Jeg tager intet alvorligt

(06/01-2015) – At have sans for humor er en styrke her i livet. Mange ting forbitres af, at man tager for mange ting for alvorligt. Dog skal man ikke overdrive. Ved at le ad alt, ender man med at køre de andre, og sig selv, træt.

Fawlty Tower, af John Cleese, kendt under navnet ” Halløj på badehotellet ” i Danmark har, i 13 afsnit, gjort grin af alt, hvad man kan gøre grin af. Nogle af afsnittene blev forbudt. Afsnittet med tyskerne blev forbudt i Tyskland, det med den døde mand på hotellet blev forbudt i England.

Fakta er, at siden humor ingen tabuer har, og når man tager nok afstand fra virkeligheden, kan alt vendes til et spøg. Heraf grundlaget for den såkaldte ” danske humor “.

En forsvarsmekanisme

Denne latterliggørelse gør, at man formindsker angsten og undgår de smertefulde følelser. Den, som bruger latterliggørelsen, lader sig ikke ramme så hårdt af dagligdagens problemer.

Anders er et eksempel på det: Hans faders død, hans skilsmisse … intet forbigik hans sarkastisk sans.

Men den lethed var en maske, bag hvilken han gemte en hyperfølsom og skrøbelig personlighed.

” Humor er desperationens høflighed “, sagde Oscar Wilde. Freud mente, at det var ” menneskes højeststående forsvar “: Man kan få øjeblikkelig velvære og få andres sympati.

En styrke for at kommunikere

Når de fleste nu har en tendens til at dramatisere mange ting, kan et sprøjt latterliggørelse sætte tingene tilbage på plads. Ofte er disse personer vellidt af mange.

Den kommunikationsmetode er, som oftest, en måde at skjule en manglende selvtillid.

” Da jeg “, fortæller David, ” var en lille sælger og befandt mig foran min kommende svigerfamilie, som var en pengestærk og veluddannet familie, tænkte jeg: Hvis jeg skal dumme mig, kan det lige så godt være med humor. Det virkede! Jeg forstod intet af deres snak, men de blev glade for mine morsomheder. ”

Den vane at vende situationer til latterliggørelse kan være problematisk, når alle livets forhold bliver behandlet på samme måde. I så fald er der tale om en strategi for at undgå problemer.

Dette kan komme af en angst for at leve, eller påvise en ligegyldighed over for andre, endda fejhed over for ansvar.

Humor, som er ellers en kommunikationsmetode, bliver til en egoistisk øvelse, som sætter den anden på afstand.

Dette er problematisk, fordi for at kunne bygge et forhold til en anden, har man behov for at dele de samme følelser af alvor og skrøbelighed over for problemerne.

Gitte, Anders' tidligere kone, fortæller: – På et tidspunkt havde vi problemer med en af vores sønner. Ikke blot fandt Anders altid på en måde at undgå alle diskussioner om emnet, men når han begyndte at spille ” autoritær “, var det skuespil, som morede børnene mere end noget andet. Det var ikke troværdigt.

Pervers magt

Ofte præget af kynisme kan latterliggørelsen betjene vores ønske om at være almægtig. Det er en måde at undslippe de begrænsninger, livet sætter på vores ønsker.

Uden disse problemer kan vi ikke udvikle os. Undgår vi dem, bliver vi fastlåst i en slags falsk sikkerhed. Vi har styr på det. Vi gør grin af det.

At man ser det lille barn, som undskylder sig med en ” det var bare for sjov ” og over til en politiker, som krydrer sine taler med humor, kan de alle føre til manipulation.

For hvordan kan man bebrejde noget til en, der får os til at le?

Hvad kan man gøre?

– Hvorfor ændre sig? Humor er en styrke: Den beskytter en fra depressionen, gør at andre ser venligt på os…. Så udadtil er der ingen grund til at ville ændre det. Medmindre at dets konsekvenser overtager de fordele, den ellers byder. Man skal spørge sig selv om de fordele, man får ud af latterliggørelsen og humor, er større end de risici, vi løber.

– Lyt Hvis svaret er nej, skal du finde de situationer, hvor der er den risiko. Er det, når der er problemer på arbejde? Når din partner viser tegn på at være træt af dig? For at identificere det skal man være opmærksom på de andre, så man kan se, hvornår humoren trætter dem og fjerner en fra dem. Det kan være svært for den, der ved at latterliggøre ting pr. automatik adskiller sig fra de andre.

– Hvad er ens motivationer? Hvorfor dette behov af at le ad alt? Hvilken smerte tror man, man kvæler ved det? Hvis man får flere og flere fiaskoer på grund af denne attitude, er det på høje tid at spekulere over det. Det kan være nødvendigt med en terapi for af afbryde den onde cirkel. Selv om det, at være sjov, kan gøre, at man bliver anset og vellidt, kan det også bremse ens udvikling.

– Gode råd til omgivelserne Naturligvis kan man le med dem, der ikke tager noget alvorligt, men derved kommer man i deres spil, og man undviger virkeligheden.

Omvendt, hvis man er træt af det, kan man bestemme sig for at flygte, men man kan komme til at savne vedkommende, hvis humor afgjort er en egenskab.

Den anden løsning er at forsøge at finde ud af, hvad der gemmer sig bag vitsen: – Nu gør du grin ad det igen, rammer det her dig hårdt?

Idet kynikeren føler sig afsløret, kan han vælge at ændre attitude og spille sandhedens spil.

© Cyril Malka – 2003 – 2015 – Udgivet i Psyken nr. 1.