nogle (faktisk en del!) kvinder er ikke bange for edderkopper. Og nogle, om end de er usikre før en vigtig jobsamtale, får ikke Roskildesyge og angstsymptomer blot ved tanken.

Altså er det ikke aftrækkeren, som bestemmer mine følelser, men noget andet.

Imellem aftrækkeren (A) og konsekvensen (C), er der en ting til… Nemlig vores tanker, eller rettere sagt, vores overbevisninger (B). Kort sagt, vi reagerer ikke i forhold til aftrækkeren (A), men i forhold til den overbevisning (B) vi har om den aftrækker.

Hvis vi igen tager eksemplet med jobsamtalen. Lad os nu antage, at Henrik har fået brev om, at han i morgen skal til jobsamtale.

A) Jeg skal til jobsamtale

B) Mit videre liv afhænger af det. Får jeg ikke det job, kommer vi til at mangle penge, vi vil ikke have råd til de udgifter, vi har fået på det sidste. Vi skal ud af hus og hjem. Jeg kan ikke overskue det.

C) Angst, nervøs, hæmmet. Lille sandsynlighed for at klare jobsamtalen

A) Jeg skal til jobsamtale

B) Det er bare så vigtig en samtale. Hvis jeg går glip af det job, bliver det sindssygt svært, og vi skal nok omlægge vores liv helt. Det vil være fantastisk besværligt og ubehageligt.

C) Usikkerhed. Større sandsynlighed for at klare jobsamtalen

Bemærk, at man ikke vender det negative til noget positivt. Hvorfor? Ganske enkelt fordi nogle af livets situationer er besværlige og ubehagelige. Og hvorfor skulle de være anderledes?

Flugt og tilpasning
Når en besværlig eller ubehagelig livssituation opstår, har vi grundlæggende to muligheder. Vi kan tilpasse os den eller flygte fra den.

At tilpasse sig en situation kan være at acceptere, at en given ting er hændt, om end den er ubehagelig, eller det kan være at bekæmpe og at prøve at ændre den situation. Husk, vi har rent faktisk behov for disse negative følelser som bekymringer, usikkerhed, irritation osv. For disse følelser fortæller os en meget vigtig ting, nemlig den, at en given situation er ubehagelig, farlig, og at man skal tage afstand fra den, holde sig væk fra den, eller ændre den.

Det er vigtigt, hvis jeg lægger hånden på en varmeplade, at jeg fjerner mine fingre. Det fortæller min hjerne mig. Enkelte mennesker har rent faktisk en fejl i nervesystemet, så de ikke mærker smerten. De vil derfor ikke lægge mærke til, at de i øjeblikket hviler sig på en 800 grader varm plade. Resultatet er derefter, og derfor dør en del af disse mennesker i en tidlig alder.

På samme måde, hvis en situation er ubehagelig, er de negative følelser nogle, der behøves, så jeg forstår, at jeg skal holde mig fra pågældende situation eller forsøge at ændre den.

Flugt og afledningsmanøvrer
Men hvis jeg enten er for usikker på mig selv, og dermed ikke mener, at jeg kan magte den situation, eller hvis jeg vil undgå ubehag, vil jeg forsøge at flygte.

Dette kan gøres på forskellige måder. Man kan fjerne A. Altså simpelthen undgå situationen. Man kan lade være med at gå til jobsamtalen, man kan kalde på sin mand, når en edderkop skal fjernes (men så har man problemet, hvis han ikke er her) osv.

Dette fører ikke en meget videre, for man lærer aldrig at takle en bestemt situation, og man vil derved både frarøve sig for andre positive oplevelser samt forhindre sig selv i at vokse videre og udvikle sig.

En anden metode er at bruge afledningsmanøvrer.

Det vil sige, at hvis jeg bliver rigtig angst, lærer jeg at trække vejret på en bestemt måde og at slappe af. Hvis jeg bliver vred, går jeg en tur, hvis noget går mig imod, drikker jeg et par bajere, eller hvis jeg bliver nervøs, tænder jeg flere smøger.

Alle disse er afledningsmanøvrer. Naturligvis er der sunde og usunde afledningsmanøvrer, og de sunde kan bruges i et led i at se anderledes på tilværelsen. Men om end en afledningsmanøvre kan være en del af en ændring, kan dette aldrig være en form for behandling.

Der er stort set ingen forskel imellem at drikke sig fuld, hver gang noget går en imod, og at drøne i skoven og løbe, hver gang man bliver vred. Vi lærer ikke at takle problemet ad den vej.

Det absolutte og livsfilosofien
Dvs. at det vigtigste er at begynde at anskue og forstå tingene på en mindre absolut måde. Indse at intet er så frygteligt, at man ikke kan leve videre med det eller takle det. Det er vigtigt at forstå, at verden sådan set ikke blot er en dans på roser, og ingen sagde, at det nogensinde skulle være det. Det eneste, jeg har hørt om, som nærmer sig det, er Eden i Bibelen, og den er vi altså blevet smidt ud af for længst!

Så længe som man ikke laver om på sin livsfilosofi og visse grundlæggende punkter, vil man ikke komme videre. Så længe som jeg ikke vil forstå, at en edderkop er grim, men at jeg sagtens kan tage den i et stykke køkkenrulle og smide den ud og overleve det (om end jeg ikke behøver at bryde mig om det), og at der er intet frygteligt i at synes, at noget er ubehageligt, vil jeg ikke komme videre.

