Min seneste YouTube-video
(12/05-2024) – Alle skærme har en effekt på børn. Og med “skærme” mener jeg ikke kun “smartphones”, men også tabletter, computere, fjernsyn …
Talrige undersøgelser viser, at skærme har stor indflydelse på vores helbred, og altså dermed også på børns.
Husk, at vores hjerner udvikler sig, indtil vi er omkring 25 år gammel, og at det, der påvirker os i denne periode, sætter et stort præg på os og kan have stor indflydelse på resten af vores liv.
Så lad os se nærmere på skærmens indvirkning på forskellige aspekter af børns udvikling.
Overdreven brug af skærme på børns kognitive udvikling kan ses i hjernens modning, især i regioner, der er forbundet med kognitiv kontrol og følelsesmæssig regulering (Rideout & Robb, 2019).
Denne effekt skyldes den passive og ofte fragmenterede karakter af skærminteraktion, som ikke i tilstrækkelig grad stimulerer de kognitive processer, der er nødvendige for optimal hjerneudvikling hos børn (Anderson et al., 2017).
Derudover har overdreven brug af skærme en negativ indvirkning på opmærksomheden, hvilket reducerer børns evne til at fokusere og til at fastholde opmærksomheden på vigtige opgaver (Christakis et al., 2004).
Ikke kun det, men det kan også forringe hukommelsen, især “arbejdshukommelsen”, som er afgørende for informationsbehandling og problemløsning (Rideout & Robb, 2019).
Arbejdshukommelsen, også kendt som “den operationelle hukommelse”, er det kognitive system, der er ansvarligt for midlertidig lagring og behandling af de oplysninger, der er nødvendige for at udføre komplekse kognitive opgaver, såsom problemløsning, sprogforståelse og beslutningstagning.
Dens vigtigste rolle er midlertidigt at holde relevante oplysninger i hovedet, mens man aktivt manipulerer dem for at udføre kognitive opgaver: Når du f.eks. følger trinvise instruktioner for at løse et problem, hjælper arbejdshukommelsen dig med at fastholde de tidligere trin, mens du behandler de nye oplysninger.
Kort sagt fungerer arbejdshukommelsen som et mentalt arbejdsområde, hvor information midlertidigt lagres og manipuleres for at lette den kognitive bearbejdning.
Den spiller en afgørende rolle i mange hverdagsaktiviteter, der kræver kompleks tænkning og samtidig håndtering af flere informationer.
Og lige denne arbejdshukommelse bliver meget forringet af overdreven skærmbrug.
Endelig kan skærmbrug påvirke indlæringsevnen ved at begrænse mulighederne for social interaktion og aktiv udforskning af det virkelige miljø, hvilket er afgørende for børns kognitive udvikling (Anderson et al., 2017).
Disse påvirkninger skyldes den måde, hvorpå intensiv skærmbrug kan føre til visuel og kognitiv overstimulering og forstyrre den normale udvikling af opmærksomheds-, hukommelses- og læringsprocesser hos børn i udvikling (Rideout & Robb, 2019).
Endelig kan langvarig eksponering for skærmindhold føre til nedsat engagement i kognitivt krævende aktiviteter, hvilket kan kompromittere udviklingen af kognitive færdigheder hos børn (Anderson et al., 2017).
Barnet bliver “kognitivt doven” så at sige.
Virkningerne på børns sociale færdigheder, empati og følelsesmæssige velbefindende som følge af overdreven brug af skærme er igen mangfoldige.
Høje skærmforbrug fører til et kraftigt fald i sociale færdigheder: En undersøgelse af Twenge og Campbell (2018) viste en sammenhæng mellem øget brug af digitale medier og et fald i sociale færdigheder hos unge.
Kraftig skærmbrug kan begrænse børns muligheder for at deltage i sociale interaktioner ansigt til ansigt og reducere deres øvelse i sociale færdigheder som verbal kommunikation, problemløsning og aflæsning af ansigtsudtryk.
Desuden er der konstateret nedsat empati hos børn, der bruger skærme meget: Forskning af Uhls et al (2014) viste, at børn, der bruger mere tid foran skærme, har tendens til at udvise mindre empati over for deres kammerater, hvilket kan kompromittere deres evne til at forstå og reagere på andres følelser.
Det skyldes ganske enkelt, at tid foran skærmen kan føre til mindre eksponering for andres virkelige oplevelser og følelser, hvilket kan påvirke børns evne til at sætte sig i andres sted og føle empati.
Ændret følelsesmæssig trivsel er også blevet bemærket hos børn, der er tæt på deres skærme: Et longitudinelt studie af Odgers et al (2019) fandt forbindelser mellem overdreven brug af digitale medier og mentale sundhedsproblemer hos unge, herunder angst og depression.
Faktisk er der ikke brug for nogen undersøgelse for at forstå, at eksponering for upassende eller stressende onlineindhold samt mangel på reel social interaktion kan bidrage til højere niveauer af følelsesmæssig lidelse hos børn. Men …
Derudover kan skærme påvirke børns sociale interaktioner på en række måder.
Der er observeret en reduktion i kvaliteten af ansigt-til-ansigt-interaktioner.
En undersøgelse af McDaniel og Radesky (2018) viste, at tilstedeværelsen af elektroniske enheder under familieinteraktioner kan reducere kvaliteten af samtaler og interaktioner mellem forældre og børn.
Det handler ikke kun om smartphones, men familiemåltider, der ikke længere foregår omkring et bord, men omkring et tv. Dette skader i høj grad familierelationerne.
Det øjeblik, hvor hele familien samles for at spise og tale sammen, bliver til en tavs, gumlen, øjnene revet på skærmen.
