Min seneste YouTube-video
AF ANNE KORSHOLM
Britt Nejlund ville gerne slanke sig. Hun drømte om sin ungdomsvægt på 55 kilo, alt imens nålen på vægten nærmede sig 70. I tv-programmet Eleva2eren så hun den kendte NLP-terapeut Ole Vadum Dahl kurere en kvinde, som var panisk angst for slanger. NLP-terapi var tilsyneladende en sikker og hurtig løsning, konkluderede hun. Så Britt Nejlund fik sin mor og en veninde med på et NLP-slankekursus, og de mødtes hver uge med terapeuten Lone Ladefoged for at blive tyndere.
Overvægt, fobier, allegier og angst er blot nogle af de problemer, som NLP bliver brugt imod. Dårligt selvværd, kommunikationsproblemer og koncentrationsbesvær er nogle andre. Tilsyneladende kan NLP hjælpe alle med næsten alt – i hvert fald hvis man skal tro de mange tusind terapeuters reklamer. Men NLP har også mange kritikere.
– NLP har et meget teknologisk syn på mennesker. NLP mener, at man kan redigere i menneskets personlighed med en række værktøjer. Men mennesker skal ikke behandles som robotter, siger Pernille Aagaard, som er lærer og tilknyttet IKON, der undersøger nyreligiøse bevægelser. Hun har været med i en undersøgelsesgruppe, som forsøgte at finde ud af, om terapiformen er religiøs.
– NLP har religiøse undertoner og et religiøst menneskesyn, mener sognepræst Johannes Sanggard fra Hammerum.
Alle kan blive genier
Neuro-Lingvistisk-Programmering (NLP) er opfundet i 1970'erne af en sprogprofessor John Grinder og en datalogi- og psykologistuderende Richard Bandler, som undersøgte tre menneskers handlemønstre. De tre er Fritz Perls, som grundlagde gestaltterapien, familieterapeut Virginia Satir og den berømte hypnoterapeut Milton Erickson.
Grinder og Bandler fandt frem til, at de tre genier løste problemer på samme måde. De kortlagde måderne og sammenfattede dem i en metode, som de tilsatte lidt af hvert fra terapiens verden. Med de værktøjer kan alle nu opnå de tre berømte terapeuters ekstraordinære resultater, lyder teorien. Kort sagt. Vi kan alle blive genier, og det behøver ikke at tage ret lang tid.
I Danmark er der flere store NLP-skoler og masser af mindre kursusforløb, som ender med, at deltageren får et certifikat. Der er ingen overordnet kontrol med de enkelte terapeuter eller skoler, og derfor er kvaliteten af NLP meget forskellig. NLP-foreningen, der er et debatforum for NLP-terapeuter, har 500 medlemmer som er enige om at arbejde under et sæt etiske retningslinjer, men man skønner, at omkring 5000 danskere har taget et kursusforløb inden for NLP. Så markedet er broget, og det er svært at skære alle over samme kam.
Alligevel er der nogle generelle kritikpunkter. Ikke alle er begejstrede for NLP's terapeutiske værktøjer, der skal fikse menneskers personlige brist på ganske kort tid.
– Hvis du kun har en hammer, bliver alle problemer til søm. Sådan er det med NLP. Det er et simpelt værktøjssæt til komplicerede mennesker, siger Erno Metze, der er klinisk psykolog og allerede for 30 år siden rejste til USA for at studere NLP.
Overfladisk udannelse
Behandlinger hos en NLP-terapeut foregår typisk over en meget kort periode. Nogle gange kan angst eller en konkret fobi fjernes ved en enkelt terapi-session, andre gange tager det længere tid, men man bruger ikke årelange forløb, hvor klienten dykker ned i sin barndom. NLP handler om at skabe en bedre fremtid – ikke om fortiden.
– Ideologien er, at alt skal gå superhurtigt. Det har jeg noget imod, men jeg anerkender, at man kan bruge NLP-teknikker til at helbrede en konkret afgrænset fobi. Problemet er, at NLP-terapeuters udgangspunkt ofte er, at alle fobier er opstået på grund af noget helt konkret, og at de kan klares med et kvikfiks, siger Erno Metze.
