Hvor langt kan man gå, blot for at finde en identitet?
Tatoveringer kender vi alle. Om ikke andet har vi set dem, måske prøvet enten engangstatoveringer eller bare at tegne på sig selv eller andre.
De seneste år har piercing været på mode, og selv om mange for nogle år siden mente, at det var noget frygteligt noget, er det også ved at blive mondænt.
Kropsudsmykning er en gammel sag. Man har altid kendt til det, og det vil nok altid vedblive at være kendt. Nogle vil kalde det mishandling, ødelæggelse af kroppen, andre blot udsmykning.
Hvordan vil du opfatte en kvinde med opsvulmede skamlæber? Vil det være sexet? Hvor langt vil du gå i bestræbelserne på at tilfredsstille din kæreste eller dig selv? Er en Prins Albert det vildeste, du kender, eller vil du turde gå et skridt videre?
En hel del mennesker har rent faktisk taget det skridt. Nærmere fuldkommenheden og skønhed ifølge deres mening. Et skridt tættere vanviddets rand vil andre sige.
Skarifikation
Skarifikation er at frembringe ar enten ved at brænde området eller ved at skære ved hjælp af tynde blade eller andre redskaber.
Forskellen imellem det og almen tatovering er sådan set, at tegningen ikke vil blive fremstillet af kunstneren, men af ens krop. Det er ved helingsprocessen, at mønstret bliver fremstillet. Derfor skal man benytte ganske små redskaber, især når man fremstiller skarifikation ved brænding, da arret altid vil være en del tykkere end det endelige sår.
Enkelte gnider området med blæk, således at der kommer en aftegning ud over skarifikationen.
Keloid er et stof, som fremhæver huden. Dette er især kendt fra negerfolket. Tatoveringer virker ikke så godt på sort hud, hvorfor flere, især oprindeligt stammefolk, har brugt skarifikation. I dag fremstiller man det enten ved at pille i sårene for at undgå, at de heler for hurtigt og derved fortykker huden, eller – og det er det bedste – ved at bruge sæbespåner med vand og en blød børste, som desinficerer samtidig med, at det fjerner sårene og frembringer mere udstående ar..Det er vel ikke nødvendigt at tilføje, at både under operationen og efter, længe efter, arbejdet er udført, er der meget stor risiko for betændelse. Bliver skarifikationen udført ved hjælp af brænding, skal man ikke regne med at se det færdige resultat, før der er gået ca. et halvt år.
Skarifikation, især det såkaldte “Cutting” har været især brugt af stammefolk, men er i moderne tider udsprunget i lesbiske S/M miljøer og er blevet populariseret af kunstnere som Raelyn Gallina.
Sugning
Sugning er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. Det har været brugt i længere tid i USA og for nyligt i Tyskland. Det er ad den vej, sugning er dukket op i Danmark.
Sugning består i, man ved hjælp af en pumpe suger enten penis hos manden eller skamlæber eller klitorisen hos kvinden. Der er tale om et plastikrør, som simpelthen suger og holder fast. Oprindeligt var det kun beregnet til mænd, da man derved, uden kirurgisk indgreb, fik en længere og tykkere penis. I begyndelsen benytter man udstyret 3-5 gange om ugen, ca. en halv time ad gangen, indtil man har fået den ønskede størrelse. Når man holder op med sugning, vil noget af virkningen forsvinde, men generelt vil der være en rimelig varig størrelsesændring.
Bemærk, at dette kan give en penis, der forekommer fortykket, når man ikke har erektion. Dette skyldes, at huden har strakt sig mere end musklen. Kvinder benytter også sugning, enten for at forstørre skamlæberne og derved gøre dem mere følsomme, eller for at forstørre deres klitoris. Dette kan ligeledes føre til en varig forstørrelse af klitoris med en større nydelse til følge.
Man må naturligvis aldrig bruge sugning i vagina, det er livsfarligt.
