Forskning foretaget af Adrian Ward fra University of Texas i Austin viste, at vi kan forveksle de oplysninger, vi har ledt efter, med vores egen viden. I en ny artikel i Journal of Consumer Psychology (du kan finde denne undersøgelse — på engelsk – -her), fandt Ward og hans kolleger ud af, at selv når vi ikke læser den information, vi deler online, kan det få os til at føle, at vores viden er steget.
Deltagerne i den første undersøgelse fik mulighed for at læse nyhedsartikler delt af andre og dele deres med fremtidige deltagere. De kunne læse og/eller dele så meget eller så lidt, som de ville. Dernæst vurderede de deres subjektive viden for hvert artikelemne på en syvtrinsskala (“i forhold til de fleste ved jeg mere om dette emne”), og derefter besvarede de spørgsmål om sig selv for at måle deres objektive viden.
Resultaterne viste, at de, der læste artiklerne, havde højere niveauer af objektiv og subjektiv viden. Interessant nok sagde de, der delte artiklerne, også at de følte sig mere informerede, selvom de ikke selv havde læst artiklen. Deres objektive viden haltede dog stadig efter dem, der havde læst artiklerne.
En anden undersøgelse viste, at folk ikke bare deler artikler, fordi de allerede kender til emnet, men snarere at selve handlingen med at dele styrker troen på, hvor vidende de er.
En senere undersøgelse viste, at folk ikke bare deler artikler på grund af deres allerede eksisterende viden om emnet. Bare handlingen af at dele kan øge folks tro på deres egen viden og ekspertise.
For at teste dette yderligere undersøgte forskerne, om deltagernes tillid til deres viden om et emne forblev, når de delte artikler under en falsk identitet. I nogle tilfælde skrev deltagerne deres initialer, som ville blive vist sammen med enhver artikel, de delte, mens de i det andet blev bedt om at forestille sig, at de drillede en ven og delte artikler under denne vens initialer i stedet for deres.
Folk føler sig mere informerede om indholdet af historier, de deler hvis de bruger deres egen identitet, end hvis de deler under en andens, selvom de ikke har læst artiklerne.
Dette skyldes, at når vi deler historier under vores eget navn, identificerer vi os selv som kilden til den information, og derfor kommer til at tro, at vi har relevant viden.
Derudover viste undersøgelsen, at effekten af at dele på vores subjektive viden var stærkere, når vi delte med nære venner end med fremmede.
Dette tyder på, at vores egen identitet kan øge virkningen af de historier, vi deler, og hjælpe os med at føle os mere informerede, selvom vi ikke har læst de artikler vi deler.
At dele er at vide
En afsluttende undersøgelse så på, om folk handler mere selvsikkert, når de deler artikler i stedet for blot at føle sig mere informeret.
Deltagerne blev bedt om at læse en artikel om investering, hvor de, der var i “delingshodlet”, blev bedt om at dele den på deres Facebook-side, og dem, der ikke var, fortsatte uden at dele.
Efter at have læst artiklen modtog alle deltagere investeringsråd fra en rådgiver (en kunstig intelligens) og deltog i en investeringsplanlægningssimulering, hvor de valgte risikoniveauet for deres investering.
Derefter gennemførte deltagerne selvrapporteringsmålinger af finansiel viden og spørgsmål, der målte objektiv viden, for at vurdere, om deling af en artikel havde en effekt på deres tillid til at træffe økonomiske beslutninger.
Undersøgelsens resultater tyder på, at deling af ting online kan have en stærk effekt på vores adfærd og følelser. De, der delte artikler i investeringsplanlægningsøvelsen, tog markant større risiko end dem, der ikke gjorde det. Dette indikerer, at indholdsdeling kan påvirke beslutningstagning og ændre vores adfærd.
Forskning tyder endvidere på, at styrken af denne effekt varierer afhængigt af, hvem vi taler med.
I sidste ende ser det ud til, at deling af information kan have en dyb indvirkning på vores beslutninger og handlinger.
At dele indhold uden faktisk at læse det kan give os den falske følelse af at være vidende om et bestemt emne.
Dette kan være særligt farligt, når man har at gøre med clickbait-titler, som ofte ikke afspejler artiklens indhold nøjagtigt.
Under valg handler disse typer overskrifter ofte om politik, og at dele dem uden at læse dem kan få os til at tro, at vi ved meget om en bestemt politiker, politik eller bevægelse, mens titlen i virkeligheden alene giver os ufuldstændige og vildledende oplysninger.
I de seneste år har virksomheder på sociale medier taget skridt til at få folk til at holde op med at dele information, de ikke har læst.
For eksempel introducerede Twitter en funktion i 2020 for at opmuntre folk til at læse før retweeting. Senere samme år sagde virksomheden, at funktionen resulterede i en stigning på 40 % i antallet af åbninger af artikler.
Den fulde virkning af disse funktioner er dog stadig uklar.
Yderligere forskning i disse funktioner kan hjælpe med at forstå, hvordan man påvirker folks tro på deres viden. (Cyril Malka)