Han bruger selv trance og let hypnose, når han behandler sine klienter. Det samme gør NLP-terapeuter, og det bekymrer Erno Metze.
– Mange af dem er jo ikke særligt godt uddannede. En blikkenslager kan tage en NLP-grad og tage folk i terapi, hvor han også bruger trance. Det er dybt betænkeligt, for folk bliver meget sårbare i sådan en ændret bevidsthedstilstand, og hvis der går noget galt, kan en dårligt uddannet terapeut ikke hjælpe. Jeg mener, at nogle af NLP's værktøjer kun bør bruges af bedre uddannede terapeuter, siger han.
Helene Makani, som leder det anerkendte NLP-huset i Valby, er delvis enig.
I NLP-huset kan man på 22 og en halv kursusdag fordelt over et år blive NLP-practitioner, og på dobbelt så lang tid er man NLP-master. Helene Makani fraråder, at NLP-practitioners tager folk i terapi, men hun ved godt, at det alligevel sker.
– Vi kan ikke være politimænd over for alle NLP-kursister, og vi kan ikke lade være med at undervise i værktøjerne, bare fordi nogle bruger dem forkert. Vi understreger ofte, at kursisterne ikke har gennemgået en terapeut-uddannelse efter et år, men at de har lært nogle personlige værktøjer, som de kan bruge i deres privatliv eller på jobbet, siger Helene Makani, som selv har forskellige terapeutiske kurser bag sig.
Den slemme og den gode
I Britt Nejlunds slankegruppe var et af værktøjerne at spørge kroppen, hvad den egentlig ville med alle de ekstra kilo.
– Jeg spurgte min mave om, hvilken god intention den havde til at spise for meget, fortæller Britt Nejlund.
Bagefter skulle hun lytte efter mavens svar, og det lød, at maven ville være blød, for så var en hun god mor – det havde hendes egen mor altid sagt.
Bagefter skulle Britt Nejlund spørge sin kreative del, om den havde et forslag til, hvad maven i stedet kunne gøre.
– Vi skulle også se os selv i to små udgaver, som vi skulle holde i hånden. Slemme Britt i den ene hånd, og Gode Britt i den anden. Slemme Britt ville gøre mig tyk, og Gode Britt ville holde den slanke linje. Til sidst forenede vi de to Britt'er ved at føre hænderne sammen.
I NLP bruger man ofte at visualisere problemer og fremtiden, hvor problemerne er løst, og det gjorde de også i slankegruppen.
– Vi gik rundt på gulvet og så os selv i fremtiden, slanke og smukke, og så spurgte vi denne fremtidsvision, hvordan vi dog var blevet så dejlige, fortæller Britt Nejlund.
Alligevel tabte hun sig ikke. Men hun overvejede ikke at skyde skylden på terapien. Hun var sikker på, at det var hende, som ikke gjorde øvelserne godt nok og ofte nok. Først da hun lærte psykoanalytiker Cyril Malka at kende – og senere giftede sig med ham – fandt hun ud af, at der er andre, som ikke opnår de lovede resultater.
Klientens egen skyld
Cyril Malka får løbende henvendelser fra tidligere NLP-klienter, der ikke kan forstå, at terapien ikke virker.
– De er overbeviste om, at metoden er ufejlbarlig, og at der er noget galt med dem selv, siger han.
På hans internetside kan man læse en kritisk artikel om NLP, og den får tidligere klienter til at skrive til ham om deres nederlag i terapien.
– NLP gør mennesker afhængige af en metode, og de lærer ikke selv at tackle deres problemer. Det kan godt være, at NLP kan fjerne en angst for edderkopper, men i stedet får klienten en afhængighed af værktøjerne og handler ikke helt selvstændig, siger Cyril Malka. Han kalder NLP symptombehandling.