Implantat
Implantat er at indsætte småting, som regel små perler, under huden. Det mest almindelige er at sætte disse under penishuden for at stimulere begge parter. Perlerne er lavet enten af kirurgisk stål eller titanium. Teflon er også blevet brugt. Man afmærker hudområderne med to punkter, hvor perlen skal komme ind. Hver punkt bliver piercet med en piercing nål eller skalpel. Huden bliver løftet, og man indsætter perlen. Åbningerne bliver derefter sutureret. Som regel bliver implantater ikke udstødt af kroppen, med mindre man piller for meget ved dem under helingsprocessen.
Implantater har ligeledes været kendt hos flere stammefolk. I dag bliver de oftest brugt som seksuel stimulation. Der er delte meninger om deres effektivitet. Nogle siger, at det svarer til et ungdomseliksir, og andre siger, de ikke mærker nogen forskel. Meget få synes, det er ubehageligt.
Ud over implantat i penis er der en del andre implantater, som omformer kroppen. Man kan implantere materiale således, at man ser ud til at have horn eller til at ligne en Klingon. Nogle benytter koral i stedet for titanium. Det er et naturmateriale, og det bliver assimileret i kroppen. Dvs. at kroppen forkalker implantatet og erstatter det med sit eget væv. På den måde bliver implantatet permanent og en del af ens krop.
Transdermal implant ligner implantatet. Men i stedet for at være helt i kroppen, er en del af det uden for kroppen. De mest kendte er Stegosaurus halen og metal mohawken.
Mohawks var indianere med opretstående hår i midten af hovedet. I transdermal implant er det en serie pigge, som stikker op af hovedet.
Ved implant er der som regel ikke de store vanskeligheder, hvis disse er sat i af en professionel, og materialet er sterilt.
Ved transdermal implant er der større risiko for, at det går galt, da en del af implantet er udenfor og derved giver større muligheder for bakterier m.m. til at finde deres vej ind.
Derfor bliver mange transdermal implanter udstødt af kroppen rimelig hurtigt, og der er ofte alvorlige infektioner indblandet.
Urinrørsstrækning
I forskellige sydamerikanske stammer fik manden et rør i urinrøret. Men også i vores samfund har en del mænd arbejdet på urinrørstrækning. Dette gøres derhjemme ved at indsætte forskellige rørlignende objekter i urinrøret. Disse objekter bliver så større og større, således at urinrøret udvides..
Den vendbare penis
Tolous fortæller, at han har arbejdet på det i årevis. Nu kan hans kone stikke hele lillefingeren i hans urinrør. Urinrøret er følsomt, og seksuel nydelse forstærkes på den måde. Han er en af de få heteroseksuelle, jeg har hørt om, som har arbejdet på det. De fleste andre, jeg læst, set, hørt, har været homoseksuelle og havde fantasi om at tage en mand ind. Der er i hvert fald et dokumenteret tilfælde, men ellers melder mange, at deres mandlige partner kan stikke deres penishoved ind og komme dér. Hvilket er for dem en stor nydelse. Bemærk dog, at der er en del infektionsfare ved denne praksis. Dels fordi urinrøret er mere åbnet for bakterier, dels pga. de ting, der bliver stukket op dér.
Subincision
Subincision er splitning af penisens underside fra hullet og helt til penisroden. Hvis man blot skærer under glans, kaldes det meatotomy. Dette kan ske, hvis en Prins Albert bliver trukket ud ved en fejl. En del har så taget skridtet fuldt ud og splittet vejen ud. Dette bliver gjort ofte, under forskellige variationer. Penishovedet kan blive delt i to, eller endda hele penisen kan blive delt i to. Andre foretrækker at splitte selve penis i to, men lade hovedet være et. Dette giver en penis, de kan vende om med det indvendige udenfor.
