Før forskningen diskuteres, følger en introduktion til ensomhedens psykologi.
Ensomhedens psykologi
Vi er midt i en ensomhedsepidemi. Og COVID-19-pandemien, selv om den ikke er årsagen, har bestemt også bidraget til denne epidemi.
Ensomhed refererer til en uoverensstemmelse mellem ønskede og opnåede relationer. Der er to former for ensomhed:
- Socialt (f.eks. ikke at få venner).
- Følelsesmæssig (ikke at have tilfredsstillende intime forhold).
Isolation er forbundet med en række tendenser og adfærdsmønstre, herunder maladaptive følelsesreguleringsstrategier, øget brug af sociale medier, større frygt for at gå glip af nogetm overforbrug og materialisme.
Forskning viser, at isolation er forbundet med negative fysiske og mentale sundhedsresultater. Det er f.eks. en risikofaktor for depression, det øger smertefølsomheden og er blevet forbundet med for tidlig død.
Følelser af ensomhed, at bo alene og depression
Ensomhed hænger sammen med levevilkår – specifikt med at bo alene.
På grund af COVID-19-infektion og/eller sociale afstandsforanstaltninger (f.eks. lockdowns) har mange af os naturligvis måttet bo midlertidigt alene eller adskilt fra mennesker, vi holder af – såsom en romantisk partner, familie eller venner. Men mere generelt er det at bo alene langsomt ved at blive en ny norm.
Faktisk er der flere husstande med en enkeltperson i dag end tidligere. Uanset om det skyldes, at man aldrig er blevet gift, separation, skilsmisse eller enke, lever næsten 1 ud af 3 personer i de vestlige lande alene.
Ligesom følelsen af ensomhed kan fysisk social isolation være en risikofaktor for mange tilstande i forbindelse med fysisk sundhed (f.eks. hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, diabetes, for tidlig dødelighed) og mental sundhed, især depression.
På trods af al forskning om emnet har få undersøgelser udforsket ensomhed og social isolation som risikofaktorer for depression.
Undersøgelse af sammenhængen mellem at bo alene og depression
Ud af 239 fuldtekstartikler og undersøgelser blev syv af dem inkluderet i en metaanalysen.
I alt var der 123.859 deltagere (uden en psykosehistorie); 65 % var kvinder.
Analyse af data viste, at at bo alene var forbundet med en højere risiko for depression end ikke at bo alene.
Hvad angår demografi, indikerede analyse af data, at det at bo alene øger risikoen for at udvikle depression mere for mænd end kvinder, mere for ældre end for yngre og mere ud på landet end i byerne.
En række tidligere metaanalyser havde også konkluderet, at det at bo alene er en risikofaktor for depression. de havde dog kun brugt tværsnitsundersøgelser. Den foreliggende analyse brugte i stedet data fra longitudinelle undersøgelser. Alligevel var resultaterne ens.
Konkret ser det ud til, at aleneboende øgede risikoen for depressive lidelser med 42 %.
Hvorfor er social isolation forbundet med depression?
Et vigtigt spørgsmål er, hvorfor det at bo alene øger risikoen for depression.
Der er en række mulige forklaringer: De, der bor alene, kan sammenlignet med dem, der bor sammen med andre, være i en dårligere økonomisk situation, have mindre social kontakt og støtte, være i dårligere fysisk eller psykisk helbred eller have dårligere sundhedsvaner.
Forholdet mellem at bo alene og depression kan være ret komplekst.
For eksempel tyder forskning på, at patienter med en historie med alvorlige sygdomme og invaliderende tilstande (f.eks. kroniske smerter) er mere tilbøjelige til at blive isoleret og i sidste ende udvikle depression.
Men depression i sig selv vil sandsynligvis også føre til eller forværre patienters livskvalitet og øge social isolation og følelse af ensomhed.
I den aktuelle forskning blev der brugt data fra næsten 124.000 mennesker til at undersøge sammenhængen mellem levevilkår og humørsygdomme. Den konkluderede, at hvis man bor alene i forhold til at bo sammen med andre, øges risikoen for depression med 42 %.
Det er foruroligende, fordi depression sænker livskvaliteten, er en af de vigtigste årsager til invaliditet og ifølge forfatternes gennemgang af tidligere forskning er forbundet med en højere forekomst af hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde, koronar hjertesygdom, gastrointestinale problemer, hypertension, astma, gigt, invaliditet, selvmord og selvskade.
Hvis man bor alene, er det vigtigt at mindske ensomhed og isolation. Der findes en række metoder: terapi, mindfulness, udvikling af en følelse af formål i livet eller adoption af et kæledyr. (Cyril Malka)