Det vigtige er at lære at takle livssituationer, som jeg ikke bryder mig om eller er lidt bange eller usikker for. Det er af dem, vi lærer.

Lad os se logisk på det: Havde vi ikke lært, at det at falde gjorde ondt, og at vi skulle undgå det, og at vi skulle rejse os og prøve igen, havde vi aldrig lært at gå! Vi vokser med de vanskeligheder og problemer, vi lærer at takle. Ikke med dem, vi undgår.

I mange afledningsmanøvrer, også sunde afledningsmanøvrer, lærer vi at se sagen som anderledes, end den er.

Mig i centrum
Lad os tage den NLP teknik, som gør, at jeg forbinder noget positivt med en bestemt bevægelse (for eksempel, tage mig om håndledet), og at jeg lærer, at hver gang en bestemt hændelse sker, så skal jeg tage mig dér.

Betyder det, at jeg takler situationen?

Nej! Der er her tale om en afledningsmanøvre, som ikke piller ved min grundlæggende filosofi. Jeg ser stadig væk edderkopper eller andet som frygteligt, men har programmeret mig selv med et bestemt mønster, når noget forfærdeligt hænder. Kort sagt er jeg ikke kommet meget videre. At man tager sig om håndledet eller drikker sig mod til, er stort set grundlæggende det samme. Om end det til enhver tid er sundere at tage sig om håndledet end at kaste sig over alkoholen.

Vi bliver nødt til at forstå, at verden og andre mennesker ikke er her for vores skyld eller for at gøre livet behagelig for os. Rent faktisk gør mange mennesker det en del sværere for os at være mennesker, og en del situationer er smertefulde.

Som et resultat af bl.a. den samfundsopbygning, vi har i Danmark, fordi vi så gerne vil have det behageligt, uden besvær, uden problemer, er vi parate til hvad som helst for at undgå at se noget af det ubehag, livet påfører os til dagligt. Vi er tryghedsnarkomaner, og det skal være behageligt og i øvrigt nemt.

NLP tilbyder den slags løsninger. En løsning, hvor vi bliver afledt fra det, det handler om, hvor jeg er centrum, hvor jeg kan gå tilbage til min fortid for at indhente positive ting og gejle mig op ved hjælp af dem.

I alt det her ligger der ingen udvikling, men en afledningsmanøvre. Og det betyder, at man er nødt til at blive ved med at bruge teknikken altid. Man får det ikke med i rygsækken. Man ændrer sig ikke, man udvikler sig ikke. Man kunne sige, at NLP får en til at føle sig bedre i stedet for at blive bedre.

Slankekure og allergier
Hvad så med slankekure? Hvad så med allergier?

Det vil kræve en hel artikel at behandle ovenstående, men hurtigt kan man se at, jo, det er ganske korrekt. Enkelte er gået igennem en NLP slankekur, som har virket. Men mange er gået på de meste sindssyge kure, som har virket.

Hvad virker i kuren?

Naturligvis har kostændring meget at sige, men det centrale er stadig væk det, at folk ændrer deres grundfilosofi. Sagt på godt dansk: De tager sig sammen.

For var det udelukkende kostændringen, der var det afgørende, så ville den perfekte slankekur, som virker for alle, have været opfundet for længst. Det er med slankekuren som med så mange andre ting – det handler om at finde den, som passer bedst til ens temperament og arbejde med det. Og først dér, vil den virke.

Altså, det er ikke NLP, der gør en slank, men det, at man ændrer sin grundfilosofi. At sige, at NLP kan bruges som slankemiddel, er det samme som at sige, at Nicorette får en til at holde op med at ryge.

Den holder ikke. Det er udelukkende et (af mange) midler, som kan benyttes, men hverken NLP eller Nicorette vil virke, hvis ikke man ændrer på sig selv. Disse er enkelte midler på linje med så mange andre.

For hvad allergier angår, vil man ofte bemærke, at disse tilpasses i forhold til ens sindstilstand. Altså jo værre man har det psykisk, des større chancer er der for udbrud og forværring. Mange hudsygdomme har den egenskab. For eksempel vil man se, at folk med psoriasis får værre udbrud, hvis de er stressede eller har det skidt psykisk.

Dette betyder ikke, at alle allergier er psykiske, men nogle er det så afgjort, og allergier bliver forværret eller forbedret af ens psykiske tilstand.

Og hvem er egentligt herre over ens psykiske tilstand?

Terapeuten? Omverden? Samfundet? De andre? Eller en selv?

Her igen, den dag hvor man tager ansvar for sig selv og sit liv, sundhed og psykiske tilstand, kommer man rent faktisk til at kunne påvirke alle disse ting og i hvert fald få en bedre hverdag og udvikle sig.

Det centrale er så at vokse sig ud over alle disse metoder, som vildleder os til at tro, at vækst betyder et liv uden besvær, problemer og ubehag og med os i centrum. Og især ændre på sin egen livsfilosofi (Cyril Malka).

Læs også NLP – En beretningsamt: Afhængig af terapiværktøj og
Remakes