Forskning af Kraut et al (1998) har antydet, at børn, der bruger meget tid online, kan foretrække virtuelle interaktioner frem for interaktioner ansigt til ansigt, hvilket naturligvis kan føre til social isolation og vanskeligheder i mellemmenneskelige relationer.
Også her er der en række store problemer.
Synsproblemer er allerede blevet identificeret: Børn, der tilbringer meget tid foran skærme, kan blive udsat for skadeligt blåt lys fra skærmene, hvilket kan bidrage til træthed i øjnene, tørre øjne og andre synsproblemer (Sheppard et al., 2020).
Der er naturligvis også problemer med en stillesiddende livsstil: Langvarig brug af skærme er forbundet med en stillesiddende livsstil, som reducerer den tid, der bruges på fysiske aktiviteter, der er vigtige for børns muskulære og kardiorespiratoriske udvikling, og dermed øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og andre sundhedsproblemer (Carson et al., 2016).
Vi har i årtier fået at vide, at det ikke nytter noget at sidde med røv… numsen på en læderlap på et kontor i 8 timer om dagen, og ingen protesterer over, at børn bruger timevis på at sidde på deres bagdel og spille videospil.
Der er selvfølgelig også en række undersøgelser, der har vist en sammenhæng mellem skærmtid og en øget risiko for fedme hos børn på grund af den reducerede fysiske aktivitet og de usunde spisevaner, der er forbundet med overdreven brug af skærme, for selvfølgelig vil vi primært mæske os i pizza, chips, sukkerholdige drikkevarer og/eller alkohol, og alt dette er ikke det bedste for vores helbred … eller vores vægt (Tremblay et al., 2011).
Skærme har ikke kun en effekt på børns vågne liv, de påvirker også deres søvn.
Det blå lys, der udsendes fra skærme som smartphones og tablets, kan hæmme og reducere produktionen af melatonin.
Melatonin er et hormon, der regulerer søvnen, og hvis det forstyrres, forstyrres også den naturlige søvncyklus.
En undersøgelse af Chang et al (2015) viste, at eksponering for blåt lys før sengetid reducerer produktionen af melatonin og forsinker søvnen hos børn.
Ja, man kan finde briller, der hævder at beskytte mod blåt lys, men det påvirker ikke virkningen af blåt lys. Det er reklame, og ikke andet. Det virker ikke.
Brug af skærme før sengetid kan også stimulere børn kognitivt, hvilket gør dem mere opmærksomme og på dupperne og dermed mindre tilbøjelige til at falde i søvn.
En undersøgelse af Cain et al (2018) viste, at brug af elektroniske enheder før sengetid var forbundet med dårligere søvnkvalitet hos børn på grund af den kognitive aktivering, som interaktion med skærme fremkalder.
Dette gælder også for elektroniske bøger som Kindle.
E-læsere som Kindle bruger baggrundsbelyste skærme, der udsender blåt lys, ligesom smartphones og tablets.
Derfor kan langvarig eksponering for blåt lys fra disse enheder også forstyrre melatoninproduktionen og påvirke døgnrytmen, hvilket kan gøre det svært for børn at falde i søvn.
Så der er ikke andet at gøre end at bruge en sengelampe og en “rigtig bog” (altså, sådan en lavet af papir).
Det er fuldstændig tåbeligt at forvente, at staten skal forbyde visse sociale netværk, eller at internetsudbydere skal begrænse deres muligheder med specielle abonnementer.
Når man er forælder, tager man ansvar for, hvad ens børn gør, og det er op til en selv at regulere disse ting.
Det er ikke op til staten eller kommunen at opdrage vores børn.
Man kan danne en forening og påvirke byen eller staten til at få skærmene ud af skolerne.
Det er altså ikke nødvendigt at have computere eller tablets i en skole: hæfter, papir og kuglepenne er helt tilstrækkelige.
Computere kan være i teknologiklassen eller i IT-afdelingen.
I hjemmet er det også op til forældrene at tage ansvar.
Som forældre er det vigtigt at sætte klare grænser og fremme ansvarlig brug af skærme blandt børn.
Effektive strategier kan være (men er ikke begrænset til):
Og hvis de små sjæle keder sig, så lad dem kede sig og komme med ideer til spil, der kan underholde dem selv. Intet barn er nogensinde død af kedsomhed.
En undersøgelse af Radesky et al (2014) viste, at børn, hvis forældre begrænser brugen af skærme og interagerer aktivt med dem, har højere socioemotionelle udviklingsscorer.
Med hensyn til den anbefalede grænse for skærmtid foreslår flere folkesundhedsorganisationer retningslinjer.
For eksempel anbefaler American Academy of Pediatrics (AAP) :
Sæt ikke børn foran tegnefilm om morgenen, bare for at de skal lade dig være i fred.
Tv er ikke en barnepige. Og det er vigtigt at vide, hvad de ser, og hvad de lærer, hvad de forstår og måske misforstår.
Disse anbefalinger er baseret på forskning som f.eks. undersøgelsen af Madigan et al (2020), som fandt en sammenhæng mellem overdreven brug af skærme hos små børn og negative udviklingsresultater.
Kort sagt, hvis vi vil undgå at ende børn, der er overvægtigt, har forskellige sundhedsproblemer, kognitive vanskeligheder, der kan forhindre ham eller hende i at have et job og/eller et harmonisk liv, og en tendens til narcissisme eller endda sociopati, er det på høje tid at kontrollere skærme, skærmtid, og hvad børn laver på dem.
Selv om barnet får et raserianfald i et stykke tid, når du sætter grænser, er det ikke en katastrofe.
Hvis man ikke gør det, er der derimod stor sandsynlighed for, at det bliver en katastrofe… Hurtigere end du tror. (Cyril Malka)