Splitningen bliver gjort kirurgisk, men mange gør det selv ved at bruge kirurgiske klemmer, en tang og en skalpel. Man sætter klemmen så stærk som muligt (ved hjælp af tangen) på undersiden af penis, og lader det blive der imellem 15 og 45 minutter. Når man tager klemmen ud, vil vævet være papirtyndt. Så klipper man. Derefter skal man suturere det som ønsket. Hvis man ikke gør det, er sandsynligheden stor for at såret vil lukke sig selv under helbredelsesprocessen.
De australske aborigener, som var dem, man kender den praksis fra, brugte torne til at suturere med. Forud for en subincision skulle man meditere og faste. Heleperioden varierer, men som regel tager det en måneds tid. Der skal ikke andet pleje til såret end almindelig sårpleje, lige som lige efter en piercing.
Kyskhedsrør
Dette ændrer en del ved mandens anatomi. Når han skal tisse, bliver han nødt til at sætte sig ned, og han tisser på en brusende måde.
Derfor har de fleste et lille rør, de bruger, som de stikker op i urinrøret. Når man elsker, er der forskellige ting, som er ændret, og som kan opfattes som positivt eller negativt. Penis bliver forstørret og mere struktureret. Derudover, under samleje, vil penis ændre lidt form. Dette fører til større nydelse hos modtageren. Som en rawlplug. Derudover er det indre af penis mere følsomt, og der vil være større nydelse for udøveren også. Interessante spil bliver spillet med en partner med subincision. I et interview fortæller en, at hans kæreste foretrækker ham nu, han har subincision, fordi hun nu kan slikke ham, indtil han kommer, uden at hun får sæd i munden.
Bemærk, at sæden heller ikke kommer ud i skeden ved almindeligt samleje, medmindre manden vitterligt er meget dybt inde.
En del af de andre, der har udført den operation, fortæller, at de foretrækker at bruge deres organ seksuelt, til fornøjelse udelukkende, og derfor hellere vil undgå at bruge den til at tisse med. Ingen af dem, der har udført operation, har tabt følelser eller har erektionsvanskeligheder. Heller ikke dem, der har fået en totalt splittet penis.
Urinrørflytning
En hel del går videre og flytter deres urinrør.
Den praksis er, som en af de få, udelukkende fra moderne tid. Det er i hvert fald ikke lykkes mig at finde den adfærd hos stammefolk.
Indgrebet skal udføres kirurgisk, men da de færreste læger går med til den slags operationer, bliver det ofte også lavet derhjemme.
Man stikker et langt rør hele vejen igennem urinrøret, indtil det når bunden. Derefter tager man en lang nål, der som regel er hjemmelavet. Den sættes op i røret, og når den når bunden, trykker man godt til, så nålen kommer igennem. Så mangler man bare at sætte en kateterslange igennem, så hullet ikke lukkes igen.
De fleste, der flytter deres urinrør, gør det, fordi de ønsker at blive så kvindelige, at de skal sætte sig ned for at tisse, eller også ønsker de udelukkende at udnytte deres penis til sex.
Amputation
Amputation af legemsdele har i forskellige stammer været tegn på skam, som tyven, der får skåret hånden af, eller japaneren, der skærer sidste led af lillefingeren for at undskylde en fejl. Det kan også være et symbol på at komme ind i manddommen. Her igen skal vi til Afrika for at finde stammer, som afskærer enden af en finger, som tegn på overgangen fra barndommen til manddommen.
Sexuelt set stimulerer en finger uden negl kvindens klitoris på en helt anden måde. Fælles for mange af de mennesker, som selv fjerner forskellige legemsdele, er, at de har kendt en person, som også manglede noget: En hånd, et ben eller lignende. De har enten elsket den person meget og vil gerne ligne vedkommende, eller også har frygtet vedkommende.
Men uanset årsagen betragter de amputation som forskønnende.
En fjernede selv sin højre brystvorte. Hans bedstefar, som han holdt meget af, manglede højre brystvorte.
Som en af de få, der ikke har en amputeret person i sin omgangskreds at se op til, har S. fjernet det sidste led af sin venstre pegefinger. Han har altid villet være amputeret.
