At leve med et boomerangbarn

(30/06-2024) – Vi er trådt ind i boomerangbørnenes æra. Et boomerangbarn er en ung voksen, der vender hjem efter at have smagt på selvstændigheden.

Hvis dit barn har gjort et triumferende comeback til hjemmet, ingen panik! Her er nogle råd.

Hvad er et boomerangbarn?

Et boomerangbarn er en ung voksen, der forlader familiens rede for at flyve på egne vinger, men som ender med at vende tilbage til hjemmet.

Forveksl det ikke med det man på fransk kalder “Génération Tanguy” (“Tanguy-generationen” efter den franske film “Tanguy”, som er børn der aldrig forlader barndomshjemmet).

Boomerangbørn har oplevet selvstændighed før de vender tilbage hjem, ofte på grund af økonomiske eller sociale faktorer.

Statistikker viser, at dette fænomen er stigende.

For eksempel, i Canada boede 27,5 % af voksne i alderen 20 til 34 år hos deres forældre i 1981. I 2001 var dette tal steget til 41 %, og tendensen er lignende i USA og Europa.

Der er flere grunde til denne tilbagevenden: Finansiel pres, arbejdsløshed, høje huslejer, eller nogle gange bare lysten til at nyde mors mad!

Udfordringer ved hjemkomsten

At leve med et voksent barn er ikke uden udfordringer. Her er nogle af de mest almindelige og hvordan man kan overvinde dem.

1. Finansiel stress
   At byde en ekstra voksen velkommen hjem fører til yderligere omkostninger i form af mad, vand, elektricitet og andre udgifter.For mange familier kan dette være en belastning, især hvis de ikke var forberedte på disse ekstra udgifter.

   Åh, glæden ved en elregning, der tredobles fordi dit barn har besluttet at binge-watche serier hele natten!

   For at undgå dette, tal om økonomien fra starten.

   Del udgifterne og etabler et familie-budget.

   Måske kan dit barn bidrage til indkøb eller betale en del af huslejen.

   At være en del af familien betyder nødvendigvis at bidrage.

2. Tab af uafhængighedForældre, der havde vænnet sig til en tom husstand, skal genlære at dele deres rum igen og omdefinere grænser.

   Dette kan skabe konflikter på grund af en reorganisering af roller og ansvar i hjemmet.

   Det er vigtigt at respektere alles personlige rum. Alle bør have et sted, hvor de kan trække sig tilbage.

   Husk på, at dit barn er en voksen, selv om han eller hun efterlader sine sokker overalt.

3. Konflikter og spændingerAt bo sammen kan føre til konflikter på grund af forskelle i livsstil og forventninger. Forældre og barn kan have divergerende syn på, hvordan huset skal drives og hvordan skal ansvar deles.

   Her er åben og ærlig kommunikation nøglen. Diskuter regelmæssigt bekymringer og juster husreglerne efter behov.

Strategier for en harmonisk sameksistens

1. Etablere klare reglerDet er essentielt at fastsætte klare regler vedrørende daglige ansvar, huslige pligter, økonomi og brugen af fælles områder.

   Ja, man kan faktisk overleve uden Netflix i en time.

   Definer klare ansvar for huslige pligter, økonomi og fællesområder. En opgavefordelingsplan kan gøre underværker.

2. Fremme autonomiDet er vigtigt at fremme det voksne barns uafhængighed ved at opmuntre til at forfølge egne aktiviteter og mål, da målet ikke er at beholde dem under dit tag for evigt.

   Opmuntr dit barn til at finde et job, fortsætte sine studier eller påbegynde et projekt. Støt hans eller hendes uafhængighed så meget som muligt.

3. Planlægge familiemøderJeg ved, det kan lyde overvældende, men det er det ikke. Det vil være vigtigt at arrangere regelmæssige møder for at diskutere forventninger og løse problemer, før de bliver uoverkommelige.

   Tænk på det lidt som virksomhedsmøder, men med flere kager.

4. Støtte hver enkelts personlige målOpfordr alle, ofte dit barn, til at forfølge deres egne mål, mens du tilbyder moralsk og praktisk støtte.