– Hvis man får det bedre med NLP-terapi, er man nødt til at fortsætte. For det virker ikke i det lange løb. Måske fjerner terapien én fobi, men fobien er et symptom på en dybereliggende angst, og derfor vil angsten flytte sig til noget andet, hvis forbien forsvinder. Det samme problem vil komme op igen og igen, fordi klientens livsfilosofi ikke har ændret sig, siger Cyril Malka.
Helene Makani har en anden erfaring.
– Hvis en fobi kommer af et chok, som klienten har fået, så kan den kureres meget hurtigt. Edderkoppeskræk eller vandskræk kan ofte fjernes permanent. Andre fobier kan hænge sammen med store traumer, og så ville jeg arbejde med hele begivenheden omkring dem, siger hun.
Helene Makani mener ikke, at klienter bliver gjort afhængige af en metode. Tværtimod mener hun, at klienter i andre terapiformer ofte bliver afhængige af en terapeut.
– Jeg synes, det er herligt, at vi kan hjælpe mennesker hurtigt. NLP passer til tiden i dag, hvor ting gerne må gå stærkt. Det her virker, og derfor behøver klienten kun at komme nogle få gange, før problemet er fjernet. Derfor er NLP så populært, siger Helene Makani.
Cyril Malka mener, at man sagtens kan ændre livsfilosofi på et øjeblik, og sker det i NLP-terapi, vil klientens problem også ofte være løst.
– Man kan se en film og ændre livsfilosofi – eller læse en bog, siger han.
Mange opsøger en NLP-terapeut, fordi NLP lover en hurtig og let løsning på smertefulde tilstande.
De svære ting i livet
Pernille Aagaard, IKON, understreger, at smerte er en del af livet, som man både må bekæmpe og lære at forholde sig til.
– Både de gode og de svære ting i livet spiller en rolle i vores personlige vækst og udvikling og også smerten er med til at forme os og gøre os medmenneskelige. Det er for overfladisk bare at slette lidelsen med NLP, siger hun og understreger, at det samtidig er svært at kritisere en NLP-terapeut, som kan få en angst klient til at gå på gaden efter mange år bag lukkede døre derhjemme.
Pernille Aagaard undersøgte NLP, fordi mange henvendte sig til IKON for at høre, om terapiformen er religiøs.
Gruppen kom ikke frem til en entydig konklusion, men konstaterede, at mange NLP-terapeuter også er engagerede i new age-miljøet.
Sognepræst i Hammerum Johannes Sanggaard tog studieorlov fra præstegerningen for nogle år siden for at undersøge NLP. Han mener, at NLP bruger et meget religiøst sprog.
– I NLP skaber du dig selv og din egen religion. Du er årsagen til alt, og du kan forvandle dig selv. Det kræver bare tro nok, siger han.
Men troen er ikke defineret, og det kritiserer Johannes Sanggaard.
– I NLP skal klienten arbejde på et spirituelt niveau for at påvirke alle underliggende niveauer i personligheden, men hvilken spiritualitet?
Ifølge Helene Makani er det netop det fine ved NLP. At den er åben over for alle religioner og livssyn.
– Udgangspunktet i NLP er, at vi skal møde folk, der hvor de er. Hvis deres model af verden indeholder tro på reinkarnation, så forholder vi os til flere liv. Hvis de mener noget andet, så tager vi det udgangspunkt. For mig er det meget stort, at vi med NLP udbreder, at der ikke er en sandhed, men at hvert menneskes sandhed er rigtig. Derfor kan vi have kristne, muslimer og alle andre religioner i terapi, siger hun.
Johannes Sanggaard er ikke enig. Han mener, at NLP er så tæt vævet sammen med new age, at kristne skal holde sig fra terapiformen.
For Britt Nejlund blev mødet med NLP ikke en religiøs udfordring, men en intellektuel.
– Nogle gang følte jeg mig pinligt berørt. Fornuften gjorde simpelthen oprør mod visse øvelser. På andre måder var det stimulerende. Jeg nød for eksempel at tale om åndelige emner. Det var jeg ikke vant til.
Læs også NLP – En beretning
samt: NLP virker ikke i det lange løb og
Remakes
© Udgivet i Kristeligt Dagblad den 4. oktober 2001