På samme måde gjorde “No Hand”, som han gerne vil kaldes.
Han begyndte at snuppe en finger, og lidt efter lidt en anden og mere, indtil at han tog hele hånden.
Han var gået i gang med at arbejde på tæerne, da en ulykke kostede ham begge ben. Hvilket gjorde ham til en af de lykkeligste mennesker på jorden. Ligeledes har han fjernet sin penis selv.
Ifølge ham er han på vej til forskønnelse. Renhed. Hans krop er i forandring. Der er tale om en forandringsproces, ikke en formindskelse eller et handikap.
Fælles for de fleste, som amputerer sig selv, er en fantastisk stolthed over det. De synes, det er smukt, sejt, spændende. Lidt som barnet kan synes, at det er sejt, at far mangler en finger, en hånd eller andet. For far er sej!
Hvem gør det?
Det er meget svært at få læger til at foretage amputationer. Så det gør folk som regel selv, og det falder mere eller mindre heldigt ud. Heldigvis for dem, er det vigtige i amputation ikke skønheden i et ar, men blot det, at pågældende legemsdel forsvinder.
I USA er der nogle læger, der hjælper til med den slags, men de er ikke altid lige pålidelige. Ed Bodkin og Dr. Brown var to tilfælde, om man mindes med gru i kredsene, som har med.kropsforandring at gøre. Dr. Brown beholdt de forskellige, afskårede legemsdele i sit “trofa-rum”.
Hans motivation var vist ikke at hjælpe, men nærmere at lege og højne sit ego.
“Jim Cutter” er en berømt amputør. Men også han befinder sig i USA. Får man den slags lavet, skal man vitterlig være sikker på, at det er det, man ønsker, og partneren skal være enig og medvirkende. Jeg kender ikke til nogen i Danmark, som beskæftiger sig med denne mere ekstreme form for kropsudsmykning. Men her skal sund fornuft råde: Hvordan ser der ud i forretningen? Hvordan er hygiejnen? Kom i kontakt med nogen, som har været den operation igennem, og hør ham eller hende først. Hvilke bivirkninger er der? Plusser og minusser. Og hvilket sted kan vedkommende anbefale?
Hvorfor gør man egentligt det?
Kroppen er et link imellem vores bevidsthed og vores fysiske tilværelse. Det er det, der forbinder os, sjæl, ånd eller psyke med virkeligheden. Derfor har vi altid været interesseret i, at vores krop afspejler vores sjæl, ånd eller personlighed over for den omkringliggende verden, de andre mennesker, os selv eller vores partner.
I alle tider har andre også forsøgt at påvirke og ændre vores krop. Stadig den dag i dag bliver tyveknægtes hænder afskåret. Stadig i dag er der mange, der får en tatovering som et tegn på, at man tilhører en bestemt samfundsgruppe. I årevis har man brugt korsetter, kvinder fik ødelagt kroppen, således at de kunne svare til det kvindelige ideal. Tatoveringer, piercing, skarifikation, brændinger, hårfjerning, bodybuilding, ualmindeligt tøj eller frisurer er alt sammen en del af dette.
Indianere har ar efter ¡soldansen ¡, hvor man bliver hængt vha. kroge i kroppen. Mindre drastisk kan et ar efter at have været blodbror med nogen eller efter at have påvise mod ved at slukke en cigaret på armen være tegn på ens hårdhed, sjæls styrke eller personlighed.
Man taler om et moderne tribal-samfund, hvor folk forsøger at genfinde en identitet
Sømændene, som havde passerede Cap Horn, fik lov til at bære en ørering. Ikke mange af os, der går med ørering, kan bryste sig af det samme slags mod.
Med vores krop vil vi udsende signaler om, hvordan vi mener vi er, og om hvordan vi vil opfattes. Og vores krop udsmykkes, manipuleres og forandres således, at den kommer til at passe til det, vi ønsker. Alt dette er rent faktisk manipulering af kroppen.