   Giv moralsk støtte og råd for at hjælpe dit barn med at nå sine mål. Del dine egne erfaringer og fiaskoer for at vise, at alle oplever op- og nedture. Og bare fordi han eller hun lige har oplevet et nederlag, betyder det ikke, at alt er forbi.

Psykologiske aspekter at overveje

At leve med et boomerangbarn byder også på psykologiske udfordringer for både forældre og barn.

Her er nogle aspekter at tage højde for og strategier til at tackle dem.

1. Identitet og autonomiAt vende hjem kan opfattes som et tilbageskridt i barnets uafhængighed, hvilket påvirker hans/hendes selvopfattelse og syn på egne evner.

   Tab af autonomi kan skade barnets identitet. Ifølge selvbestemmelsesteorien er behovet for autonomi grundlæggende for psykologisk velvære.

   Et skridt tilbage til forældrenes afhængighed kan mindske den indre motivation og følelsen af kompetence.

   For at modvirke dette, opfordr barnet til aktivt at deltage i familiens beslutninger og til at engagere sig i aktiviteter, der styrker hans/hendes autonomi. For eksempel kunne han/hun stå for et familieprojekt, som at renovere et værelse.

2. Intergenerationelle konflikterForskelle i livsstil og rutiner mellem barnet og forældrene kan forårsage gnidninger og stridigheder. Konflikter kan skabe stress og angst hos barnet, hvilket påvirker hans/hendes følelsesmæssige velvære.

   Det er nødvendigt at bruge assertive kommunikationsteknikker for at udtrykke behov og forventninger på en respektfuld og klar måde. Opfordre til regelmæssige samtaler for at tackle problemer og finde løsninger sammen.

   Selv i tilfælde af uenighed vil konflikter være lettere at løse gennem diskussion end gennem konfrontation.

3. Finansiel stress og ressourcehåndteringForældre kan føle frustration og afmagt over øgede udgifter og finansielle ansvar. Finansiel stress kan øge cortisolniveauerne, hvilket negativt kan påvirke forældrenes mentale og fysiske sundhed.

   Og ingen har brug for det!

   Det er derfor nødvendigt at etablere et klart familie-budget og diskutere åbent om finanserne. Det er vigtigt at involvere barnet i udgiftshåndteringen for at han/hun forstår vigtigheden af finansiel bidrag.

Hvordan kan man reagere effektivt?

1. Fremme finansiel uafhængighedDet er vigtigt at fremme barnets finansielle uafhængighed ved at opmuntre dem til at finde et job, fortsætte deres uddannelse eller starte en uddannelse. Brug positiv forstærkningsteknikker for at fremme autonome adfærd.

   Tøv ikke med at indgå aftaler om at bruge positiv forstærkning, for eksempel: “Hvis du finder et job denne sommer, kunne vi overveje at lade dig bruge bilen oftere.”

2. Støtte barnets målYd moralsk støtte og vejledning for at hjælpe barnet med at nå sine mål og ambitioner. Hjælp barnet med at udvikle et positivt syn på sine evner og styrke dets modstandskraft.

   “Du altid drømt om at starte din egen virksomhed. Hvorfor ikke starte med et lille projekt herhjemme?”

3. Søge ekstern støtte hvis nødvendigtVed alvorligere problemer som depression eller afhængighed, tøv ikke med at søge hjælp fra en terapeut eller rådgiver.

   Terapeutiske interventioner, såsom kognitiv terapi, kan være effektive til at behandle underliggende problemer og hjælpe barnet med at udvikle sig mod selvstændigheden.

4. Opnå en balance mellem støtte og autonomiDet er især vigtigt at undgå overbeskyttelse. Det er bedre at opmuntre barnet til at tage ansvar.

   Anvend en forældrestøttemodel, der balancerer varme og kontrol, og som kan hjælpe barnet med at udvikle autonomifærdigheder, mens det føler sig støttet.

Samlet set indebærer en effektiv reaktion på et boomerangbarns hjemkomst en kombination af effektive kommunikationsstrategier og tøv ikke med at søge hjælp fra en terapeut, der kan støtte dig og/eller dit barn. (Cyril Malka)