Vi kan den dag i dag få et reservoir at fiske i. Vi kan i dag vide, hvordan man gjorde i Japan, i Afrika, i Australien..En ung i Danmark i dag kan føle at have mere til fælles med den ideologi, en japansk tatovering udgør, frem for de tegninger og symboler, som bliver brugt i vores samfund.
Derfor vil vi nemmere komme i kontakt med udsmykning, vi vil betragte som underlig, fremmed eller ligefrem sygelig, end vi ville have gjort for 30 år siden.
Hvem får det gjort?
Mange implantater bliver udført på unge mænd. Ligeledes for hvad piercing angår. Især dem, der kan give tribal-look ¡et.
Til gengæld de fleste penis splitninger, subincisioner og urinrørsflytninger bliver udført på (eller af) mænd i aldersklassen 30-50. Langt de fleste er homosexuelle.
Dette forhold bekræftes også af Unique, et amerikansk blad, som handler om ekstrem kropsudsmykning. Langt de fleste mænd er højt uddannede, velformulerede og fornuftige mennesker. Og det er sjældent, de fortryder. Mange siger, at de har fundet en balance.
Før at vi kan sige det som en regel, skal vi nok vente 20-30 år mere og se på det, når de er godt op i alderen. Men lige p.t. er de fleste, efter eget udsagn. ganske tilfredse med det, de har gjort.
I stedet for at tage afstand fra deres krop, siger mange af dem, at de får et tættere forhold til sig selv og en større harmoni.
Årsagerne kan være mange. Enkelte vælger at forandre deres krop for at chokere folk, eller fordi det gør dem anderledes. I miljøet betragtes dette som idiotisk, og langt de fleste professionelle vil nægte at udføre noget som helst på sådanne folk.
Langt de fleste bruger det til at blive stolte af deres krop. Ofte vil andre endda lægge mærke til en og huske en bedre, på samme måde som hvis man har en stor næse eller overskæg. Men man skal have en rimelig stærk personlighed.
Enkelte, især de unge, har en selvødelæggende tankegang, og har man i forvejen vanskeligheder med at få job, man bliver behandlet anderledes på restaurant, i forretningerne og andre steder, så vil en sådan forvandling forværre situationen og på den måde kunne blive forstået af den unge som et ¡ bevis ¡ på hans uduelighed.
På den måde vil man her forstærke et negativt karaktertræk. Langt de fleste af disse forandringer har kraftige sexuelle undertoner eller funktioner. Manden er bygget til sex, det er stort set vores primære mål. Enhver visuelt ting er en del af reproduktionen.
Som fuglens flotte fjer, løvens manke og andet forskønnende.
Den såkaldte Prins Albert, et søm igennem urinrøret, har rent faktisk mere til formål at højne nydelsen hos modparten. I de stammer, hvor den oprindeligt blev brugt, kunne kvinden forlange, at manden fik en Prins Albert. Nægtede han, var hun berettiget til at forlange skilsmisse.
Et forhold, der bygger på god sex, og især forandring over for hinanden, vil have nemmere ved at bestå end et forhold, hvor sex udelukkende er noget, der udføres på fastlagte tidspunkter, på godkendte måder og efter aftale.
Endelig, er der enkelte, der skubber alt dette for langt. Det hedder dysmorfofobi. Det er dem, hvor deres kropsbillede ikke matcher deres faktisk udseende. De bliver ved med at gå fra forandring til forandring og er aldrig tilfredse.
Kropsudsmykning og forandringer, uanset hvor drastiske og uigenkaldelige, de kan være, er ikke problemet. Det, som kan være problemet, er hvorfor enkelte gør det.
Det kan være chokerende, for dig. Det kan være ulækkert, for dig. Det kan være vanvittigt, for dig. På den anden side: Jeg har aldrig fattet idéen bag, at nogle mænd drøner rundt med et stykke stof bundet om halsen. Andre kalder det stil! (Cyril Malka).
© 2001 – Cyril Malka